Bitter Blog: Respekt for de ældre

Ligesom vi skal være taknemmelige for, at alle gamle egenhændigt, frygtløst og uendeligt modigt gav Hitlers afsjælede legeme en gang prygl i 1945,...

Bob Glitter,

31/07/2013

Ligesom vi skal være taknemmelige for, at alle gamle egenhændigt, frygtløst og uendeligt modigt gav Hitlers afsjælede legeme en gang prygl i 1945, da det var helt sikkert, at han havde tabt, så skal vi også være evigt taknemmelige for "det samfund, vi gamle har knoklet for at bygge til jer." Åh, mener I den der socialistiske tvangskonstruktion, hvor jeg afleverer adskillige hundredetusinde kroner om året for, at du kan få en times rengøring hver tirsdag formiddag, så længe det ikke indebærer rengøring af vådrum eller flytning af møbler, for det kan den offentligt ansatte altså ikke tåle?