Døde børn også uden Israel?

I disse tider foregår der kampe mellem IDF i Israel og Hamas i Gaza

Asger Jon,

27/07/2014

I disse tider foregår der kampe mellem IDF i Israel og Hamas i Gaza. Disse kampe forundrer, frustrerer og bedrøver alle observatører. Kampene foregår også på internettet, hvor hver sides tilhængere forsøger at bekæmpe den anden, men for det meste uden held. Tilbage står vi nogen få forundrede og uforstående.

***

Vi der går ind for fred, frihed og handel river os i håret, når vi læser, at palæstinensere affyrer ynkelige små raketter mod en overmand, der kan rykke missilerne ud af himlen. I fraværet af disse raketter og andre ynkelige og virkningsløse angreb, ville IDF’s medlemmer næppe risikere liv og lemmer ved at angribe, og man kunne sikkert langsomt åbne op for handel. Freden ligger ikke langt fra Hamas, men de ønsker den tilsyneladende ikke.

Israel har magt til i løbet af ganske kort tid at myrde hver eneste menneske i hele Gaza, hvilket nogen israelere ligefrem mener er vejen frem. Alligevel er angrebene nøje tilrettelagt så de hver gang dræber en eller flere terrorister. Alligevel vælger disse terrorister at befinde sig i nærheden af mennesker, de burde holde af, men som de i stedet tager med til paradis. Israel har altså ligesom Hamas meget kort vej til freden. Nogle få atomvåben, eller bare et måske, kunne stoppe alle raketaffyringer mod Israel for evigt. Alligevel vælger Israel en rute til fred som ser meget lang ud. Havde Hamas adgang til disse atomvåben, ville de med usvigelig sikkerhed bruge dem til at ødelægge IDF, for så derefter at myrde alle jøder, mænd, kvinder og børn.

Forslag til Hamas: Hold op med at fyre raketter af og indse, at Israel kommer til at eksistere de næste mange hundrede år.

Forslag til Israel: Den er sværere. Raketregnen fra Hamas ser ud til at kunne fortsætte til trods for de militære operationer. Det må formodes at raketregnen kun vil tiltage i styrke, hvis Israel slet ingenting gør. Undertegnede har dog fundet på et enkelt forslag (for Iron Dome er allerede opfundet): Offentliggør lister over de folk, som er mål for angrebene og giv dem mulighed for at overgive sig til en retssag. Sørg for at alle borgere i Gaza får disse lister at se, og så har hver enkelt palæstinenser en chance for at rende, når de ser terroristerne komme.

Alternativ historie spekulationsafsnittet.

Ville der i Israels fravær være færre døde palæstinensiske børn end tilfældet er i dag? Det kan undertegnede dårligt forestille sig. Kast engang jeres blik mod Syrien ærede læsere og se om befolkningen i Gaza ville foretrække en sådan borgerkrig. De mennesker og den kultur der hersker i Gaza ville desværre også herske i Israels fravær. Det er en kultur uden frihed, fred og handel. Det er en kultur, der ser ned på individuelle præstationer, der har mere travlt med overtro fra bronzealderen end at skabe noget til gavn for vores civilisation. Det samme kan man ikke sige om Israel, og lad nu være med at nævne sodastream, et af menneskehedens mest overflødige opfindelser, og kast engang et blik på denne wikipedia side, der kun handler om israelske opfindelser. Et hurtigt blik på denne lister ærgrer igen. Hvis bare Hamas ville lægge deres våben, ville israelerne sikkert opfinde mere medicin og færre våben. Våben er kun en ærgerlig ekstra udgift.

Børn i Gaza holder op med at dø, når Hamas lægger deres våben. Alle israelske børn dør, når IDF lægger deres våben.

Kilde: