Efter en diskussion på mandfjols.dk's Facebook side, hvor jeg blev kaldt mås og så svarede igen med ideer til bedre måder at svine mig til på, vil jeg selv personligt her komme med historien om den onde Mikkel Ræv, der var efter alle de uskyldige høns(forstået her med: chickens-chicks-tøser-kvinder). I samme stil som med mit efternavn: Kaas-mås-røv(andet ord for mås)-ræv(minder om røv).
Men en gang for ikke så længe siden, efter at hønsene havde opnået suverænitet i hønsegården og gårdmanden var blevet endnu et af deres redskaber til at skabe bedre forhold for dem, var der flyttet en ræv ind i en hule tæt på.
Alle hønsene kaglede(eller hvad de gør) om hvor slemme sådanne ræve var, og at de truede deres eksistensgrundlag. Han ville få gårdmanden til at blive striks igen for at beskytte dem og gøre dem til objekter i sin søgen efter at stille sin sult.
Mikkel var taget ud for at finde lidt mad, fordi man jo skal spise for at leve. Han var ikke glubst, men tog kun hvad der var krævet for at overleve.
Sent om aftenen kom han til hønsegården, hvor han så alle hønsene snakke nervøst sammen. Han ventede til de var faldet til ro og var gået hjem, før han gik rundt om hønsegården for at finde en lille indgang.
Da han havde fundet indgangen sneg han sig langsomt gennem mørket, uden at blive set.
Han fandt et nedslidt hønsehus(fordi hanen jo var smidt da hønsene ikke havde brug for sådan en nedværdigende del i deres liv), og åbnede lemmen. Hans poter lavede ikke den mindste lyd da han bevægede sig hen mod den sovende høne. En hurtig bevægelse og hønen var død og Mikkel sneg sig ud af hønsegården igen.
Næste dag var der stor opstandelse i hønsegården. Hønsene snakkede højt og meget om hvad der var sket. Da aftenen nærmede sig var historien at ræven havde slagtet 10 høns og forulempet dem på det groveste. Der var blod og indvolde overalt.
Hønsene gik hurtigt til gårdmanden med dette. De fortalte ham om de grufulde ting ræven havde gjort. Nu da hønsene havde brug for hjælp med det grove kunne de jo godt bruge gårdmanden.
Gårdmanden så sig nødsaget til at tage sit gevær og gå ud for at slå ræven ihjel næste dag.
Næste dag hvor Mikkel Ræv var ude igen for at søge andet mad, som mus eller lignende, stødte han på gårdmanden. Gårdmanden råbte til ham at Mikkel kom til at dø nu da han havde slået 10 unge gode høns ihjel. Mikkel svarede ham at det kun var 1 og det var den gamle døende.
Gårdmanden var ligeglad: "Du siger så stille at du ikke har været et bæst men kun taget 1. Hønsene skråler højest og føler sig uretfærdigt behandlet. Da de jo råber højst må de have ret".
Gårdmanden sigtede og skød Mikkel Ræv, som døde på stedet.
Alle hønsene fik nyheden og prisede sig lykkelige, fordi nu var de jo igen sikker og alt var godt for dem.
Imens hjemme i Mikkel Ræv's hule sad hans kone og passede deres kuld af unger. Hun undrede sig over hvor Mikkel blev af med maden. Det var sparsomt med mad, og vinteren der nærmede sig ville blive hård.
Næste forår fandt gårdmandens børn Mikkel Ræv's hule. De så et kuld døde ræveunger, og en død hunræv der holdt resterne til sig.
Moralen: Dem der påråber sig uretmæssig behandling og er højest, er tit dem der får ret. Dem der kun tager hvad der er brug for, ender i bunden af fødekæden. Brug store ord og overdrivelser, så skal du nok komme langt, da folk jo tror på dig så.
