Ifølge Danmarks Statistik:
15-64 årige ialt: 3.628.000
Beskæftigede: 2.675.000
Arbejdsløse: 192.000
I arbejdsstyrken: 2.867.000
I grove træk kan arbejdsstyrken i danmark opdeles i 3 grupper.
1). Offentligt forsørgede
Førtidspens. efterløn fleksydelse: 320.000
SU modtagere: 318.000
Kontanthjælp, sygedagpenge mv.: 175.000
Ledige dagpengemodtagere: 105.000
Støttet beskæftigelse: 97.000
Barselsdagpenge: 50.000
Ferie 5.000
Opkvalificering,vejledning: 43.000
I alt: 1.110.000
2). Offentligt beskæftigede
Social beskyttelse: 234.000
Sundhedsvæsenet: 184.000
Undervisning: 144.000
Økonomiske anliggender: 27.000
Fritid kultur og religion: 27.000
Offentlig orden og sikkerhed: 25.000
Forsvar: 23.000
Generelle offentlige tjenester: 59.000
Bolig miljø mv. 8.000
I alt forvaltning og service: 731.000
3). Beskæftigede i det private
Landbrug fiskeri skovbrug: 31.000
Finansiering og forsikring 76.000
Hotel og restaurant: 47.000
Bygge og anlæg: 119.000
Industri: 261.000
Handel: 299.000
Non profit organisationer 57.000
Offentlige virksomheder 56.000
Energiforsyning: 10.000
Vandforsyning renovation: 10.000
Information kommunikation: 85.000
Ejendomshandel udlejning: 28.000
Transport: 117.000
Rejsebureau rengøring service: 71.000
Uspecificeret: 50.000
I alt 1.317.000
Ovennævnte tal er som nævnt sakset fra Danmarks Statistik. Tallene er i nogle
tilfælde helt tilbage fra 2012, og på grund af de metoder og opdelinger som
Danmarks Statistik udvælger og benytter kan der i nogle af tallene skjule sig
mindre overlap imellem tallene for de 3 grupper som jeg har valgt at fremføre her.
Jeg vil også gerne tage det forbehold at jeg ikke nødvendigvis er den bedste
i verden til at forstå og læse statistikkerne, det er ikke barnemad at finde
rundt på Danmarks Statiskiks hjemmeside. Men tallene er der. Tak for det.
Og tallene har efter min vurdering en høj troværdighed.
Hvad vil jeg så med disse tal?
Min motivation for at finde tallene var min forudindtagede formodning om at
arbejdsstyrken i danmark i grove træk består af 1/3 nydere, 1/3 offentligt
ansatte og 1/3 ydere.
Helt så galt er det heldigvis ikke.
Men det er aligevel slemt, så lad os tage skridtet videre og opdele den
danske arbejdsstyrke i 2 grupper sat ind i en meget snæver samfundsøkonomisk
sammenhæng:
1) Ydere
2) Modtagere
I samfundet har vi vedtaget at både offentligt ansatte og mennesker på
overførselsindkomster betaler skat på samme vilkår. Og det er fint nok, alle
behandles skattemæssigt lige, og det er muligt at sammenligne grupperne
fordi alle har samme vilkår.
Eller har vi nu også det? Med enkelte undtagelser bidrager hverken offentligt
ansatte eller modtagere af overførselsindkomster direkte til samfundets økonomi.
Når SOSU assistenten, kommunaldirektøren eller kontanthjælpsmodtageren tjekker
sin udbetalingsopgørelse står der godt nok at der er betalt et beløb i skat.
Men det er altså ikke en indtægt der tilgår de offentlige kasser, det er i
praksis blot en reduktion af det beløb som det offentlige skal udbetale. Der er
altså i virkeligheden kun tale om en netto samfundsudgift. Skatteindtægt fra
de offentligt ansatte og fra de offentligt forsørgede er i virkeligheden en helt
igennem fiktiv størrelse.
Jeg siger ikke at de offentligt ansatte ikke bidrager til samfundet. Faktisk
bidrager mange offentligt ansatte med deres arbejdskraft på en både god og
effektiv måde som jeg meget nødigt ville undvære. Og 1000 tak for det!
Det er ikke desto mindre fortsat sådan at offentligt ansatte ikke bidrager
økonomisk til samfundet (selv om de offentligt ansatte altså i et vist omfang
indirekte bidrager til samfundsøkonomien ved at varetage nødvendige
samfundsopgaver).
Der er således kun een gruppe til at betale samfundets udgifter. Det private
erhvervsliv og dets ansatte.
Så jeg tillader mig derfor at lægge tallene for offentligt ansatte og modtagere
af overførselsindkomster sammen og benævner denne sammensatte gruppe
'modtagere'. Gruppen af beskæftigede i det private vil jeg benævne 'ydere'
De to nye grupper som jeg dermed har defineret ser talmæssigt således ud:
Modtagere: 1.841.000
Ydere: 1.317.000
Det er altså IKKE 33% der forsørger de resterende 66% som jeg frygtede i
begyndelsen af min undersøgelsesmission. Men 'kun' de 41% af arbejdsstyrken
som forsørger de resterende 59%.
Av. Ikke så mærkeligt at summen af skatter og afgifter for mange 'ydere'
reelt ligger omkring de 65% og derover. Ellers kunne det jo ikke løbe rundt.
Det kræver næppe nogen højere uddannelse at indse.
Det er skræmmende perspektiver, og måske er et økonomisk kollaps i danmark
ikke så usandsynligt som mange tror.
Udviklingen mod en større andel af 'modtagere' og en mindre andel af 'ydere'
har været igang uafbrudt i flere generationer, og der er desværre intet der
tyder på at den udvikling vil vende medmindre vi gør en målrettet indsats.
For mig at se, bør vi som samfund tage ved lære af tidligere generationers
erfaringer. De generationer som forstod hvad det vil sige at sætte tæring efter
næring. De forfædre som forstod betydningen af at yde efter evne og nyde efter
behov. Forældre og bedsteforældre som forstod at de i høj grad selv havde
ansvaret for håndtere konsekvenserne af egne valg og egne handlinger.
Vi skal måske overveje om det er bæredygtigt at straffe 'yderne' hårdere og
hårdere, medens vi præmierer den voksende gruppe af 'modtagere'. Væk med
tvunget lighed. Vi bør i højere grad præmiere initiativ, virkelyst og flid.
Kæmpe imod jantelov og ligemageri. Modarbejde den udbredte misundelse rettet
mod dem der klarer sig godt.
Det bliver nødvendigvis en slags opgør med den grundlæggende socialistiske
opfattelse i det danske samfund. En grundlæggende socialistisk tilgang som
i alt for høj grad klientgør såkaldt svage borgere og presser hjælp ned over
hovedet på mennesker som enten slet ikke har brug for hjælp, eller som
faktisk har det så udmærket med at 'leve på en sten' at de ikke kan se nogen
grund til at gøre en indsats for at ændre deres situation.
Ikke at vi skal tilbage til hoveriet, herremanden, enevældet og fattighuset.
Vi skal fortsat hjælpe dem som har behov for hjælp. Men vi skal erkende at
samfundet ikke kan være en grænseløs gavebod som mere eller mindre uopfordret
påtager sig ansvaret for at løse alle borgeres små og store udfordringer.
Jeg vil gerne stemme på et parti som parti som kan tage aktivt del i den
erkendelse.
Men jeg kan desværre ikke få øje på sådan et parti. Liberal Alliance er mig for
radikale. Venstre og især Dansk Folkeparti er for socialdemokratiske.
De Konservative har desværre ikke været særlig konservative i årtier.
Socialdemokratiet er socialdemokratisk på den ufede måde. SF og EL er helt
uden for pædagogisk rækkevidde. Det er virkelig op ad bakke.
NB: Hvis du kom hertil, så tak fordi du læste min klagesang!
