Landkampen som Socialist!

Hvis jeg var socialist, så ville dagen i dag være ren røv! Jeg ville være sur og tvær

gepfandet

04/06/2011

Hvis jeg var socialist, så ville dagen i dag være ren røv!

Jeg ville være sur og tvær. Brokke mig. Ikke kunne forstå, hvorfor de multinationale selskaber kan få lov til at vise landskampen uden at sende den direkte ind i min fjernsynspostkasse!

Der vil komme svovl og sulfur ud af munden på mig, når jeg bander over det Islandske fodboldsforbunds ret til at sælge kampen på markedsvilkår… HVAD FANDEN ER MARKEDSVILKÅR, ville jeg råbe, mens jeg er ved at kløjs i en Engelsk Bøf, købt i Bilka og lavet af det sejeste stykke tyske malkeko-kød! SOVS! Helst bernaise, ville ligge som et dyne hen over ovnpomfritterne, og mens jeg råber op om Morten Olsens inkompetence, står kødstykker, bernaise og pomfrit-rester ud af munden på mig, som en kaskade af ordlort.

9′eren – 3 Puls – TV2Sport og hvem ellers! De burde forbydes, for det er en menneskeret at se landskamp. JEG KLAGER TIL AMNESTY INTERNATIONAL OG ANKLAGER REGERINGEN FOR BRUD PÅ MENNESKERETTIGHEDSKONVENTIONERNER. Så drikker jeg lige en Carlsberg købt over grænsen, smider den tomme dåse ud i hækken, for der kommer jo nok en kommunal medarbejder og rydder op. Det er jo solidarisk at smide sit skrald i naturen, det skaber jo flere arbejdspladser. Imens sked min hund på naboens grund, BUT WHO THE FUCK CARES – DE HAR JO TAGET FODBOLDEN FRA MIG!!!

JEG BETALER JO SKAT FOR HELVEDE! De 49 kroner kampen koster, hvis jeg vil se den på Internettet, dem har jeg brugt på den enarmede tyveknægt på grilleren, da jeg spiste to røde og en ristet til frokost. DET ER JO SINDSSYGT, at jeg skal betale for en ydelse, der BURDE være en statsstøttet menneskeret.

Så åbner jeg sgu også en papvin og bunder en liter. Jeg bliver syg, kaster op og går i seng. LORTEDAG. LANDSKAMPE ER NOGET LORT.

Heldigvis er jeg ikke socialist, så jeg går bare ned på den lokale pub, drikker en Fynsk Forår og nyder samværet med dem, der ikke er bitre socialister, mens jeg ser kampen! Hvis jeg ikke kan mande mig op til det, så smider jeg 49 kroner efter kampen på Internettet. Det kan i hvert fald ikke få mit pis i kog, at kampen ikke vises på nationalt TV. Så drop licensen, drop landskampen som menneskeret, drop brokket og nyd kampen, hvis du altså ikke allerede er alt for bitter.

God Kamp

Kilde: