Skat sidestiller doping med narkotika

Hvem tager disse beslutninger?  Hvem bestemmer, at skatten skal finansiere endnu en række forbud, formynderier og kontroller?   Hvem bestemmer denn...

_slettet_bruger_350 Ikke angivet,

22/11/2012

Hvem tager disse beslutninger?  Hvem bestemmer, at skatten skal finansiere endnu en række forbud, formynderier og kontroller?   Hvem bestemmer denne eksponentielt stigende række af regler?

Doping lig med narkotika?  Hvad rager det myndighederne, om professionelle sportsudøvere og muskelmænd tager doping?  Jeg er personlig total ligeglad.  Hvis de hjernetomme ønsker at pumpe muskler og de uærlige ønsker at bedrage i sport, så lad dem om at sætte deres helbred på spil.  De er alligevel alle kandidater til "The Darwin Awards" - man kan håbe på det vil hjælpe på sigt - selvom egentlige dødsfald er sjældne.

Hvis der er nogen som skal regulere det, må det være virksomhederne bag sport.  Og ikke for skattepenge!  Mon ikke fodboldklubber, cykelforeninger, og den professionelle olympiade (der er knap en amatørsportsmand tilbage) selv kan finde ud af regulere - hvis de vil?  

De her sportsgale foreningsledere kan skrige og råbe alt det de vil.  Men de skal ikke komme med deres regler og bruge offentlige midler til at begrænse friheder.  Vær ikke overrasket næste gang du bliver dopingkontrolleret i dit fitnesscenter eller efter lagengymnastik.  Det første er en realitet - nummer to afventes med gys.

Hvem er disse sportsledere i øvrigt?  Jeg har ikke stemt på dem!  Kunne man i det mindste ikke vælge teaterchefer og orkesterdirigenter i stedet til krigen mod doping?  De virker mere sympatiske og er uddannede - måske endda dannede. 

Narkotika kan i øvrigt ikke afskaffes eller styres med forbud eller endda "krige".   Hvorfor skulle det være anderledes med doping?  Oplysning og sund fornuft er de eneste våben som virker.