BookmarkletTilføj til    |
Vi uddannes til tabere
Udgivet for 626 dage siden i Politik
Tilføjet 07/09 17:51 til Boblere af Jeppe Toft
Pigerne tromler drengene over. Det hører vi gang på gang i alle de undersøgelser, der laves af diverse instanser. Det er en sensation hver evig eneste gang nyheden bringes. Mest fordi, at det er de stille piger, der endelig slår i gennem og beviser, at – i hvert fald – manden i sandhed nedstammer fra aberne, og måske er det nok endda ligefrem aberne, der nedstammer fra manden. Men sådan har det jo ikke altid været. Skyldes det, at kvinderne er blevet klogere, eller mændene er blevet dummere? Næppe. Skyldes det, at kvinderne frigør sig mere, og at de nu får lov at selvrealisere sig selv efter årtiers undertrykkelse? Måske Hanne Vibeke Holst vil synes det er tilfældet, men spørgsmålet er, hvor mange 4. klassespiger, der har tænkt, at de var undertrykt i tidens løb? Jeg tillader mig at stille mig tvivlende. Jeg tror, at forklaringen skal findes andetsteds. Og jeg tror, at konsekvenserne er medvirkende til, at vi uddanner flere generationer af tabere.
Folkeskolen
Efterhånden som man så, at pigerne ikke klarede sig så godt som drenge i folkeskolen, ændrede man langsomt folkeskolens karakter. Fra at lægge vægt på typiske ”drenge-fag” som matematik og naturvidenskabelige fag, så begyndte man at lægge mere vægt på de blødere fag i det humanioriske fag-fakultet. Fag, som pigerne traditionelt har været gode til. Samtidig er ca. 2/3-dele af de danske folkeskolelærere kvinder – og jeg tror bevidst eller ubevidst, at mange tilrettelægger deres undervisning på en sådan måde, at bløde værdier opprioriteres. Jeg tror ikke nødvendigvis, at kvinder er klogere end mænd – eller omvendt for den sags skyld, men jeg tror, at vi har forskellige egenskaber – karakteriseret, naturligvis. Og grunden til, at pigerne har overhalet drengene ser jeg snarere som et udtryk for, at de kvaliteter, som piger pr. instinkt besidder, resulterer i bedre resultater i folkeskolen.
Desuden har folkeskolen endnu en svaghed. Folkeskolen er efterhånden mere en social institution, end det er en uddannelsesinstitution. For at kunne begå sig i samfundet er interaktionen med andre mennesker essentiel, men det er ikke folkeskolens primære opgave – slet ikke efter 6. klassetrin. Folkeskolelærere degraderes til pædagoger. Undervisningen køres efter laveste fællesnævner, fordi alle skal være med. Der tilbydes ekstraundervisning til de svageste elever, men talenterne dyrkes ikke, fordi der ikke tilbydes ekstraundervisning til de dygtigste. Ganske enkelt fordi, at det er udansk.
Ungdomsuddannelserne
I ungdomsuddannelserne kommer de første skilleveje. Her skal der tages stilling til, hvilke fag, som man ønsker. Et valg, der er vitalt for ens videre studie – med mindre man er interesseret i at spendere op til flere år på at læse enkeltfag op. Jeg kan huske, at min studievejleder i sin tid sagde, at jeg skulle vælge den retning, der interesserede mig. Jeg skulle vælge de fag, som jeg synes, der var spændende. Men intet kunne jo være mere forkert! De videregående ungdomsuddannelser tager maksimalt tre år. Med en gennemsnitlig leveralder, ville det ca. være 4,7% af resten af mit liv. Min studievejleder skulle have spurgt: ”Jeppe, hvad vil du gerne arbejde med?”. Så kunne jeg have svaret, og hans opgave ville da være fortælle mig hvilke fag, jeg højest sandsynligt ville have brug for.
I særdeleshed STX er alt for alment dannende. Religion, oltidskundskab, almen studieforberedelse, almen sprogforståelse, mediefag og billedkunst var blot nogle af de fag, som jeg blev slæbt igennem. Desuden er faget dansk efter min mening misforstået. Faget burde være et redskabsfag til grammatik og retstavning – ikke til litteraturhistorie og tekstanalyser. Til det kunne der oprettes et separat valgfag som f.eks. ”litteratur”. Nuvel, der skal være plads til almen dannelse, men man kunne ønske sig muligheden for at specialisere sig eller vælge mere erhvervsspecifikke fag.
De videregående uddannelser
Her sidder tabermentaliteten for alvor i marven på os alle. Gennem 13 år, har vi trænet for at blive klar til at tage det sidste skridt ud på arbejdsmarkedet. Men vi fejler! Fordi vi ikke har lært det, som vi skal bruge – og fordi incitamenterne er forkerte. Mange må bruge sabbatår på at læse enkeltfag op, mens endnu flere vælger totalt ubrugelige uddannelser. Hvorfor? Fordi incitamenterne til at vælge en svær og erhvervsrettet uddannelse ikke er til stede. Både fordi skattetrykket er så højt, som det er, men måske i endnu højere grad, fordi SU-systemet er skruet helt forkert sammen. Hvis SU var et lån, og ikke et alment subsidie, som det er nu, så ville de studerende være tvunget til at tænke over, hvilket afkast deres uddannelse ville få. Betydningen af fremtidig indtjening kommer lige pludselig til at betyde noget, når man vælger, hvilken uddannelse, som man ønsker. Antallet af filosoffer, idéhistorikere og nordisk studerende ville blive kraftigt reduceret, og udbuddet ville i højere grad matche efterspørgslen.
Afslutning
Jeg henviser ikke til en masse tal. Dette er min empiri og mine oplevelser. Og jeg er sikker på, at der kan findes tal, der både gennemhuller og underbygger mine pointer. Derfor ønsker jeg ikke, at det skal være en talleg. Jeg siger ikke, at det er forkert at vælge nogen specifikke uddannelser. Men jeg synes, det er forkert, at vi ikke har et system, der fodrer til at træffe ”rigtige” valg, hvor ”rigtige” skal forstås subjektivt. Det handler om at træffe valg på de rigtige vilkår. Folkeskolen skal være mere uddannelsesinstitution og mindre social institution, der skal stilles krav til lærerne, men samtidig skal der også vises tillid; det administrative arbejde skal skæres ned. På de videregående uddannelser, skal eleverne være klar over, at deres valg af fag har betydning for deres videre karriere og uddannelsesforløb. SU-systemet skal lægges om og skattetrykket skal sænkes, så unge mennesker vælger uddannelse efter andet end interesse.
Hvis Danmark skal være konkurrence-dygtige, så må vi også acceptere, at konkurrence skal være et gennemgående element gennem vores uddannelsessystem. Unge mennesker skal lære effekten af at stræbe efter et mål – og meget gerne føle, at der er en gevinst ved at nå det mål.
35 Kommentarer
Skrevet af I den situation ville videregående uddannelser ligesom i USA blive reserveret til børn med rige forældre, eller evt. dem der kan få økonomisk støtte på anden vis (legater osv.). Den udvikling vil være dårlig for Danmark, da det så i mindre grad er talentet og evnerne der afgør hvem der får uddannelserne.
Skrevet af http://en.wikipedia.org/wiki/Educational_attainment_in_the_United_States
"Det er en sensation hver evig eneste gang nyheden bringes. Mest fordi, at det er de stille piger, der endelig slår i gennem og beviser, at – i hvert fald – manden i sandhed nedstammer fra aberne, og måske er det nok endda ligefrem aberne, der nedstammer fra manden" ha ha
Skrevet af 
Skrevet af I særdeleshed STX er alt for alment dannende. Religion, oltidskundskab, almen studieforberedelse, almen sprogforståelse, mediefag og billedkunst var blot nogle af de fag, som jeg blev slæbt igennem. Desuden er faget dansk efter min mening misforstået. Faget burde være et redskabsfag til grammatik og retstavning – ikke til litteraturhistorie og tekstanalyser. Til det kunne der oprettes et separat valgfag som f.eks. ”litteratur”. Nuvel, der skal være plads til almen dannelse, men man kunne ønske sig muligheden for at specialisere sig eller vælge mere erhvervsspecifikke fag.
Hvad har det egentlig med sagen at gøre? Mener du, at de fag appellerer mere til piger end til drenge? Det er bestemt ikke min oplevelse. Forskellen er måske bare, at (flittige) piger laver noget også i de fag, de ikke interesserer sig for. Jeg er enig i, at det har noget at gøre med, at skolesystemet er uhensigtsmæssigt på flere områder, men jeg tror, det stikker dybere end det konkrete indhold af de enkelte fag.
Du foreslår, at man kan vælge alment dannende fag som en specialisering – men hvis det er en specialisering, så går det almene vel af det? Jeg er selv af den opfattelse, at de fleste skole- og gymnasieelever ikke er i stand til at vurdere, hvad der i det lange løb vil være værdifuldt for dem at lære noget om (og jo, jeg kan godt stadig huske, hvordan det var at være gymnasieelev, det er kun fem år siden). Elever har brug for, at der er nogle voksne, der tør tage et ansvar og fortælle dem, hvad det er vigtigt at lære om. Selvfølgelig skal man også have valgfag, men der skulle sandelig også gerne være en fælles obligatorisk basis af det elementært nødvendige.
Jeg håber bestemt, at man vil bevare de alment dannende fag. Det kan ikke være i noget borgerligt/liberalt menneskes interesse at skabe en skole, hvor eleverne kun bliver uddannet til at blive et hjul i samfundsmaskineriet, der kan udføre en eller anden specialiseret opgave. De almene fag, der sætter os i stand til at reflektere over verden og os selv, det er de fag, der gør os til frie og værdige mennesker. En liberal skole må være en skole for det hele menneske, en skole der er i menneskets tjeneste og ikke kun spekulerer i, hvad det er gavnligt for staten at lære folk.
Skrevet af Ja, det er fint at kunne reflektere over ting og sådan.
> Vi skal uddanne hele mennesker, ikke maskiner.
Vi skal generelt ikke bestemme over hvad andre folk lærer. At læse og skrive, fint. Resten må, hvis man er ægte liberal, vel være op til folk selv.
> Man skal lære det for sin egen skyld
Det kræver, i min erfaring, at man har truffet et informeret og frit valg, og at dette frie valg hele tiden står til genforhanding. Dette er langt fra tilfældet med gymnasiet og folkeskolens stive systemer.
> for at kunne reflektere over sig selv og sine medmennesker, over verden, hvor vi kommer fra og hvor vi er på vej hen, over alt det skønne og det gode og det grimme og det onde.
Hvad har det med noget som helst af det der skete i min gymnasietid at gøre?
Nu ligger det lidt langt tilbage, men så vidt jeg husker snakkede vi ikke særlig indgående om big bang, om planeters og specielt jordens tilblivelse, om livets opståen eller om evolution. Vi havde noget historie, men jeg fik aldrig helt fat i om der var en teoretisk model af hvordan folk opfører sig der forudsiger netop nutidens verden, eller bare forudsiger et eller andet. Så ikke så meget om hvor vi kommer fra.
Om hvor vi er på vej hen---øhm... handlede et eneste af fagene om det? Jeg kan ikke komme på noget. Jo, hvis man ikke lærer af historien så gentager man den, så vi lærte hvor vi ikke er på vej hen? Vi skal altså ikke hakke hovedet af Magrethe XIV?
Om godt og ondt---jeg blev ikke gjort bekendt med ikke-agressionsprincippet, eller utilitarisme, eller andre former for etik. Der var vist en Kierkegaard der handler om folk der skaber sig, men jeg tror ikke helt jeg fangede den.
Mig selv og mine medmennesker---Det lærte jeg mest om ved at læse om økonomi i min fritid. Og ved at høre fra folk med meget forskellige politiske holdninger. Jo, vi læste noget om socialisme, liberalisme og konservatisme i skolen, men det havde ingen kontakt med indholdet af mit liv og var derfor meningsløst. At læse nørd-nyt om gadgets, software og teknologi på slashdot.org lærte mig om den amerikanske forfatning og om hvordan en ideologi har noget med noget som helst at gøre, men da havde jeg lykkeligt glemt alt hvad jeg "lærte" i historie.
Jeg kan takke gymnasiet for at ha' lært mig noget matematik og fysik. Resten var vist spild af tid, og jeg har lært ufatteligt meget mere og bedre i min egen tid, af mit eget frie valg. Jeg tænker bedrøvet på hvor meget mere jeg ville vide og kunne i dag hvis jeg havde fået en uddannelse i stedet for at gå i gymnasiet.
(/rant)
Jeg siger på ingen måde, at jeg vil afskaffe de almentdannende fag. Jeg siger, at de i højere grad skal være valgfag, så folk kan sammensætte den fagpakke, som de selv måtte ønske.
Jeg håber bestemt, at man vil bevare de alment dannende fag. Det kan ikke være i noget borgerligt/liberalt menneskes interesse at skabe en skole, hvor eleverne kun bliver uddannet til at blive et hjul i samfundsmaskineriet, der kan udføre en eller anden specialiseret opgave. De almene fag, der sætter os i stand til at reflektere over verden og os selv, det er de fag, der gør os til frie og værdige mennesker. En liberal skole må være en skole for det hele menneske, en skole der er i menneskets tjeneste og ikke kun spekulerer i, hvad det er gavnligt for staten at lære folk.
... ikke desto mindre, så synes jeg da, at det er gået mig ret godt med at være et frit og værdigt menneske ved at have gennemført HHX. Jovist, vi havde da også dansk, inkl. noget almendannende og malerier, mv., men personligt begyndte jeg først at interessere mig for "almen dannelse" den dag, jeg gik ud af gymnasiet. Nu kan jeg nemlig nyde teksterne og reflektere over dem selv, uden at skulle overanalysere alt, hvad der står.
Så kan man selvfølgelig diskutere, hvilke undervisningsmetoder der er de bedste, når man f.eks. underviser i litteratur. Jeg bryder mig heller ikke meget om overfortolkning. En af mine bedste gymnasielærere var min engelsklærer, der lærte os, at "enhver tolkning er en reduktion" i forhold til den tekst, man læser. Så sådan kan gymnasiet altså også være, når det fungerer godt.
Stil to spørgsmål til hvert fag:
1: Interesserer det de studerende
2: Efterspørger markedet fagets kompetencer
Hvis svaret til begge spørgsmål er "nej", så er det totalt spild af tid at påtvinge de studerende faget.
Jeg håber bestemt, at man vil bevare de alment dannende fag. Det kan ikke være i noget borgerligt/liberalt menneskes interesse at skabe en skole, hvor eleverne kun bliver uddannet til at blive et hjul i samfundsmaskineriet, der kan udføre en eller anden specialiseret opgave. De almene fag, der sætter os i stand til at reflektere over verden og os selv, det er de fag, der gør os til frie og værdige mennesker. En liberal skole må være en skole for det hele menneske, en skole der er i menneskets tjeneste og ikke kun spekulerer i, hvad det er gavnligt for staten at lære folk.Du modsiger dig selv flere gange her, en liberalist er imod at staten uddanner folk. Staten skal ikke centralplanlægge folkeskolen, men det er desværre noget som både socialisterne, de konservative og lærernes fagforeninger går ind for. Hvis gymnasieelever ikke var tvunget til at blive undervist i de "alment-dannende" fag, så ville en hel masse cand. mag. mennesker stå uden arbejde.
Staten skal bare blande sig helt uden om uddannelse, så skal folk nok selv finde ud af det.
Stil to spørgsmål til hvert fag:
1: Interesserer det de studerende
2: Efterspørger markedet fagets kompetencer
Lad mig stille et par modspørgsmål:
1: Ved elever altid, hvad der er bedst for dem? Kan man vide, hvad man vil få ud af et fag, før man har haft det? Min personlige oplevelse af f.eks. oldtidskundskab er, at størstedelen af klassen nok havde forventet at skulle kede sig gevaldigt igennem det fag – men det viste sig faktisk, at vi kom til at lære en enorm masse om f.eks. den europæiske kulturs rødder, demokratiet (og kritik af demokratiet), elementære filosofiske problemstillinger (dem lærer man jo ikke om i andre fag), principperne for historieskrivning og en masse andre ting. Det var bestemt ikke kedeligt.
2: Uddanner vi kun mennesker for markedets skyld? Jeg troede, at vi uddannede dem for deres egen skyld. Tag ikke fejl, jeg er en varm tilhænger af et frit marked. Men markedet er til for menneskets skyld, ikke mennesket for markedets. Nogle ting er ikke nyttige for markedet, men de kan dog godt være nyttige for mennesket alligevel.
Du modsiger dig selv flere gange her, en liberalist er imod at staten uddanner folk. Staten skal ikke centralplanlægge folkeskolen, men det er desværre noget som både socialisterne, de konservative og lærernes fagforeninger går ind for.
Jeg har ikke sagt noget om, at det er staten, der skal tage ansvaret for det. Det kan være staten, men jeg kunne sagtens forestille mig bedre løsninger.
Skrevet af 1: Ved elever altid, hvad der er bedst for dem?Ja! Eleven er i det mindste tættere på at vide det end staten, skolen eller et politisk parti.
Angående old har vi åbenbart haft stik modsatte oplevelse. Jeg kan ikke sætte en finger på et eneste sted i løbet af det fag, hvor jeg erkendte at her var der nok noget jeg ikke vidste i forvejen, som jeg får glæde af senere.
2: Uddanner vi kun mennesker for markedets skyld?Det sekund du pådutter studerende at læse old, dansk, svensk, matematik, kemi eller hvad pokker du nu erklærer obligatorisk har du forsøgt at kontrollere markedet, ergo er det ikke frit.
Naturligvis skal alle have opbygget basale kompetencer. På mit studie, som i øvrigt er humanistisk (kinesisk), er eksempelvis grammatik et must (pæn håndskrift skader heller ikke).
Jeg går ud fra at der på et økonomistudie eller statskundskab er behov for at man kan bare en smule matematik, omend man til tider tvivler når man ser hvad der kommer ud i den anden ende.
Min holdning er at eleven som minimum skal klædes på til at kunne begå sig på 3 sprog (engelsk, dansk + 3. sprog), kende menneskets historie (som i historien, ikke nødvendigvis at blive slæbt igennem søjletolkning, illiaden osv.), forstå en god portion basale fysiske og kemiske love og så ellers en ORDENTLIG sjat matematik.
Hvordan man alment dannes, personligt udvikles, hvilke holdninger man danner ud fra specifikke kriterier og hvordan man tolker kunst må man selv udvikle.
Og som nævnt tidligere, skal man dyrke talent mere når man ser det. Jeg tror at ekstremt mange (både piger og drenge) går rundt og keder sig fra dag 1 i skolesystemet og det er ikke i nogens interesse.
Pointen på HTX var, at man fandt en masse unge mennesker med ingeniør drømme og naturvidenskabelige drømme, og så sagde man til dem: "I må hellere end gerne lære matematik og fysik og kemi og ingeniørvidenskab, men hvis I vil lære de ting, så SKAL I lære dansk også."
^^Der blev brugt tvang. Ikke så meget som én eneste af os i min klasse ville lære dansk, det var tvang, og det var spild af tid, og hvis det var frivilligt, om man ville lære dansk, så ville alle de kvindelige cand. mag. lærerinder stå uden arbejde.
Tvang virker ikke. Det havde været meget bedre, hvis vores fysiklærer Niels, (som ville have gjort Lektor Blomme til en langhåret, rundkredssiddende, guitarspillende hippi) havde fået lov til at lære os alt hvad han vidste om matematik, fysik og ingeniørvidenskab. Så havde de indiske ingeniører ingen chance!
> Staten skal bare blande sig helt uden om uddannelse, så skal folk nok selv finde ud af det.
+5, og min fremtidige karriere bygger på det. Jeg begræder al den af min tid staten spildte---jeg kunne vide så fantastisk meget mere i dag hvis jeg var blevet sluppet løs med en hjælpende hånd, frem for holdt i kort snor med en tvingende, knusende hånd.
Nu læser han muligvis ikke denne avis, men en af nutidens store danske liberale tænkere af internationalt format, David Gress, er uddannet klassisk filolog (altså ekspert i oldtidskundskab) og har i øvrigt også en overgang været lektor i det på Aarhus Universitet. Jeg kunne da forestille mig, at han måske også føler, at der er en sammenhæng mellem at vide noget om de gamle ting og at kunne være et frit og fornuftigt menneske i dag.
"Jeg kan huske, at min studievejleder i sin tid sagde, at jeg skulle vælge den retning, der interesserede mig. Jeg skulle vælge de fag, som jeg synes, der var spændende. Men intet kunne jo være mere forkert!"
Et par linier senere:
"Min studievejleder skulle have spurgt: ”Jeppe, hvad vil du gerne arbejde med?”. Så kunne jeg have svaret, og hans opgave ville da være fortælle mig hvilke fag, jeg højest sandsynligt ville have brug for."
Essensen i begge afsnit er ens. Eneste forskel er, at i det ene afsnit omhandler det individets interesser, mens der andet afsnit omhandler ønsker til fremtidigt arbejde. Er dette ikke 2 sider af samme sag?
Med lidt god vilje kan man argumentere for, at der i det første afsnit argumenteres for individets fritidsinteresser, og der i det andet afsnit argumenteres for interessante arbejdsområder. Men hvis ikke eleven er klar over forskellen mellem de 2, selvom de er nært beslægtede, så er problemet vel nærmere, at folkeskolen ikke har formået at uddanne individet længere end amøbe-stadiet. Dette er også et meget aktuelt og interessant emne indenfor folkeskolen/uddannelsessystemet, men det er jo ikke dét, artiklen her handler om.
For at forklare baggrunden for mine tanker: Undersøgelser af IQ og flere andre kognitive evner viser at kvinder i almindelighed samler sig omkring et mellemniveau, hvorimod mænd har en mere varieret spredning, med større grupper ude i ekstremerne. Nu er undersøgelser af så uhåndgribelige ting, som kognitive evner, selvsagt behæftet med en væsentlig usikkerhed, men ud fra min egen oplevelse vil jeg sige at det nok passer meget godt.
Så hvis vi nu laver et tankeeksperiment, hvor vi inddeler befolkningen i talentfulde, middelmådige og talentløse så vil fordelingen blandt kvinder måske være 5% talentfulde, 85% middelmådige og 10% talentløse, Hos mænd vil fordelingen derimod være måske 30% talentfulde, 40% middelmådige og 30% talentløse.
Så står det klart at i et samfund, hvor kun de talentfulde har adgang til at tage en uddannelse, så har 30% af mændene en uddannelse, mens det kun gælder for 5% af kvinderne. Hvis niveauet på uddannelserne så sænkes, sådan at også de middelmådige kan tage en uddannelse, giver det en situation, hvor 90% af kvinderne har en uddannelse, mens det samme gælder for 70% af mændene.
Tallene i ovenstående er lidt gætværk, men overordnet er det nok et meget rigtigt billede. Det der er sket i Danmark er så netop det der beskrives i ovenstående, nemlig at man er gået fra et samfund hvor kun de talentfulde kunne tage en uddannelse til et samfund, hvor uddannelsessystemet er blevet åbnet for også de middelmådige. En situation der - som det fremgår af ovenstående - påvirker kønsfordelingen blandt de uddannede.
Denne udvikling imod et lavere niveau på uddannelserne har været drevet frem delvis af populisme (vi kan ikke lide at fortælle nogen at de ikke er dygtige nok), men i høj grad også af den økonomiske nødvendighed at de ufaglærte job er forsvundet, så man har været tvunget til at skaffe en bredere del af befolkningen kvalifikationer for at undgå massearbejdsløshed.
Det har sine fordele på den måde at få udbredt uddannelse til en større del af befolkningen, nemlig - naturligvis - lidt bedre kvalifikationer bredt blandt borgerne. Omvendt har det så den bagside at det kan være svært, eller umuligt, for de talentfulde at udvikle deres fulde potentiale, hvorved samfundet bliver dårligere gearet til at håndtere de virkeligt vanskelige opgaver. Bundniveauet bliver hævet, men prisen er et lavere topniveau.
I øvrigt, hvad angår de akademiske uddannelser med lav indtjening du nævner, er det værd at bemærke at der i gamle dage var knyttet meget hårde optagelseskrav til dem. For at læse filosofi skulle man for eksempel kunne tale mindst to fremmedsprog flydende, for at kunne beskæftige sig med de blødere dele af faget, mens de hårdere dele krævede godt kendskab til naturvidenskabelig metode og matematik. Der var derfor ikke på samme måde risiko for at bruge år på at uddanne akademikere til arbejdsløshed, da de allerede forventedes at have solide generelle kompetencer ved deres optagelse.
Sådan er det selvfølgelig stadig, hvis de erklærede mål for gymnasiet står til troende. Det er nok bare tvivlsomt om det holder i praksis.
Desværre er sandheden i dette tilfælde meget ilde hørt i brede kredse.
Som nysproglig student kunne man da udover et funderet dansk både engelsk, tysk og fransk og vi havde haft latin. Derudover havde vi da stadig matematik, fysik & kemi, naturhistorie, historie og oldtidskundskab. - Det skal indrømmes vi havde adskillig flere timer og lærere som alle var cand.mag'er. Uden at ville være for flot på den, kan jeg sige, at min almindelige viden ligger højere end de seminarielærere, som jeg af og til møder. - Konklusionen er: Undervisningsniveauet er faldet betydeligt i de sidste 50 år.
Politikerne har valgt et uddannelsessystem baseret på masse fremfor kvalitet. Efterhånden begynder resultaterne af valget at vise sig i den faldende kvalitet hos lærerstaben. Med nye karakterskalaer mv. prøver man at dække over kendsgerningerne. For at få så mange igennem
højere uddannelse har man i særlig grad udhulet de humanistiske fag. Så længe lighedstænkningen hersker, må vi finde os i denne masseproduktion af middelmådighed.
I forvejen er niveauet ikke imponerende, og efter Ulla Tørnæs' gymnasiereform er gymnasielærernes mulighed for at rette op på elevernes manglende kundskaber og færdigheder blevet stærkt forringet. Det vil atter få konsekvenser for de kandidater, universiteterne sender ud - og her har man længe talt om det faldende niveau.
http://www.berlingske.dk/kronikker/hvad-synes-du-selv-tina
Afskaf den nye gymnasiereform
Af Lone Nørgaard
Den nye gymnasiereform holder ikke en meter ude i den gymnasiale virkelighed. Skal man bygge et hus, er det smartest at starte med at pilotere og anlægge kælder og gulv. Ulla Tørnæs er startet med skorsten og småsprossede vinduer. Det bliver der ikke et sundt og levedygtigt hus ud af, men til gengæld dynger af udbrændte lærere og ringere elever, skriver kronikøren
----
I fremtidens gymnasium kommer lærerne til at bruge oceaner af tid på teamsamarbejde og møder. Desuden vil de mange uspecificerede krav til undervisningen medføre en meget høj grad af læreradministration. Kerneydelsen "undervisning" vil blive en stadig mindre del af lærernes arbejde. Forberedelsen vil i store træk forsvinde, for ingen lærer vil arbejde mere end 40 timer om ugen - gratis. For at overleve må lærerne skære, hvor de kan, og det bliver i sagens natur på forberedelsen. Efter princippet: Jeg sætter mig ind i dagens lektie, samtidig med at jeg underviser i den.
http://www.lone-noergaard.dk/artikler/gymnasiereform.htm
Flere artikler fra Politik
Liberal Alliance er blevet socialistisk
Udgivet for 4 timer siden i Politik
Tilføjet 26/05 08:45 til Boblere af HansJoachim
19 KommentarerLøgnens imperium misregerer landet
Udgivet for 5 timer og 57 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 06:33 til Boblere af Limfjord
Kilde: ekstrabladet.dk
Skal staten favorisere skilsmisse?
Udgivet for 3 timer og 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 09:31 til Boblere af Kjeld Flarup
Kilde: politiken.dk
Mubarak tror på ny revolution i Ægypten, hvis præsidenten bliver islamist !
Udgivet for 3 timer og 8 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 09:49 til Boblere af Medhat Khattab
0 KommentarerProgressiv socialpolitik = lavere skat | Damefrokosten
Udgivet for 22 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 11:15 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 18 timer og 5 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
Når en jurist forsvarer friheden — Kulturkamp
Udgivet for 17 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 13:08 til Boblere af Anders Vind Ebbesen
Danmark skal forhandle om mindre åbenhed i EU
Udgivet for 18 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 12:55 til Boblere af kimsahleriksen
Kilde: b.dk
Danske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 16 timer og 45 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 13 timer og 10 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 13 timer og 9 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 18 timer og 48 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 1 minut siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 16 timer og 31 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen, alle leder efter - Politiken.dk
Udgivet for 7 timer og 26 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 01:07 til Boblere af Jeppe Juhl
Kilde: politiken.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 13 timer og 10 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 53 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 21 timer og 41 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 21 timer og 31 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
EU-strid kan udløse folkeafstemning
Udgivet for 5 timer og 14 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:17 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: jp.dk
|
Bill O'Reilly Caught on Tape Smearing Occupy as Terrorists Tilføjet 25/05 23:26 af NickRohde |
| Flere videoer | |
|
Om Jeppe Toft Økonomistuderende på Aarhus Universitet, der efter næsten 3 år stadig ikke er blevet hjernevasket af Keynsiansk elendighed. Næstformand i... Se Jeppe Tofts profil eller Følg Jeppe Toft |
|
Liberal Alliance er blevet socialistisk 26/05 08:45 - 256 klik
Løgnens imperium misregerer landet 26/05 06:33 - 148 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 115 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 111 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 924 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 592 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 395 klik
Sådan begyndte det. Global opvarmnings bedraget! 25/05 12:52 - 362 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 340 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |
|
|
Bill O'Reilly Caught on Tape Smearing Occupy as Terrorists Tilføjet 25/05 23:26 af NickRohde |
| Flere videoer | |