»Vi lever i en nutidskultur, hvor vi kun fokuserer på øjeblikket, mens vi glemmer fortiden og bekymrer os over fremtiden. Det betyder, at de, der styrer vores samfund, reducerer os mennesker til produktionsfaktorer – mens hjerneforskerne samtidig gør os til nogle kemisk-biologiske maskiner med en række psykiske, fysiske og materielle behov, der skal tilfredsstilles. Derved tages såkaldt åndelige værdier ikke længere alvorligt, altså værdier, der ikke kan fremme den økonomiske vækst. Jeg tror bare ikke, at man kan finde mening i tilværelsen – og det er vel det, det handler om – ved at blive betragtet som en maskine til statens nytte«.
