Skatten og afgifterne får på alle tangenter i det ganske land.

Skulle du være i tvivl, kan du blot læse om Carsten Skattenkoch:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/en-h%C3%B8jt-skattet-medborger-carsten-skattenkock/

Det kunne være godt med et link til OECDs undersøgelse. Nogen?

Den vinkel havde Berlingske ikke med, så igen et flot arbejde af LO for at få plantet en af deres historier i en såkaldt borgerlig avis.

Omvendt mangler Cepos rentefradrag og ejendomsbeskatning.

Selvfølgelig skal afgifter med i det totale skattebillede for den enkelte borger.

Diskussionen om lempelse af de direkte skatter er FULDSTÆNDIG LIGEGYLDIG sålænge politikerne taler om, at skattelettelser skal være 'financierede'. Den dag - og det sker nok aldrig - at der kommer nogle politikere på banen - der kan drive samfundet optimalt, så behøver vi ikke at tale om 'financierede skattelettelser'.

Politikere rejser jorden rundt for at se på dette og hint. Et godt råd: Tag en tur til Schweiz i en 14-dagestid og lær, hvordan man dyrker rationel skattepolitik.

Skulle man ikke opfordre Cepos til at komme med et totalt skattepolitisk oplæg? Kunne vel være ganske interessant.

Og hvad så?

Det er det totale skatteniveau, det drejer sig om.

Det er vel ret klart, at politikerne går efter de skatteydere, der kan betale - herunder dem med formue og fast ejendom.

Lav progressiv beskatning på løn, formue, fast ejendom osv - så betaler de enkelte grupper ens.

Som vi har det nu, er det en stor suppegryde specielt påvirket af rentefradrag.

At Danmark og Sverige har konkurreret om 1ste pladsen i samlet skattetryk i årevis er ingen nyhed. Det interessante hér er, at det har været argumenteret til hudløshed at den særlig høje danske skat på arbejde, var ødelæggende for økonomien pga af forhøjet lønpres og manglende incitament til ekstrarbejde - OECD's tal viser, at grundlaget for den tese ikke holder. Tak til OECD for at opklare denne sag - myter må nedkæmpes hvis vi vil forstå hvad vi gør. 

Til de der tror, at Danmarks samlede afgifter og skatten er et udtryk for det pengebeløb, der reelt er brug for til at holde samfundet i gang, må jeg bede disse om at  besøge gældstælleren.

For den barske sandhed er jo, at Danmarks gæld stiger kraftigt, og hermed bruges der altså flere penge, end politikerne ønsker / tør opkræve enten i form af afgifter og/eller en skatteforhøjelse.

http://di.dk/Opinion/offentligefinanserogvelstand/Pages/offentligefinanserogvelstand.aspx

Okay.

Hvem betaler så henholdsvis Danmarks og statens gæld?

Her er i øvrigt en mindre gennemgang fra Cepos der også viser at det samlede opgjorte skattetryk kan være overvurderet. F.eks. afhænger opgørelse om der er balance på staternes budgetter, om overførlsesindkomster er netto eller brutto osv.

http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/DK_har_verdens_hoejeste_skattetryk.pdf

Kompleksiteten af alle de faktorer der er i spil (a-skat, b-skat, selskabsskat, moms, lønsumsafgift, afgifter, subsidier osv) gør det reelt umuligt at forudsige effekten af at "pille" lidt hist og her.

Men det er da klart at lobbyisterne for fx nedsættelse af selskabsskat, selvfølgelig skal fremkomme med alverdens fordele ved at sænke selskabsskatten sølle 5 % fra 25 % til 20 %. Den samme sang har vi hørt for 10-15 år siden da selskabsskatten var på 50 %. Hvis alle de fordele var fordele, så burde Danmark verdens rigeste land i dag uden finansielle udfordringer mv.

At benchmarke mod BNP eller andre nøgletal, bliver hurtigt noget diffust og uhåndgribeligt, og det er altid muligt at finde nøgletal som passer ind i ens ærinde.

Fakta er at en sænkelse af selskabsskatten vil reducere omkostningerne hos den 1/4 af selskaberne som betaler skat, og herved begunstige aktionærerne. Om der så kommer følgevirkninger via adfærdsændringer osv. det kan der gættes på. Ligesom der kunne da selskabskattesatsen var på 50 %.

Jeg har iøvrigt fulgt reglerne for opgørelse af den skattepligtige indkomst for selskaber i mange år, og mener at det er en større overdrivelse at konkludere at skattebasen er udviddet massivt. De generelle indtægts- og omkostningsdefinitioner er stort set uændret. Nuvel er muligheden for skattefri afståelse af aktier ejet over 3 år i flere tilfælde afskaffet, men omvendt er reglerne for fremførsel af underskud nu uden tidsbegrænsning mod tidligere en 5 års forældelsesfrist.

Naturligvis er skattebasen udviddet massivt, hvorfor den lavere selskabsskattesats fortegner billedet.

- Ringere afskrivningsmuligheder for driftsmidler

- Ringere afskrivningsmuligheder for bygninger

- Fjernelse af muligheden for varelagenedskrivninger

- Fjernelse af udlandslempelsen

- Indførsel af acontobeskatning

- Indførsel af regler for tynd kapitaliering

- Fjernelse af investerimgsfondshenlæggelese

Osv.

Der er nok indført regler for fremførsel af underskud der ikke forældes - en meget erhversfjentlig regel, men omvendt er der ingen carryback.

Lavere selskabsskat vil øge investeringer i Danmark og væksten. Dette er også konklusionen fra Det Økonomiske Råd og jeg er meget enig i denne analyse.

At skrive "skattebasen er udviddet massivt" er en stærk overdrivelse. De fleste punkter du henviser til er reelt heller ikke udvidelser af skattebasen fx:

- Ringere afskrivningsmuligheder for bygninger (alene en forlængelse af afskrivningsperioden - hele bygningen kan fortsat afskrives)

- Fjernelse af muligheden for varelagenedskrivninger (det er fortsat muligt at få fradrag for ukurante varer, men den arbitrære varelagernedskrivning er korrekt bortfaldet)

- Fjernelse af udlandslempelsen (der er fortsat lempelse for skatter betalt i udlandet i stort omfang)

- Indførsel af acontobeskatning (er alene en fremrykning af skattebetalingen - samlede skat er den samme)

- Indførsel af regler for tynd kapitaliering (som jeg husker var det forventede provenu af reglerne yderst begrænset)

- Fjernelse af investerimgsfondshenlæggelese (ordningen var bare en fremrykning af de skattemæssige afskrivninger - dvs. igen alene en forskydning af skattebetalingen).

 -Ringere afskrivningsmuligheder for driftsmidler (som jeg husker det var det igen længere afskrivningsperiode, dvs alene en forskydning af skattebetalingen. jeg husker ikke at nogle driftsmidler fik fjernet afskrivningsmulighederne)

Det er et populært og helligt postulat at lavere selskabsskat vil øge investeringer og vækst. Og teoretisk og logisk lyder det også korrekt. Men i den praktiske verden er resultatet langt hen af vejen afhængig af hvad andre lande byder ind med af skattesystemer. Uddannelsesniveauet og infrastrukturen mv. i Danmark har også betydning. 

Hvor meget har nedsættelsen af selskabsskatten fra 50% til 25% givet i vækst og øgede investeringer? Det er lidt ligesom at prøve at skille det kolde fra det varme vand, at dokumentere at lavere selskabsskat vil være et hit. Fakta er at en nedsættelse af selskabsskatten vil komme aktionærerne tilgode. Den pind "glemmer" fortalere for lavere selskabsskat altid.

Ingen kommer med svar eller gæt på hvor meget/lidt nedsættelsen af selskabsskatten fra 50% til 25% har givet i vækst og øgede investeringer?

Skattebasen er fordoblet. Ja. Men hvad er årsagen? er det 1) strammere skattelovgivning? (næppe), 2) flere selskaber (formentlig), 3) større omsætning/lavere omkostninger pga konjunkturerne (bestemt muligt). Men fordelingen står reelt hen i det uvisse?

I den ovennævnte publikation nævnes tørt at den gennemsnitlige effektive skatteprocent er faldet fra 43 % til 25 % hvilket indikerer (hvis det ellers giver mening at tale om en gennemsnitlig effektiv skatteprocent) at gevinsten for selskabet/aktionærerne ved nedsættelsen fra 50 % til 25 % har overtrumfet effekten af den påståede betydelige stramning af selskabsskattelovgivningen.

Appropos den påståede stramning af selskabsskattelovgivningen, så vil det være relevant at se på hvad den har medført af skatteprovenu. Det er min opfattelse at det er begrænset. Fx. fremgår det med skatteministerens egne ord fra vedtagelsen af reglerne om tynd kapitalisering at:

 "For så vidt angår de foreslåede regler om tynd kapitalisering foreligger der ikke oplysninger, der gør det muligt at skønne over, i hvilket omfang danske selskaber vil blive omfattet af forslaget. Det vurderes dog kun at være tilfældet i meget begrænset omfang, således at lovforslagets umiddelbare provenuvirkning vil være tilsvarende begrænset"

Det samme gælder fra andre ændringer af skattelovgivningen. Lægges hertil at der også er indført lempelser, fx. tidsubegrænset fremførsel af underskud, så virker det underligt, at der skulle være tale om betydelige stramninger. Iøvrigt er mange af ændringerne lukning/reparation af huller og uhensigtsmæssigheder i skattelovene.

Men for at vende tilbage til det oprindelige diskussionspunkt omkring lobbyisternes argumenteren om alle fordelene ved at sænke selskabsskatten, så kræver det kontrafaktuel historieskrivning at få kendskab til de reele økonomiske konsekvenser. Dvs. det er stadig gratis for lobbyisterne at advokere for, at fordelene nærmest står i kø, klar til udrulning ved en yderlige nedsættelse af selskabsskatteprocenten til 20 %. Et sikkert faktum er at aktionærerne vil blive tilgodeset ved en nedsættelse af selskabsskatteprocenten. Hvorvidt aktionærerne så vil "dele" gevinsten med de ansatte i form af højere løn, eller lade pengene arbejde i selskabet eller selv høste fortjenesten. Det er der heller ingen der ved.

Det såmænd fair nok at lobbyisterne advokerer for lavere selskabsskat og dens fordelagtigheder, og understøtter argumenterne med udvalgte undersøgelser og analyser fra berømte universitets forskere og enkelte vismænd, for det er en del af gamet og foregår på alle områder (transport, forsvar og uddannelse mv.).

For den enkelte lobbyistgruppe vil en gennemførelse af deres forslag medføre en mærkbar økonomisk gevinst for dem, mens udgiften kun vil være marginal for den enkelte dansker som skal finansiere forslaget, da der er 5 mio. indbyggere at fordele udgiften til. Der er altså ikke samme økonomiske incitament til at gruppere sig og lave lobbyisme imod lobbyisterne. Derfor kan lobbyisterne for lavere selskabsskat stort set frit (bortset fra lidt bølgeskulp fra enkelte socialistiske/kommunistiske partier) love alverdens fordele, uden dokumentation, udover henvisning til gamle udenlandske undersøgelser, hvis relevans i Danmark anno 2011 kan diskuteres.

Fx. fremstår effekterne af nedsættelsen af selskabsskatten fra 50 % til 25 % stadig i det uvisse. Det er lidt ligesom at prøve at skille det kolde fra det varme vand, at dokumentere at lavere selskabsskat er så fordelagtigt. Desuagtet så argumenterer lobbyisterne lystigt for det. Fakta er fortsat at en nedsættelse af selskabsskatten vil komme aktionærerne tilgode, hvorfor en nedsættelse af selskabsskatten formentlig vil medføre inflow af kapital, alt afhængigt af hvordan skattesystemerne er i andre lande og hvor attraktiv Danmark i øvrigt er (uddannelsesniveau, infrastruktur osv). 

I øvrigt er det da useriøst at kun 1/4 af selskaberne i Danmark betaler skat. Og den branche (finansielle branche) som faktisk betaler en stor andel af den samlede selskabskat (+ lønsumsafgift) er meget upopulær på Christiansborg.

En fair og retfærdig løsning vil være at opkræve en skat på 1-2% af omsætningen. Det vil betyde at 4/4 selskaber, stor som lille, national som multinational fremover vil betale skat. Effektiv og administrationsmæssig enkel.

Den eksakte skatteprocent skal fastsættes så staten opretholder det nuværende selskabsskatteprovenu på 40-50 mia. kr. årligt. Den samlede skatte belastning for erhvervslivet vil således være uændret men der vil ske en formueforskydning mellem skattebetalende- og ikke skattebetalende selskaber. Mere fair bliver det vel næppe. Domstole og SKAT vil endvidere få frigjort ressourcer fra de endeløse skattetvister omkring fradrag mv.

Når 2,5 mio. lønmodtagere kan finde ud af at administrere deres udbetalte løn efter skat, så bør selskaberne også kunne. 1.000 kr. i omsætning. 1,5 % i skat = 15 kr. Så er der 985 kr. tilbage. Hvis det skulle medføre konkurs og fraflytning fra Danmark, så vil næste års huslejestigning formentlig også sende dem fluks i skifteretten.

Det er selvfølgelig tilladt at argumentere imod en skat på omsætning. Fordi den gør ondt!, du kan ikke fradrage eller tranfer price dig til en nul skat.

Men husk forudsætningen, at procentsatsen skal fastsættes så det samlede selskabsskatteprovenu forbliver i sit nuværende niveau. Dvs. der bliver ikke "taget" så meget som 1 krone fra erhvervslivet, men der sker en formueforskydning fra ikke-skattebetalende selskaber til skattebetalende. Om andelen af ikke-skattebetalende selskaber er 30-50-75% afhængig af tidsperioden der kigges på, er principielt ligegyldigt, da den burde være nul.

Et skattesystem uden fradrag hvor skatten beregnes som fx.1,5 % af omsætningen vil medføre:

1) alle selskaber betaler skat (retfærdigt, ligesom alle betaler husleje, forsikring mv.)
2) simpelt skattesystem (administrations besparelser hos skattemyndigheder, virksomheder og domstole)
3) dynamiske effekter i økonomien som følge af simpelt og gennemsigtigt skattesystem hvilket kan understøtte lavere selskabsskatteprocent på sigt (til gavn for alle)
4) skatteundragelse/snyderi besværliggøres (til gavn for de ærlige)

Det er min klare holdning, at alle der oppebærer en indtægt skal betale skat af indtægten. Uanset om det er en fysisk- eller juridisk person. Herved undgåes/reduceres incitamentet til skattemæssige skæg-og-blå-briller konstruktioner. Og det er fortsat værd at bemærke, at det samlede skatteprovenu skal være uændret. Opgørelsen, indkrævningen og kontrollen af skatten vil desuden være væsentlig mindre ressource krævende. Og skattesystemet vil være simpelt og gennemsigtigt.

PS: respekt til Estland og andre østlande for at prøve at lave et simpelt og enkelt skattesystem. Bliver spændende at følge og sammenligne med det danske kollods af et skattesystem.

....skal huslejestigninger forbydes for lav profit selskaber, fordi det rammer dem hårdere end selskaber med høj profit? (læs mere nedenfor).

Ved enhver ændring af skattelovgivningen vil der være vindere og tabere. Det er matematisk korrekt at en skat beregnet som fx 1,5 % af omsætningen påvirker selskaber med lav profit hårdere end selskaber med høj profit. Men hvem siger at status quo er bedre? I øvrigt påvirker huslejestigninger, lønstigninger og stigninger i alle andre omkostninger også lav profit selskaber hårdere. Skal huslejestigninger så forbydes for lav profit selskaber da deres betalingsevne er mindre? nej, sådan er betingelserne for lav profit selskaber. Omvendt er indtjeningsrisikoen også generelt lavere.

Så at ophøje argumentet om at det er synd for lav profit selskaber, så det spærrer vejen for et omsætningsbaseret skattesystem mener jeg ikke holder. Hertil er de potentielle fordele for mange ved et omsætningsbaseret skattesystem. 

At beregne skatten af omsætningen, vil betyde at de - lad os bare sige 50 % - af selskaberne som ikke betaler skat i dag, fremover vil betale skat hvert år. Det betyder samtidig, at de selskaber der betaler skat i dag, fremover behøver indbetale mindre i selskabsskat for at staten opretholder sit nuværende selskabsskatteprovenu. Denne omfordeling/formueforskydning må betegnes som fair.*)

En skat beregnet af omsætningen vil udover, at alle selskaber betaler skat kunne danne grundlag for et simpelt og gennemskueligt skattesystem til gavn for alle. Et sådan skattesystem vil endvidere fjerne skattemotiverede investeringer. Investeringer der ikke er driftsøkonomiske rentable uden statsstøtte/skattesubsidier (læs fradrag) bør ikke foretages.

Administrationen hos myndigheder og selskaber vil være væsentligt enklere og mindre ressourcekrævende. Domstole og politi vil ikke skulle bruge tid på sager om skatteunddragelse og fradrag. I efteråret 2009 lå over 1.200 sager og ventede behandling hos politiet. Læg hertil den tid som skattesager omkring fradrag beslaglægger hos domstolene (bare Landsskatteretten havde over 4.000 sager i 2009). De 10 mest omkostningsfulde skattelove koster 6,9 mia. kr. på samfundsniveau at administrere jf. rapport fra Rambøll Management fra juni 2005. Det er efter min mening ressourcespild, men det er prisen for det cirkus af et fradragsbaseret skattesystemsystem vi har i dag.

 *) mig bekendt er der ikke offentliggjort undersøgelser der dekomponerer selskabsskatteprovenuet på lav og høj profit selskaber. Men det ville være spændende læsning, hvis det da overhovedet er muligt at lave en meningsfuld definition af lav/høj profit selskaber.

Ved en omsætningsskat på fx 1,5 % vil selskaber med en overskudsgrad på > 5 % faktisk betale mindre i skat end ved det nuværende skattesystem (forudsat at de tilhører mindretallet som betaler selskabsskat vel og mærke).

Selskaber med et forretningskoncept der går efter overskudsgrader på < 5 % lever bevidst et farligt liv, og måske på græsen til spekulation. Det bør ikke være skattesystemet opgave at tilgodese disse grupper.