Yemenitisk humor

Denne vittighed er blevet mig fortalt af en ven der er berejst i landet

Christiansharder

05/04/2010


Denne vittighed er blevet mig fortalt af en ven der er berejst i landet.

Yemens ‘præsident’ var blevet en gammel mand og havde ikke lang tid tilbage at leve i. Som sin efterfølger havde han udpeget sin søn, men var dog stadig usikker på, hvorvidt knægten magtede den opgave det var, at føre det storslåede yemenitiske rige videre. Præsidenten indkaldte derfor knøsen og spurgte >>Søn, er du klar til at styre landet?<< >>ja, helt bestemt far, og tak for din tillid. Jeg vil føre Yemen ind i en storslået periode, hvor økonomisk og social fremgang vil blive kendetegnene for vort smukke land<< svarede sønnen.

Hmm, præsidenten var nu ikke overbevist og forberedte derfor en test der skulle vise om drengebarnet besad de kvaliteter det kræver at styre et regime af yemenitisk karakter. Junior blev igen kaldt til foretræde og præsidenten sagde >>Min søn, her har du en sæk fyldt med mus. Slip alle musene løs og indfang dem så igen<< Noget forvirret gjorde sønnen hvad faderen dikterede. Så snart musene var sluppet løs, pilede de ud til alle sider og gemte sig i sprækker og huller hvor det var muligt (som mus nu en gang gør). Sønnen forsøgte forgæves, men måtte opgive at indsamle en eneste. Fortvivlet vendte han sig mod præsidenten >>Hvad er dette fader? opgaven er umulig, ønsker du mig ikke som efterfølger?<< >>Jo, min søn<< sagde faderen og fortsatte >>Men du må kende forudsætningerne for at fastholde grebet om befolkningen, se nu her hvordan man gør<< Ind blev bragt en ny sæk, præsidenten tog imod den, svingede den fem gange over hovedet, tømte indholdet og indsamlede de omtågede mus før de nåede at opfatte deres nyvundne frihed…

Til orientering: Yemen er et land plaget af et enormt khat-misbrug

Kilde: