Det Palæstinensiske Myndigheds præsident, Mahmoud Abbas har forklaret, hvorfor han gør bosættelserne til et så vigtigt pkt, og hvorfor han mener Israel skal standse byggerierne på bla.vestbredden, før han vil deltage i fredsforhandlinger.
Den amerikanske præsident har med sin vægtning i denne konflikt (en plæstinænsisk stat frem for Israelsk sikkerhed og en bæredygtig fred, der bygger på gensidig reskekt) fået Abbas til at udtale: "
Abbas: "When Obama came to power, he is the one who announced that settlement activity must be stopped. If America says it and Europe says it and the whole world says it, you want me not to say it?"
Hans begrundelse kommer ikke som nogen overraskelse, den er i fuldstændig tråd med den taktik det palæstinensiske selvstyre bevidst bruger, ikke at tage ansvar, lade andre gøre arbejdet for sig, bruge tiden på at Israels legitime ret til eksistens underbygges via løgne, myter og ensidig negativ fokus fra diverse organisationer herunder medier Herved blottede han det tåbelige og grundlæggende forkerte i præsident Obamas tilgang til fredsprocessen.
Virkeligheden er, at ingen lov nogensinde er blevet vedtaget af FN eller noget anden sted der forbyder Israel at bygge boliger for jøder i Judæa, Samaria, Gaza eller den østlige halvdel af Jerusalem, at FN ved flere lejligheder har klaget over og forlangte, at Israel standser bygningen af disse boliger er rigtigt, men disse klager og krav udgør ingen ret. Araberne vil gerne bruge FN's Sikkerhedsråds resolution 242 fra 1967 som begrundelse for beskyldninger om at Israel bryder "loven". Men 242 blev skrevet i kølvandet på Seksdageskrigen i 1967, og bygger på at Israel kan opgive områder de fik under kontrol efter krigen mod sikkerhed, altså opsumeret at Israel kan opgive nogle af de områder, om ikke alle de områder for sikkerheds garantier.
Det skal bemærkes, at de fleste israelere går ind for at give palæstinenserne hovedparten af Judæa og Samaria til en stat, og bare ønsker at holde de dele, hvor jødiske byer nu findes, som beløber sig til ca. 1,7 procent af territoriet.
I den forbindelse er det værd at bemærke at modsat palæstinenserne,er det ikke en dagsorden i Israel at de ca.1.5 mil arabere skal forlade Isarel ved en 2 statsløsning, altså der ligges ikke op til apartheid lignede forhold, Judæa og Samaria har gennem den jødiske historie været områder der både religiøst og kulturelt har været tilknyttet jøderne.
Men accepten af ikke jødisk tilstedeværelse er en ikke anerkendt drivkraft der grundlæggende er dybt bekymrende, altså ønsket om en jøde fri stat. Løsningen for begge parter i en fredsproces kunne være en afklaring af tilknytning for disse bosættelser, i stedet for at gøre kravet om jøde fri områder om råder ultimative.
