Butikschef tømte spand over grædende tigger - i Sverige!

En butikschef er i dag blevet idømt 50 dagbøder af 200 kroner af Tingsrätten i Sverige

_slettet_bruger_14860 Ikke angivet,

03/11/2014

En butikschef er i dag blevet idømt 50 dagbøder af 200 kroner af Tingsrätten i Sverige. Han skal samtidig betale 5000 svenske kroner i erstatning til en tigger, som han forulempede.

Sagen omhandler en episode, som fandt sted på Stigbergstorget i Göteborg i marts i år.

- Butikschefen kom ud og hældte en spand vand over en kvinde, der sad ude på gaden og tiggede, siger den svenske journalist Per Adolfsson, som var vidne til episoden, ifølge Aftonbladet.

Kvinden begyndte at græde, og en anden kvinde kom til for at trøste hende. I samme øjeblik kom butikschefen ud med endnu en spand vand.

- Hvad fanden laver du?, spurgte Per Adolfsson, der tilføjer, at butikschefen opførte sig aggressivt og demonstrativt smed vand på vinduet, som også ramte tiggeren.

I Tingsrätten krævede anklagemyndigheden en måneds fængsel til butikschefen, fordi de mente, der var tale om et såkaldt ’had-forbrydelse’ på baggrund af tiggerens etniske oprindelse.

Dette mente retten dog ikke, kunne bevises.

Det fremgår dog af dommen, at butikschefen skulle have foretaget noget lignende før. I alt fire gange over to dage havde butikschefen hældt vand over kvinden, skriver Aftonbladet.