Vi bærer alle en del af ansvaret

Velgørere, donatorer, legatstiftere, mæcener, filantroper og hattedamer

Tobias Straarup,

16/12/2014

Velgørere, donatorer, legatstiftere, mæcener, filantroper og hattedamer. Det er alle betegnelse for socialt bevidste mennesker, som i forrige århundrede frivilligt forsøgte højne livskvaliteten for værdigt trængende mennesker. Det vil sige for mennesker, der på den ene eller anden måde var blevet tabt af samfundet, og som havde et behov for hjælp igennem perioder af livet.


Hvor frivilligt arbejde i forrige århundrede var en af de bærende kræfter i vores velfærdssystem, så er det nu ved at blive skrevet ud af historien - i takt med at velfærdsstaten har overtaget hattedamernes rolle.


Velfærdsstaten er et forsøg på at højne livskvalitet for de svageste i samfundet. Et ædelt motiv som millionvis af mennesker verden over kun kan kigge misundeligt efter. Alligevel ser vi i Danmark tusindvis af mennesker, som af den ene eller anden årsag kommer mere og mere uden for samfundet - og som bliver umyndiggjort af verdens dyreste velfærdssystem.


Af de mennesker skal ikke nævnes dovenlarser og driverter. Der skal derimod nævnes de værdigt trængende - et udtryk som i dagens debat fuldstændig er forsvundet, men som aldrig har været mere nødvendigt end nu.


Vi skal alle føle et ansvar overfor mennesker, som reelt har brug for hjælp. Men vi er også nødt til at gøre det mere klart, hvem der er værdigt trængende - og hvem der er uværdigt trængende.


For med overskud følger et socialt ansvar, et ansvar som velfærdsstaten på ingen måde vil være i stand til at indfri, overfor de mennesker som har brug for hjælp. For den bedste måder at vise, hvordan velfærdsstaten har fejlet - er ved at påtage sig den nødvendige roller, som hattedamerne for hundred år siden påtog sig. For derigennem kan vi få bygget et samfund, hvor det at hjælpe andre ikke længere bliver gennemtvunget igennem et højt skattetryk, men derimod bliver en del af vores sociale bevidsthed.


Et system, som forhåbentligt vil sikre, at de værdigt trængende får den hjælp, som er nødvendig

for de at kan komme igennem vanskelige perioder af livet. Og ikke mindst at de bliver en del af

samfundet igen.


Statens forsøg på at opfylde en sådan rolle, har kun medført umyndiggørelse af en stor gruppe

mennesker. De kunne derimod bringes tilbage til samfundet af mennesker, som igennem deres sociale bevidsthed ser sig forpligtet til at hjælpe andre.

Kilde: