Dybt godnat! Dommer faldt i søvn

Jeg fatter ikke rigtigt, hvad problemet er

Harelly Børthordal,

04/02/2013

Jeg fatter ikke rigtigt, hvad problemet er. Hvis man skal sove, så skal man sove. Det er DYBT GODNAT, at manden mister sit embede.

Som jeg ser det, så har han tyllet et par flasker Barolo dagen i forvejen, og det er jo en menneskeret, hvis man er offentligt ansat eller en del af fagforeningstoppen.

Faktisk synes jeg, at den russiske kammerat sætter fokus på et stort problem i samfundet. Det forventes, at vi alle er åhhh så produktive, og vi skal hele tiden rende stærkere, men det betyder jo, at vi ikke kan sende alle slaverneborgerne i arbejde. Hvis vi indførte en obligatorisk morfar i offentlige institutioner kunne vi ansætte 15.634 arbejdsløse kulier borgere. Vi kunne måske endda ansætte dyneløftere og pudebankere, hvorfor hele soveprojektet ville være gavnligt for samfundsøkonomien.

Jeg anbefaler derfor, at de russiske embedsfolk genlæser de økonomiske skrifter, der blev udarbejdet af Ole Sohn i 80′erne. Det ville få dem på andre tanker og derved genansætte den stakkels dommer.

/Harelly