Oprør på hellerupsk

"Nok må være nok

_slettet_bruger_668 Ikke angivet,

27/11/2012

"Nok må være nok. Nu gør de danske skatter og afgifter også ondt i Hellerup. Og det endda lige før julen. Det kræver en demonstration. Et oprør af den slags, der rammer lige ind i hjertekulen på de ansvarlige politikere, der intet aner om afgiftsvirkeligheden."

Således skriver Børsen om eventen "Afgiftsbussen", der ruller af stablen den 2. december.

En dansk juletradition af nyere dato er nemlig, at visse politikere råber op om hvor frygteligt det er, at ikke alle har råd til en god jul. Eventen vil gerne sætte fokus på, at de samme politikere, som råber op om hvordan ikke alle har råd til en god jul, måneden forinden gjorde julen dyrere for alle i Danmark ved netop at indføre den ene tåbelig afgift efter den anden.

Konceptet er simpelt: man køber en billet, møder op den 2. december kl 11.00 på Hellerup station, kører med og køber ind og kommer tilbage til Hellerup om aftenen.

Derefter samles kvitteringer og en beregning laves af, hvor meget vi har sparet på at købe ind syd for grænsen. Ikke fordi vi elsker grænsehandel, men fordi det er bydende nødvendigt at gøre opmærksom på hvor afgiftsbelagt de danske varer er.

Tilmelding kan iøvrigt ske her: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workf