BookmarkletTilføj til    |
Zwei soft-ice
Udgivet for 611 dage siden i Politik
Tilføjet 07/06 00:27 til Boblere af Jens Kjærbøl
Hvad betyder globalisering sprogligt set. At flere skal lære flere fremmedsprog. Eller at flere kan nøjes med at lære engelsk, men på et højere niveau?
Og vil engelsk forblive det globale sprog.
Direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, lagde for to år siden (P1) en dæmper på begejstringen for engelsk med vurderingen: Det er ikke til at vide, om kinesisk i fremtiden bliver det internationale sprog.
Kinesisk (mandarin) som det internationale sprog er dog helt udelukket. Godt nok er kineserne verdens største befolkning , men de udgør kun ca. 20% af verdens befolkning. Dertil kommer, at kineserne har valgt at være tro mod deres tusindårige maleriske skriftsprog. Dermed er det udelukket, at resten af verden vil acceptere kinesisk som det internationale sprog – det ville kræve dobbelt arbejde at lære det i sammenligning med engelsk. Og Kinas tvillingekonkurrent Indien, med engelsk som officielt sprog, har en næsten lige så stor befolkning og vil aldrig forære Kina en sådan konkurrencefordel.
På vores universiteter undervises der i vidt omfang på engelsk. Det har fået ledende sprogfolk til at påpege, at en del lærere og studerende hyppigt mangler forudsætninger for sproglig præcision og nuancering. Det indikerer, at engelskundervisningen i folkeskolen og gymnasiet bør intensiveres. Heri er Dansk Industri (DI) enig. I DI's undersøgelse af de ansattes sprogkompetencer ”Mere end sprog” (26/10-09) konstateres det: ”Men ikke alle taler godt nok engelsk.”
I det almene gymnasium er det kun obligatorisk at lære engelsk på B-niveau.
Handelsgymnasiet er der imod præget af mere udsyn og fremsyn. I handelsgymnasiet skal alle have engelsk på A-niveau.
Det er altid så nemt, at foreslå et fag i folkeskolen opgraderet. Men der er fagtrængsel. Det valgfrie fag tysk bør afskaffes og erstattes af engelsk på udvidet niveau.
Fordi tysk, et ellers flot sprog, ikke længere har tidligere tiders betydning. Nu om dage springer vi Tyskland over med fly, når vi tager sydpå. Vi har kun et lille grænsestykke fælles med Tyskland. Vi ser næsten aldrig tyske film. Og frem for alt fordi alle tyske elever lærer engelsk i skolen. Vi kan tale engelsk med et flertal af tyskerne, og dette flertal er voksende. Maskinoversættelse dansk-tysk og omvendt er i sin vorden og lige nu af begrænset værdi. Men der er næppe nogen tvivl om, at den vil blive væsentlig bedre i de kommende år.
Tre år med tysk i folkeskolen gør det ikke muligt at kommunikere på tysk. I kronikken ”Sprog ta'r tid” (Sprogforum, for sprog- og kulturpædagogik Jan. 2000 nr. 16) skriver Kirsten Haastrup, Professor, dr. ling.merc. et lic.pæd.: ”... at når talen er om at lære fremmedsprog i et klasseværelse, skal vi tænke i hundredevis om ikke tusindvis af undervisningslektioner.”
Trods dette faktum skriver undervisningsministeriet i publikationen ”Fælles Mål - 2009”: ”Slutmål for tysk efter 9. klassetrin: ”Anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende.”
Et flertal af en ungdomsårgang fortsætter ikke med tysk efter folkeskolen. Uden vedligeholdelse falder den beskedne tyskkompetence hastigt. Efter fem år er så meget glemt, at det ikke rækker til stort mere end at købe zwei softice på en rasteplads i Tyskland.
Dansk Industri erklærer, at de mangler folk med tysk på højt niveau. Og derfor anbefaler DI, at alle elever i folkeskolen skal lære tysk. Lidt mærkeligt!
I 2009 havde Danmark 4,9% arbejdsløse cand. mag.'ere i tysk (tlf.-oplysning fra AAK).
80 procent af eleverne i folkeskolen lærer nu tysk mod tidligere 90%.
Før gymnasiereformen havde omkring 70 pct. af en gymnasieårgang tysk. Nu er det halvdelen. For få år siden havde 200 studerende af en seminarieårgang valgt tysk, nu er det kun 100.
Disse kendsgerninger får DI til at bruge dramatiske overskrifter på deres hjemmeside: ”Tab af tysk er et stort tab for Danmark” og ”Dødsstødet for tysk”. Forfatteren bag hjemmesiden har tydeligvis ikke 'tilstræbt objektivitet' som sit mål.
DI’s oplysning ”Danmark har stadig den største samhandel med det store land mod syd” er blevet brugt af mange fortalere for obligatorisk tysk.
Men når Danmark handler med 200 lande bliver den gennemsnitlige handelsandel en halv procent, så ”største samhandel” siger ikke ret meget. Det havde været mere reelt at fortælle, at eksporten til Tyskland udgør 16% af vores samlede eksport (regner man Østrig og Schweiz med bliver andelen knapt 18%). En procentandel, som har været markant faldende over de sidste 10 år. En procentandel som med meget stor sandsynlighed vil falde yderligere over de næste 10 år, i takt med at vores handel med de hastigt voksende økonomier Kina og Indien vokser.
Er det etisk rigtigt at spore alle elever ind på at lære tysk i folkeskolen ved hjælp af selektiv information, når et stort flertal aldrig får brug for den tre-årige indsats?
På EU's hjemmeside bekendtgøres det at: ”EU har sat sig det ambitiøse mål, at borgerne skal kunne udtrykke sig flydende på to sprog ud over deres modersmål.” En målsætning som betegnes som ”ambitiøs, men ikke urealistisk.”
Det sprogkrav er ren selvforherligelse. EU-politikere og embedsmænd er generelt folk med større boglig uddannelse og sprognemme. De får vedligeholdt og endda udviklet deres sprogkompetencer i deres daglige arbejde. Det er simpelthen urealistisk og totalt urimeligt og unødvendigt at forlange, at alle EU-borgere skal beherske to fremmedsprog.
Ikke desto mindre bliver EU's krav bakket op i rapporten ”Sprog til Tiden”(april 2008) udarbejdet af et udvalg nedsat af kulturministeriet.
”Udvalget anbefaler, at tysk sprog bliver obligatorisk 2. fremmedsprog i folkeskolen efter engelsk.”
I efteråret 2009 råbte tysklærerne vagt i gevær på baggrund af den faldende interesse for at lære tysk.
Tyskfagene på KU, CBS og RUC arrangerede sammen med Den Tyske Ambassade en konference, ‘Tysk nu!‘ På KU-hjemmesiden ”Flersprogetheden i fare i Danmark” oplyses: ”Konferencen samlede mere end 250 tyskeksperter, politikere, kulturpersoner, studerende, forskere og undervisere fra folkeskolen til universitetet.”
Konferencen nåede frem til følgende anbefalinger:
”At 2. fremmedsprog gøres obligatorisk i folkeskolen, ” og at sprogpolitiken skal ”leve op til Europarådets afgørelse om, at mindst to fremmedsprog skal indgå obligatorisk i den almene skoleuddannelse.”
Talsmanden for ”Tysk nu!”, institutleder og professor i tysk Jens Erik Mogensen, skrev sammen med 5 kolleger i kronikken ”Hvad skete der lige med tysk?” (Pol 21/10-09): ”Manglende kontinuitet mellem de forskellige niveauer fra ungdomsuddannelse til universitet skærer 'fødekæden' i tyskuddannelsen over med den konsekvens, at uddannelse i sprog på højeste niveau er truet.”
I fødekæden folkeskole-gymnasium-universitet skal folkeskoleeleverne altså agere fødegrundlag!!
For snart en snes år siden havde jeg midlertidigt arbejde ved en vejentreprenør. Ved en firmafest for vores sjak deltog to hollandske gæster. To af os kunne tale med hollænderne på engelsk. Sjakformanden og fire maskinførere kunne overhovedet ikke tale med hollænderne - heller ikke efter at vi havde fået noget at drikke. Den ene hollænder var endda en kvinde.
Andelen af danskere, som ikke engang har eet brugbart fremmedsprog, er formentlig identisk med de knapt 20%, som ikke har brugbare læsefærdigheder i dansk.
Det burde have høj prioritet i Danmarks sprogpolitik, at eleverne allerede i folkeskolen får lært engelsk på brugerniveau.
Tysklærernes talsmand fra ’Tysk nu!’ konferencen” er dog af en anden mening. ”Skoleeleverne behøver ikke at kunne tale flydende engelsk” skrev tyskprofessoren i overskriften på et debatindlæg (Pol 9/1-10).
Vil det lykkes den sproglige elite at styre Danmarks sprogpolitik?
Med Internettet og det globale sprog engelsk vil der blive knyttet flere og flere personlige forbindelser over grænser uanset afstand. Engelsk er i parløb med Internettet den stærkeste sikring mod fremtidige krige. Visse politikeres kolde magtlogik og evt. dæmoniseringstiltag som krigsforberedelse vil støde på mere og mere modstand i deres befolkninger.
31 Kommentarer
Skrevet af Det er langt mere brugbart at lære et sprog, som repræsenterer en kultur med dårlige engelskkundskaber. Engelsk-niveauet er stadig forsvindende lavt hos 95% af alle kinesere og mandarin er på mange måder en forudsætning for at knytte personlige relationer og være succesfuld. Spansk er et andet eksempel på et sprog, som ville give Danmark en langt mere brugbar samfundsmæssig kompetence end tyskkundskaber, da Latinamerikanere og spaniere generelt har et lavere engelskniveau end tyskere.
Når jeg engang får børn, skal de under ingen omstændigheder have tyskundervisning. Det er et valg, de selv kan træffe, hvis de får den slags lyster senere i deres liv. :)
Skrevet af Engelsk på den anden side, bruger jeg ofte, og ikke mindst når jeg befærder mig på Internet. Udover franskmænds modvilje (de har jo lært det, de vil bare ikke vise det :P), så taler langt de fleste europæere engelsk i dag, på et udmærket niveau. Her i Jylland sætter mange også stor pris på at svenskere kan tale engelsk med os ;)
Sjovt nok taler ikke alle i USA engelsk, da der er en stor latin-amerikansk andel i syd og vest, og der er ingen officiel sprogpolitik (på føderalt niveau).
P.S. lidt tysk kan jeg, og det er en uhøflig sætning du bruger som titel, det heder "Zwei soft-ice, bitte".
Skrevet af I Tidsskrift for Sprogforskning, http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/tfs/article/viewFile/322/272 , er der en undersøgelse 'Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst –
engelsk eller dansk?'
Den konkluderer, at svenskerne forstår betydeligt bedre engelsk end dansk, især talt sprog.
Mvh. Jens
Skrevet af 
Skrevet af Jeg har mange gange og endda dagligt i et par år, brugt tysk til at kommunikere på arbejde som tømrer, det har primært været med polakker og tyskere uden engelsk egenskaber og det har altid været nødvendigt at have et højt tysk niveau, særligt i tømrer fagsprog, hvilket jeg tillærte mig personligt under arbejdet, ord som sav, tømmer, koben og sømpistol er ikke ord man lærer hverken på gymnasiet eller i folkeskolen.
Det jeg primært savnede ved tysk undervisningen da jeg havde den i Gymnasiet på b-niveau var at den var mere handels og fag orienteret, det var alt for meget generel hverdags tysk, udemærket til ferie rejser i tysktalende lande, men langt fra godt nok til brug i handel og ledelses opgaver på tysk.
Tysk er og bliver vigtigt for virksomheder hvis primære handels og arbejdsområde er central europa, mange af balkan staternes borgere snakker eksempelvis tysk, men er meget dårlige til engelsk, polakker, bulgarerer, ungarer og rumænere har jeg arbejdet med, alle på tysk, da de ikke kunne engelsk.
Ifølge Wikipedia, http://en.wikipedia.org/wiki/File:German_foreign_language_EU.jpg , har 5 - 25% af befolkningerne i Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Czechiet lært tysk i skolen.
De unge i folkeskolen bør lære fremmedsprog, som passer til morgendagens verden. 90% af EU's børn lærer i dag engelsk i skolen.
Mvh. Jens
Rumænien har desuden et ganske tæt forhold til Frankrig, og fransk er det mest almindelige fremmedsprog der.
Der er derimod mange andre sprog, som kunne være interessante for danskere at lære. Heriblandt spansk (450-500m), portugisisk (240m), russisk (280m) og som nævnt mandarin (1300m).
Hvis man tager BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), så får man tre af de fire ovenstående sprog. Hertil kommer spansk pga. de mange mennesker, som snakker sproget. Til sammenligning er der ca. 110m mennesker, som taler tysk.
Skrevet af Ja, der er kun knapt 2% af verdens befolkning, der har tysk som modersmål.
Mvh. Jens
Engelsk undervisningen bør også styrkes men jeg er meget skeptisk mht at droppe tysk. Det er en udbredt misforståelse at tyskere taler udemærket engelsk. I virkeligheden er det meget ualmindeligt udenfor de internationalt orienterede miljøer. I tyskland kan man leve helt fint uden aldrig at bruge andet end tysk og tysk har stadigt et intakt sprogdomæne. Det er f.eks. en stor fordel at kunne læse læse tyske aviser hvis man interesserer sig for hvad der foregår i landet. Hvis man vil arbejde i tyskland er engelsk fuldstændigt uanvendeligt i 99.9% af virksomhederne. Spansk, Portugisk og Russisk har også lidt de samme problemer som mandarin. De er meget fremmedartede og kræver en intensiv indsats/talent før de har en effekt. De er efter min vurdering ikke velegnede til folkeskolen/gymnasiet medmindre timetallet udviddes dramatisk.
Jeg mener ikke, at man skal fjerne tysk bare for at gøre det. Tilegnelse af andet fremmedsprog kan gøre tilegnelse af det tredje langt nemmere på sigt.
Til sidst vil jeg lige sige, at min erfaring er at mange tyske virksomheder efterhånden har en del medarbejdere, som behersker engelsk ganske glimrende - og mindst lige så godt som gennemsnitsdanskeren behersker tysk.
Din kommentar om de tyske virksomheders engelskkundskaber opfatter jeg kun som en bekræftelse af min fordom. Det generelle engelskniveau i tyskland er begrænset.
Du vil blive overrasket over hvormange steder svaret til "Können wir English sprechen?" besvares med Nein og at samtalen dermed er afsluttet. Jeg indrømmer dog at engelsk niveauet i tyskland stadigt er langt højere end sydeuropa men danmarks klassiske eksport markeder er stadigt sverige og tyskland
Mht. Tyskland; jeg bruger meget af min tid i Tyskland, og jeg besøger mange virksomheder der. Selvom jeg snakker rimeligt tysk, ender vi altid med at snakke engelsk. Maskinarbejdere osv. snakker ikke rigtig godt engelske, men alle, der er noget ved musikken, snakker overordentlig godt engelsk.
Ifølge Wikipedia 'List of countries by English-speaking population' http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_English-speaking_population kan 56% af tyskerne kommunikere på engelsk. (den tilsvarende procentdel for os danskere er 86%). Disse andele vil stige hvert år i mange år fremover. Dansk sprogpolitik bør indrettes derefter.
Jeg har kun argumenteret for at fjerne tysk fra folkeskolen. Det er vigtigt, at en (mindre) del af os danskere kan læse tyske aviser m.m. Det kan de unge lære i gymnasiet eller på HF lige som med fransk, spansk osv.
Mvh. Jens
Bemærk disclameren i wikipedia artiklen "these figures are imprecise and should be treated with great caution". Tror du selv på 86% for danmark? Det er nok representativt for min familie og bekendtskabskreds men jeg tror kun at 20% af befolkningen ville være istand til at hakke sig igennem en engelsksproget gratisavis. For et par år siden hjalp jeg en tysk veninde med første gennemgang af en række engelske opgaver fra et tysk universitet. Det var en deprimerende oplevelse - flertallet havde intet begreb om engelsk men de var gode til copy/paste fra internettet og google translate.
Kender du nogen som er kommet ud af gymnasiet med et praktisk anvendeligt kendskab til fransk eller spansk? Jeg kender ingen :-)
Der er så meget elastik i begreber som at kunne kommunikere, at kunne tale et fremmedsprog. Her mangler vi virkelig en standardisering af begreber, sådan som vi via EU har fået med f. eks. tekniske løsninger og navne til kemikalier.
Når en bagerjomfru kan fortælle en udlænding priserne på forskellige kager, som udlændingen peger på, kan man så kalde det at kommunikere (på lavt niveau)?
Skal man kunne klare en filosofisk diskussion, før man kan kalde det at kommunikere?
Jeg havde selv 5 timers fransk om ugen i tre år i gymnasiet. Dengang kun 10% kom i gymnasiet. Lige efter studentereksamen kunne jeg lige holde en samtale i gang på fransk, hvis franskmanden talte langsomt og var parat til at gentage nogle af sætningerne. Med den reducerede standard i undervisningssystemet i dag tror jeg også, man skal lede længe, for at finde en nybagt student, der kan samtale på fransk.
Jeg har altid haft det godt med tysk. I en halv snes år har jeg været medlem af et tysk planteselskab. Jeg forstår hovedparten af dets publikationer uden brug af ordbog.
Mit forslag om at afskaffe tysk i folkeskolen skyldes udelukkende en rationel overvejelse.
Mvh. Jens
Jeg havde selv den samme mening indtil jeg flyttede til Tyskland og opdagede hvor lavt det engelske niveau er.
Personligt er mit tyske niveau langt dårligere end dit. Jeg kan tale indkøbstysk, læse en normal avis og skrive en simpel email. Det er ca samme niveau som jeg havde da jeg forlod gymnasiet for 25 år siden. For mit vedkommende var mine tyskkundskaber langtidsholdbare.
Desværre tror jeg at løbet er kørt for tysk. Det er langt mere moderigtigt at lære fransk, italiensk eller spansk selvom det opnåelige niveau med det nomerede timetal er langt lavere.
Desværre tror jeg at løbet er kørt for tysk. Det er langt mere moderigtigt at lære fransk, italiensk eller spansk selvom det opnåelige niveau med det nomerede timetal er langt lavere.
Kan du dokumentere den påstand? Personligt tvivler jeg på at f.eks. spansk skulle være ret meget sværere at lære end tysk. Det var det i hvert fald ikke for mig.
Jeg gik i gymnasiet 82-85 hvor spansk stadigt var et nyt sprogfag og der var en del af mine venner som valgte det. Konklusionen var at det ikke en særlig høj effekt, men jeg kan oprigtigt heller ikke huske hvormange timer de havde og om det var 2 eller 3 år. Formodenligt har man også fået bedre erfaring med faget på nuværende tidspunkt og f.eks. fået nogle mere rutinerede lærere.
Der er som tidligere kommenteret flere af mine venner som har haft stor success med spansk sprogskole efter gymnasiet og har fået gode stillinger i spanien og sydamerika.
Det lyder mærkeligt på mig at du vil hævde at spansk er lettilgængeligt. Det er en anden sproggruppe (latin) med et betydeligt fremmed alfabet og en udtale som ligger meget fjernt fra dansk. Tilgengæld bliver det altid fremhævet at spansk er meget mere phonetisk i skriftsproget. Tysk er et germansk sprog som engelsk og dansk og anvender det samme alfabet som dansk. En stor del af ordene kan genbruges mellem tysk og dansk.
Du og andre beskriver engelskniveauet i Tyskland som ret lavt. Det afgørende er, når det drejer sig om sprogpolitiken for folkeskolen, hvordan engelskniveauet bliver i morgendagens Tyskland m.fl.
I Tyskland lærer eleverne engelsk som første fremmedsprog og normalt allerede fra 3. klasse eller tidligere. I delstaten Baden-Württemberg begynder eleverne med engelsk allerede i 1. klasse (bortset fra skoler tæt på den fransk-tyske grænse, som kan begynde med fransk og vente med engelsk til 5. klasse.)
De unge tyskere vil have haft flere timer i engelsk end mange af dem, som har et lavt niveau i dag.
Mvh. Jens
Det er korrekt at det grundlæggende engelskniveau i tyskland (og forhåbenligt også danmark) vil blive forbedret kraftigt indenfor de næste 20 år men tyskland vil aldrig blive bi-lingual (dog måske med tyrkisk) og vil forblive meget mere indadvendt end danmark.
Det som bekymrer mig mht tysk er faktisk ikke så meget sproget men at danskerne i stigende grad siden WWII har vendt tyskland ryggen. Reaktionen er fuldt forståelig under omstændighederne men ufordelagtig på længere sigt. Danmark er reelt "Tysklandsodde" og ligesom de tyske skoleelever som bor tæt på den franske grænse bør vi orientere os mod vores naboer dvs Sverige og Tyskland. Sverige er forholdvis nemt men Tyskland er ekstremt kompliceret og hvis vi også mister sprogforståelsen er det nemt at glemme at der ligger en masse trusler og muligheder syd for grænsen. Sprog er kun en lille del af den store klump som hedder kultur.
Vi lever i en global verden. Globaliseringsgraden vil blive større i fremtiden. Det er kun knapt 2% af verdens befolkning, der har tysk som modersmål.
Du skriver, at Tyskland aldrig vil blive bilingual. Hvis Tyskland ikke bliver bilingual, kommer Tyskland til at stå uden for den globale verden med alt, hvad det indebærer.
Tysk er nøglen til en kulturel skat, ja, men engelsk er nøglen til en langt større kulturel skat målt på f.eks. bogudgivelser.
Jens
Hvis du har 5 timer til rådighed per uge skal du nok ikke satse dem på mandarin for den brede befolkning.
Kender du nogen som er kommet ud af gymnasiet med et praktisk anvendeligt kendskab til fransk eller spansk? Jeg kender ingen :-)
Det er jeg, og en del af min omgangskreds. Flere af os har så også valgt at gå videre med det (spansk).
Skrevet af 
Skrevet af doch der gute dansche Mann
ist damit zufrieden.
Will er in der Schule lernen
deutsch, und damit Hjerne kværnen?
Nein, nur sich ein Bier anbieten.
Wenn er weiss, dass Prosst heisst Skaal
hat er schon erreicht sein mål,
kvittevittevit und gerne auf Krediten.
Det er svært at forestille sig andet end engelsk som det ledende sprog i mange år frem. Er der nogen der har tal på hvor mange der kan engelsk ud af den globale befolkning. /Lene
Hej Lene!
Ifølge English language på Wikipedia er der ca. 1 milliard, som har engelsk som modersmål eller som første fremmedsprog.
Ca. 375 millioner har engelsk som modersmål.
Antallet, der har det som første fremmedsprog, er ret usikkert.
Det skulle betyde, at ca. 14% af verdens befolkning (7 milliarder) kan engelsk.
Mvh. Jens
Flere artikler fra Politik
Spøgelser
 | ||
Udgivet for 5 timer og 37 minutter siden i Politik
Tilføjet 08/02 14:20 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
8 KommentarerFortsat nedtur hos S og SF dræner rød blok for vælgere
 | ||
Udgivet for 10 timer og 20 minutter siden i Politik
Tilføjet 08/02 09:37 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: metroxpress.dk
Rygerforening: Nicorette er bag rygeforbud
 | ||
Udgivet for 4 timer og 22 minutter siden i Politik
Tilføjet 08/02 15:35 til Boblere af Klaus K
Kilde: ekstrabladet.dk
Believe In A Return To The Gold Standard? You Are Now Officially An Extremist According To The FBI | ZeroHedge
 | ||
Udgivet for 10 timer og 32 minutter siden i Politik
Tilføjet 08/02 09:02 til Boblere af michaltheil
Kilde: zerohedge.com
Politikere og eksperter har ideologisk modvilje imod sundhedsforsikringer
 | ||
Udgivet for 13 timer og 35 minutter siden i Politik
Tilføjet 08/02 06:22 til Boblere af Martin Ågerup
Kilde: jp.dk
Jalving: Jeg troede, at det var mig, der var racist
 | ||
Udgivet for 4 timer og 20 minutter siden i Politik
Tilføjet 08/02 14:09 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: blogs.jp.dk
Herligt svar fra Karen Hækkerup
 | ||
Udgivet for 7 timer og 39 minutter siden i Politik
Tilføjet 08/02 12:18 til Boblere af Sebastian Vikkelsøe-Engelbrecht
Kilde: detbedste.com
Usund kultur i forsvarets top
Udgivet for 3 timer og 58 minutter siden i Politik
Tilføjet 08/02 14:12 til Boblere af Illuminati
0 KommentarerSenere mødetid giver glade og kvikke elever – metroXpress
 | ||
Udgivet for 2 timer og 54 minutter siden i Politik
Tilføjet 08/02 14:43 til Boblere af Lars Andreassen
Kilde: metroxpress.dk
Hovedstadstolden og hovedstadsvolden
 | ||
Udgivet for 5 timer og 21 minutter siden i Politik
Tilføjet 08/02 14:36 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
Uffe Gravers Pedersen: Tværfagligheden er gået amok
 | ||
Udgivet for 7 timer og 15 minutter siden i Politik
Tilføjet 08/02 11:52 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: denkorteavis.dk
Sundhedsstyrelsen kritiseres for kræft-overvågning
 | ||
Udgivet for 7 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 08/02 12:13 til Boblere af Moelgaard
Kilde: altinget.dk
Hinsides højre og venstre
 | ||
Udgivet for 4 timer og 9 minutter siden i Politik
Tilføjet 08/02 14:58 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: information.dk
Debat: Ny ægteskabslov er en kulturradikal magtdemonstration | Kristeligt Dagblad
 | ||
Udgivet for 9 timer og 36 minutter siden i Politik
Tilføjet 08/02 10:06 til Boblere af MSorensen
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Danmarks Radio bruger flittigt propagandaorganet ”Leksikon.org” som kilde.
Udgivet for 1 dag, 1 time og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 07/02 18:05 til Boblere af liberalfristad
Messerschmidt: Narkissos som socialdemokrat?
 | ||
Udgivet for 1 dag og 48 minutter siden i Politik
Tilføjet 07/02 18:56 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: blogs.jp.dk
SF vil afskaffe private dagplejere
 | ||
Udgivet for 19 timer og 9 minutter siden i Politik
Tilføjet 07/02 23:49 til Boblere af Nikolaj F. Rasmussen
Kilde: bt.dk
TV: Se Thornings brøler på pressemøde
 | ||
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 32 minutter siden i Politik
Tilføjet 07/02 13:23 til Boblere af Afskaftopskattennu
Kilde: ekstrabladet.dk
Sex & Samfund - feminister under dække af oplysning
 | ||
Udgivet for 1 dag, 10 timer og 41 minutter siden i Politik
Tilføjet 07/02 09:17 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Ekstra Bladet - Sverige lufter en pensionsalder på 75 år
 | ||
Udgivet for 1 dag og 58 minutter siden i Politik
Tilføjet 07/02 17:24 til Boblere af michaltheil
Kilde: ekstrabladet.dk
|
Om Jens Kjærbøl Cand.pharm. 1971 3/4 læreruddannelse 1992 Driftsøkonomi fra handelsskolen Vikar i folkeskolen 6 mdr. Undervist sygeplejerskeelever i... Se Jens Kjærbøls profil eller Følg Jens Kjærbøl |
|
Fallit i straffesystemet: Voldsomt hjemmerøveri foran børn - 3 år! 08/02 10:46 - 154 klik
Rygerforening: Nicorette er bag rygeforbud 08/02 15:35 - 106 klik
Fortsat nedtur hos S og SF dræner rød blok for vælgere 08/02 09:37 - 106 klik
Spøgelser 08/02 14:20 - 93 klik
Kommunalarbejder fik mild dom - Glistrup straffedes 13 gange så hårdt! 08/02 15:59 - 89 klik
Købte SF sig til ... valgnederlag? 07/02 21:55 - 666 klik
Danmarks Radio bruger flittigt propagandaorganet ”Leksikon.org” som kilde. 07/02 18:05 - 665 klik
Politikere og eksperter har ideologisk modvilje imod sundhedsforsikringer 08/02 06:22 - 522 klik
TV: Se Thornings brøler på pressemøde 07/02 13:23 - 498 klik
Fortsat nedtur hos S og SF dræner rød blok for vælgere 08/02 09:37 - 489 klik
Hurra: ikke mere global opvarmning! 02/02 12:11 - 1302 klik
Fattigere og fattigere: Betal mere og mere i skat. 05/02 09:35 - 1049 klik
Ny IT-skandale: Regeringen lukker projekt til halv mia. 03/02 09:53 - 1035 klik
Fra Hayek til de Historieløse 05/02 13:50 - 1026 klik
TV: Se Thornings brøler på pressemøde 07/02 13:23 - 971 klik
|
Fra Hayek til de Historieløse Tilføjet 05/02 13:50 af Kasper Planeta Kepp |
|
Tobinskat: Den forkerte løsning på det forkerte problem Tilføjet 31/01 09:44 af Henrik Ræder Clausen |
|
Er de nyuddannede og studerende simpelthen bare for forkælede? Tilføjet 28/01 19:19 af Maria Holme Overgaard |
|
Skolens stjernestunder Tilføjet 26/01 08:37 af Lasse Birk Olesen |
|
Jeg havde en drøm... Tilføjet 24/01 17:25 af Allan H. Nielsen |
| Flere klummer | |