Villy Søvndal har ofte vist og udtalt, at han med alle midler vil sætte Dansk Folkeparti udenfor indflydelse. Det har vi hørt igen og igen af hans mund. Jeg kan ikke tro, at han på det punkt har skiftet mening. Hans strategi er nu, at han i skrift og tale kopierer DFs politik, senest omkring ghettoerne i håbet om, at han ad den vej kan komme til magten. Han har indset, at det er den eneste farbare vej til magt og indflydelse. Det er også fuldstændig rigtigt. Der er blot det ved det, at lytter man til hans retorik og sætter sit kryds det forkerte sted på valgdagen (ved rød stue), risikerer vi at havne i samme situation, som vi var i under den forrige socialdemokratiske regering med Poul Nyrup og hans radikale vedhæng i spidsen med en åben ladeport vendt mod Arabien.
Poul Nyrup lå i den grad klemt inde mellem to radikale jernkvinder (jeg husker ikke deres navne), at han i praksis ingen selvstændig indflydelse havde. Lyt ikke til kopisten Søvndal, han er utroværdig.
Da han for et par år siden i kraftige vendinger offentligt kritiserede Islamisk Trossamfund, blev han selv fuldstændig overrasket og overvældet af den popularitet i befolkningen, som han høstede, en popularitet, som for enhver pris måtte fastholdes, og nu vidste han, hvordan det skulle gøres.
Men på bunden er Villy Søvndal den samme som tilforn, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om.
