Vor energi

Forsiden til regeringens energiudspil "Vores energi" er et flot billede af den blå luft, som med en rød streg er adskilt fra den faste, grønne jord

KnudLarsen

21/02/2012

Forsiden til regeringens energiudspil "Vores energi" er et flot billede af den blå luft, som med en rød streg er adskilt fra den faste, grønne jord. Bedre kan det næsten ikke illustreres, at udspillet er uden jordforbindelse.

Alligevel skal "Vores energi" nu åbenbart også gennemføres. I det hele taget er regeringens udspil præget af verdensfjernhed. Hvorfor tror nogen i lille Danmark, at vi altid skal - og kan - være først, forrest, bedst, finest, mest moralske o.s.v., uanset omkostningerne?

Vi har allerede i årtier måttet høre på gentagne løfter/trusler om, at vi skulle/skal være verdens bedste på snart sagt alle områder: Velfærd, undervisning, forskning, informationsteknologi, bioteknologi, nanoteknologi, o.s.v. Men vi er kun sakket agterud, vel p.g.a. den grasserende kontrollitis, der har inficeret alle offentlige instanser, herunder det socialdemokratiske adelsmærke, velfærden.

Danmark er lige nu på vej ind i endnu en økonomisk recession siden den aktuelle finanskrises begyndelse. Vor arbejdsløn er langt højere end i f.eks. Tyskland, og arbejdspladserne formelig flygter til udlandet. Det eneste saliggørende har siden jerntæppets fald været "globalisering". Al produktion skulle bare "outsources" hurtigst muligt til lande med lav arbejdsløn, og så skulle vi i lille Danmark kun koncentrere os om "vidensarbejde", uddannelse, uddannelse og mere/højere uddannelse.

Det er en tåbelig illusion, at lille Danmark skulle kunne trække sig selv op ved håret ved at blive ved med at råbe "Vi er bedst til det hele". Ja, vi lever nu i en globaliseret verden, men så må vi også indstille os på at konkurrere på lige vilkår.

Regeringens "pligt før ret" er faktisk det, vi må indstille os på - også selv om det slet ikke var det, de førte valgkamp på. Derfor er det også så meget mere besynderligt, at regeringen fører sig frem med stadig flere voldsomt udgiftskrævende initiativer, der ligger langt ud over, hvad vore naboer og konkurrerende lande gør.

Hvem skal brødføde os, andre end de efterhånden ganske få, der arbejder i de producerende og eksporterende erhverv? Vi har allerede i globaliseringens hellige navn måttet afgive store dele af vor indenlandske produktion. Bortset fra landbruget, som endnu producerer for 160 mia. kr. og eksporterer for 70 mia. kr. årligt.

Danmarks befolkning udgør under 8 promille af Europas og 0,8 promille af Verdens befolkning. Hvorfor skal vi partout gå forrest med nye teknologier, hvor det er allerdyrest, og hvor de største fejltagelser sker?

Hvorfor skal vi have nye/store restriktioner og afgifter, som vore konkurrenter slet ikke har? Jeg nævner i flæng:

  • Ekstra CO2-reduktion i forhold til 1990: Ialt 40 % inden 2020! EU's mål er 20 %, og p.g.a. kvotesystemet vil resten af EU blot udlede tilsvarende mere CO2.
  • Også inden 2020 skal vindenergi udgøre mindst 50 % af dansk el-produktion. Det meste må så eksporteres med enorme tab, herunder på etablering af nye kabler til nabolandene, da vi ikke selv kan udnytte de store udsving i vindenergien.
  • Inden 2030 skal al brug af kul samt oliefyr forbydes, med ukendte omkostninger for især privates installation af nye varmeanlæg.
  • Regeringen lovede under "COP17"-mødet i Durban ekstra 100 mio. kr. ud i det blå til en "Grøn klimafond". Tyskland (16 gange vor befolkning) giver 300 mio. kr.
  • Ekstra "forsyningssikkerhedsafgift": 5,6 mia. kr. årligt, oveni de skandaløse overpriser (2-3 gange markedsprisen) for vindenergi fra Anholt m.v.
  • Ekstra investeringer, 30-50 mia. kr. inden 2020 i "grøn elektricitet", primært vindmøller op til 150 m. højde, med el til overpriser og voldsomme infralyd- og lys-gener for naboerne. Dette skal angiveligt bringe os og vor "grønne industri" i front internationalt. Imens fyrer Vestas, og har allerede fyret, tusindvis af medarbejdere.
  • Ekstra NOX-afgifter: 550 mio. kr. årligt.
  • Ny afgift på iværksættervirksomheder, så det bliver endnu sværere at overvinde krisen fra bunden via nye virksomheder på nye områder, som da vist ellers har været en dansk force.
  • Arvebeskatningen hæves drastisk, så det bliver næsten dræbende at foretage generationsskifte i private virksomheder. Dansk erhvervsliv domineres af små og mellemstore virksomheder, ofte familieejede - tænk på iværksætterne.
  • Finanslov 2012 giver et underskud på 105 mia. kr. (5,7% af BNP, det dobbelte af euro-kravet), trods regeringens helt nye "forsigtighedsprincip" om at have pengene, før de bruges. Senest er et uventet stort udbytte af "pensionsafkastskat" (som nu øges) kommet regeringen til hjælp, men det er jo blot endnu en misundelsesskat på de borgere, der har fulgt alle opfordringerne om at spare op til egen alderdom. - Den, der gemmer til natten, gemmer til (s)katten.
  • Danmark insisterer dumstolt på en Femern Bælt-forbindelse til 33-41 mia. kr. (erfaringsvis mindst 70 mia.), som vi alene skal finansiere, og vel kun svenskerne får gavn af. Tyskland har absolut ingen planer om forbindende veje, og har netop udskudt jernbaneplaner. Det kom helt bag på alle, incl. DSB, at Storstrømsbroen er kondemnabel, så en ny ditto har man end ikke regnet på.
  • Ifølge de nye vandplaner (jf. EU's vandrammedirektiv, som Svend Auken ikke fandt vidtgående nok) skal 90% (ifølge nogle kilder 97%) af alle danske vandløb, incl. gravede grøfter og kanaler, nu føres tilbage til en tilstand som før menneskelig påvirkning af landskabet (mod 10% i Tyskland). Resultat: Store dele af landbrugsarealet forsumper, fordi dræningen sættes ud af kraft.
  • Danske landmænd må ikke tilføre hveden tilstrækkelig kvælstofgødning til, at den kan bruges som brødkorn. I stedet importeres fra lande uden sådanne regler. Det skal nok hjælpe på vort fælles miljø? Under 1/8 af kvælstoffet i de indre danske farvande kommer fra Danmark.
  • Statsministeren lovede for nylig i Bruxelles, udenom Folketinget, 40 mia. kr. til en euro-redningsfond, EFSF.
  • Og nu skal vi oven i købet tilsluttes den nye euro-pagt, incl. bødeansvar overfor en ikke-folkevalgt kommission, selv om vi står udenfor euroen (hvor er så forbeholdet?), og selvfølgelig uden folkeafstemning. 

- Hvad siger regeringen til sit forsvar?

Skatteminister (SF), stud. scient. pol. Thor Möger Pedersen: "I Danmark er det virksomhederne selv, der bestemmer, om de vil producere her i landet eller ej."

Miljøminister (SF), cand. theol. Ida Auken: "Vandmiljøet har brug for en indsats, der ligger ud over niveauet i de aktuelle vandplaner."

Radikale Venstres energi-/klima-/udenrigsordfører, kommunikationschef/journalist Rasmus Helveg Petersen: "Aalborg Portland har haft meget høj stemmeføring, men er i denne sammenhæng uinteressante. Det handler om fremtidens arbejdspladser, og det er ikke Aalborg Portland, der under nogen omstændigheder skal udfylde den rolle".

 

Som salig Peter P. Rohde sagde, klog af skade: De farligste samfundsreformatorer er idealisterne.

- Jeg vover den påstand, at vi i dag hovedsagelig styres af umodne idealister uden livserfaring.

Ovenstående indgreb kan kun bidrage til at udflage de sidste større danske industrier, stoppe iværksættere, lukke f.eks. alle gartnerier og reducere landbruget til frilandsmuseer. Hvordan og hvornår skal alle disse penge tjenes hjem? Uden de hidtidige eksportbrancher? Før eller efter, at Danmark er blevet indlemmet i euro-tusindårsriget? 

Før landboreformene omkring år 1800 kunne Danmark (de nuværende områder) brødføde ca. ½ mio., mod nu 15-20 mio. mennesker. Når også dansk landbrug er lukket ned, kan vi da sikkert købe masser af billige landbrugsvarer fra fjerne lande, hvor begreber som miljø, økologi og ressourcer er byer i Langtbortistan. Afhjælper det klodens miljø- og ressourceproblemer?

Vor planets alt overskyggende problem, nu og i de kommende år, er overbefolkning. Fødselsraten i f.eks. Afghanistan er 7,5 og i Niger 7,4 (over 4 gange højere end i Danmark). Det tilsiger optimal udnyttelse af alle tilgængelige ressourcer, indtil folketallet falder igen - og kom så bare tilbage med gode ideer til den tid.

Prins Christian Frederik (senere kong Chr. VIII) sagde ved statsbankerotten 1813: "Fattige og elendige ere vi. Lad os nu blive dumme til, da kan vi gerne ophøre at være en stat."

Jeg tror såmænd gerne, at Helle Thorning-Schmidt og hendes regering vil den bedste af alle verdener - som vi da alle vil, også den forrige regering. Men hvorfor via nationalt selvmord? Skal også Danmark underlægges administration fra Bruxelles og Den Internationale Valutafond?

Vi må sige med Niels Hausgaard: "Hvad er det for noget? Hvad ender det med? Hvordan er vi kommet så tosset af sted?"

Kilde: