Absurd sag i Premier League: Fans fængslet for at råbe klubbens kampråb

Set i lyset af "Haribo skandalen", som jeg vælger at kalde det, når man ændre sliks udseende for ikke at støde folk, så er der et lidt mere alvorli...

Ikke angivet Ikke angivet,

22/01/2014

Set i lyset af "Haribo skandalen", som jeg vælger at kalde det, når man ændre sliks udseende for ikke at støde folk, så er der et lidt mere alvorligt sidestykke i Storbritannien, hvor ytringsfriheden knægtes blandt fodboldfans.

Tottenham er en premier league klub som holder til i det nordlige London. Ikke så langt fra deres hjemmebane ligger et kvarter ved navn Stamford Hill. Her bor mange af Londons jøder.

Yids er en forkortelse af jøder eller yiddish. Ordet har i sin oprindelse ingen negativ klang, men blev i 1930erne brugt negativt. Den negativitet blev videreført i 1980erne af Tottenhams lokalrivaler, hvor modstanderfans lavede smædesange, hvor ordet yids indgik.

I stedet for selv at tage afstand fra ordet yids. tog Tottenham fansene ordet til sig og begyndte at kalde sig selv for yids, uanset hvilken religiøs baggrund den enkelte havde. Ordet blev derved synonym for Tottenham fans, når det vel og mærket bliver brugt i fodboldsammenhæng.

Selv David Cameron støttede Tottenham fans i bruget af ordet Yid til at beskrive dem selv tilbage i september 2013. Alligevel har en lidt for politisk korrekt anklagemyndighed valgt at lægge sag an mod fans som er blevet arresteret på stadion for at synge kampråbet "Yid army".

Burde "hate speech" ikke kun ramme dem som rent faktisk bruger ord, som skal anses for "hate speech", frem for at man rent faktisk bruger ordet med stolthed?

I mine øjne er den politiske korrekthed også ved at tage overhånd i Storbritannien. Det første offer er ytringsfriheden.