Afrika under Nordafrika overgår aktuelt ikke bare Europa og Nordamerika, når det gælder økonomisk vækst men også resten af verdens regioner. Væksten skaber en større middelklasse og reducerer andelen af fattige afrikanere. Meningsdannere og økonomer benytter lejligheden til at gøre op med de sædvanlige former for retorik, perceptioner og fordomme som dominerer diskussionen om Afrikas fremtid. Men fremtiden er stadigvæk usikker. Vestens kriser øger således risikoen for øget protektionisme, og for at man løber fra sine løfter om friere adgang til vestlige markeder.
Af Simon Espersen, 180Grader.dk
Den 20. september kunne den internationale Monetære Valtuafond (IMF) ifølge AFP berette at væksten i Afrika under Nordafrika langt overgår den amerikanske og europæiske - med en vækstrate på 5,2 procent i år, og at den også vil gøre det med en forventet vækst på 5,8 procent i 2012.
Tallene dækker over store forskelle landene imellem. Det går blandt andet godt for olieeksporterende lande som Ghana, Nigeria og Angola men også for Etiopien, Mozambique, Tanzania og Congo. En stor del af højvækstlandene skal ikke desto mindre findes på det afrikanske kontinent. Man taler derfor om at 2010-2020 vil være ”det afrikanske årti” hvad angår velstandsskabelse. [se også the Economist ]
Væksten forventes derfor at fortsætte. Senior analytiker i den sydafrikanske Standard Bank, Simon Freemantle begrunder i TradeInvest Africa den 7. oktober forventningerne om et længerevarende afrikansk væksteventyr med en høj befolkningstilvækst kombineret med hastig urbanisering, tilegnelsen og udnyttelse af nye teknologier, frigørelsen og udnyttelsen af rigelige ressourcer samt udviklingen af den finansielle sektor. Freemantle forventer blandt andet en fordobling af den afrikanske fødevareproduktion indenfor de næste ti år.
Væksteventyret er altså bredt fundet og handler ikke blot om olie eller om øget kinesisk og indisk interesse for Afrika, selv om det også spiller en stor rolle.
Ifølge en rapport omtalt i U-landsnyt.dk den 6. maj tilhører en ud af tre afrikanere nu middelklassen, og udviklingen er ifølge cheføkonom i den afrikanske udviklingsbank AfDB, Mthuli Ncube "fænomenal". Han mener at de nye tendenser bør udfordre opfattelsen af et kontinent præget af hungersnød, fattigdom og håbløshed.
Hos U-landsnyt handler overskriften for artiklen om middelklassens fremgang i øvrigt om, at væksten ikke når de fattige. Men læser man selve artiklen fremgår det tydeligt, at væksten af middelklassen netop overgår befolkningstilvæksten. I udviklingsbanken forventer man at Afrika i år 2050 vil have en middelklasse, der procentuelt fylder det samme, som det er tilfældet i moderne økonomier. I modsætning til overskriften hos U-landsnyt er fattigdommen derfor på retur.
På tide at forlade offerrollen
Den økonomiske fremgang giver således anledning til at genoverveje det billede, man har af Afrika i Europa men også på det afrikanske kontinent:
Under overskriften "Afrikanere: Afrikas største barriere" skriver Patrick Brima Kapuwa i det seneste nummer af internetmagasinet African Executive, der udgives af den frihedsorienterede Kenyanske tænketank Inter Region Economic Network, at det er på tide at forlade offerrollen:
"De fleste afrikanske apologeter falbyder et dystert billede af Afrika for at opnå sympati. I multilaterale organisationers fora beskriver vores diplomater ofte kontinentet som meget fattigt og ude af stand til at løsrive sig fra kløerne af økonomisk dekadence. Sådanne synspunkter er udtryk for en forældet ortodoksi. Vi bør i stedet skyde skylden på os selv. Selv om jeg ikke vil skjule min fordømmelse af århundreders vestlig besættelse og vores aktuelt uovervejede Sino-centriske tilknytning, har vores politikere og lærde bidraget til den medlidenheds-skabende og tilbageskuende tilstand, vi befinder os i i dag. "
Kapuwa afviser ikke eksistensen af fattigdom, korruption, underernæring, sult, epidemier, dårlig regeringsførelse eller en historie præget af vestlig besættelse og plyndring af ressourcer; men at det er på tide at afholde sig fra at bruge disse forhold som sympati-skabende trumfkort. Man bør i stedet begynde at fokusere på at bliver globalt konkurrencedygtig og selv gøre noget ved ovenstående udfordringer. Han minder læseren om at Afrika ikke er enestående, når det gælder en belastende fortid:
"Næsten alle de store og fremadstormende lande oplevede en eller anden form for kolonialisme, men de har alligevel bevæget sig i progressiv retning. [...] USA udkæmpede en uafhængighedskrig med briterne; det gjorde kineserne også, - der iøvrigt havde mere en een udenlandsk magt at kæmpe med. Duoen har på misundelses-skabende vis bevæget sig fremad, sådan at Kina i dag er verdens næststørste økonomi - efter USA. "
Det er først og fremmest afrikanernes egen perceptioner og indstillinger, der skal ændres på og ikke resten af verdens, argumenterer Kapuwa.
Vil vesten holde løfterne om øget frihandel?
Peter Draper fra NGO'en "South African Institute of International Affairs" skriver den 4. oktober at det er en god tid at være afrikaner på – set i lyset af de europæiske og amerikanske økonomiske udfordringer og kriser , men bemærker samtidig at Afrika under Nordafrika trods væksten bestemt ikke står stærkt, når det gælder global økonomisk tilnærmelse og integration.
Han minder om at kriserne i Nordamerika og Europa også risikerer at friste politikerne dér til protektionisme, som især vil ramme de mest skrøbelige af verdens økonomier. Frygten bekræftes af internetmagasinet IPS Africa, der skriver, at flere afrikanske handels-diplomater frygter at man også på det næste WTO-topmøde i december vil løbe fra løfterne om fri adgang til vestlige markeder for de mindst udviklede lande.
Ifølge Draper er afrikanske lande endnu ikke samfundsmæssigt gearede til for alvor at høste frugterne af globaliseringens muligheder. I Sydafrika bevæger man sig ifølge Draper ligefrem i den forkerte retning med en ny lov ved navn "the Protection of Information Bill", der på ekstrem vis beskytter staten mod gennemsigtighed med henvisning til "den nationale interesse". Loven giver ifølge en artikel vide muligheder for fængsling af sagesløse og møder massiv folkelig modstand i Sydafrika. - Artiklen nævner dog samtidig at man i en række andre lande går i stik modsatte retning - og liberaliserer, når det gælder den statslige kontrol med information.
Draper vurderer at de multinationale virksomheder stadigvæk vil springe Afrika under Nordafrika over ,når det aktuelt gælder om at finde nye områder for outsourcing og opnå markedsandele - måske med undtagelse af lande som Nigeria og Sydafrika. Budskabet er således, at det afrikanske kontinent kunne gøre det endnu bedre, hvis man var mere rettet imod det globale marked – og hvis vesten giver øget adgang til frihandel.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
