Tendensen har i mange år været at hobe alt muligt sammen i større og større enheder beliggende færre og færre steder; Supermarkeder, Universiteter, Regioner, Kommuner, Sygehuse, Vagtlæger, Banker, Virksomheder ... - altså en form for tyngdekraft af det ene eller andet ... (sygeplejesker tiltrækker læger mv.)
Er det nødvendigvis en udvikling som skal ske, bør ske, vil vedblive med at ske?
I den sammenhæng ligger der jo alene det faktum at overførsel af information nu om dage tager langt kortere tid end førhen. Men også mere fysiske størrelser vil allerede nu og i fremtiden kunne blive tilvejebragt over store afstande på ingen tid.
Fx. vil læger oa. i højere og højere grad kunne dianosticere og operere mv. på distance.
Jeg tænker også på det samlede budget i tid og energi ofret på at være med i den central-struktur for kunden, medarbejderen, virksomheden, samfundet... Hvorfor overholde de gamle love om fysisk tyngdekraft? Vi kan jo spare en masse ved IKKE at rejse fysisk. Vi kan også sige at det eneste rigtige er at vi allesammen bor og arbejder i det samme Origo. Men det var altså også bare nogle tanker jeg lige havde.
