Hemmelige pengeklubber skyld i partihop | Reservatet

Ansvaret for bølgen af partihop i forbindelse med kommunalvalget kan alene tilskrives de mange hemmelige pengeklubber

Reservatet Ikke angivet,

25/11/2013

Ansvaret for bølgen af partihop i forbindelse med kommunalvalget kan alene tilskrives de mange hemmelige pengeklubber. Det afslører Reservatets Gravergruppes kommunalpolitiske ekspert Jonn Holmboe i dag efter historisk grundig research.

”Det er velkendt, at der i Danmark findes en mængde hemmelige pengeklubber, som betaler for folketings- og byrådskandidaters valgkampe, holdninger og stemmer. Men indtil i dag har det været uklart, hvor stor indflydelse pengeklubberne egentlig har”, fortæller Jonn Holmboe.