Medierne er hykleriske i deres dækning af doping i cykelsporten

Efter Rolf Sørensens erkendelse af at have været dopet, blev jeg endnu gang vred og frustreret over mediernes hykleri

Ikke angivet Ikke angivet,

19/03/2013

Efter Rolf Sørensens erkendelse af at have været dopet, blev jeg endnu gang vred og frustreret over mediernes hykleri. Danske og udenlandske journalister har de seneste år haft travlt med at afsløre dopede cykelryttere og dernæst fremstille dem som moralske udskud.

Medierne ignorerer derimod fuldstændig de nuværende og tidligere sportsjournalister, der i årtier har undladt at berette om den ekstremt udbredte brug af doping i cykelsporten.

Som Brian Holm siger i dette interview, så tyssede medierne doping ned så sent som i 2002-03. Journalisternes hemmeligholdelse går dog langt længere tilbage.

Så godt som alle cykelhistoriens store ryttere har været dopede, da de opnåede deres mange triumfer. Det gælder efter al sandsynlighed også for de allerstørste såsom Fausto Coppi, Eddy Merckx og Miguel Indurain. Angående Lance Armstrong ved vi det nu med sikkerhed.

Cykelrytternes brug af doping har foregået i over 100 år, og det var velkendt i journalistkredse. I 1960'erne og 1970'erne spøgte man sågar med det journalist og rytter imellem. Der blev dog aldrig berettet om det i medierne, medmindre en rytter en sjælden gang blev testet positiv. Journalisterne var en integreret del af den tavshedens lov, der herskede i cykelsporten.

Hvornår kryber medierne til korset og erkender deres egne dopingsynder?

Kilde: