En del sludder, men karakteristikken af 68'erne, sidder lige i skabet:
»68’erne har så svært ved at indse, at de bare er et produkt af konjunkturerne. Betingelserne var tilstede for, at det kunne ske, men de har set det som deres helt egen personlige sejr. Først var der fri adgang til uddannelserne, men lige så snart de kom til magten, blev det afskaffet. Så ændrede man arveafgiften, lige efter deres forældre var ved at være gået bort, og så nåede de lige at få efterlønnen med. Og sådan er de hele vejen igennem. Det er et spor, de trækker efter sig. De er en kæmpe generation, der har siddet på magten – både på kulturinstitutionerne, men også i statsapparatet og de store institutioner, men de reagerer virkelig aggressivt, når de bliver angrebet, fordi de i 40 år har kunnet bekræfte hinanden i, at de har gjort det rigtige. Nu har de så nogle slemme indre konflikter med den økonomiske velstand, de har opnået.«
