Ron Paul har i mange år været marginaliseret i de amerikanske medier, og hans betydning for det kommende præsidentvalg bliver også stærkt nedtonet i de danske medier, men de kunne ikke tage mere fejl. Ron Paul og hans liberalistiske bevægelse bliver altafgørende for det kommende præsidentvalg.
Selvom Ron Paul har fået over 20 procent af stemmerne i både Iowa og New Hampshire, har de danske kommentatorer ret, når de siger, at Ron Paul højst sandsynligt ikke bliver det Republikanske partis præsidentkandidat. Dertil er hans synspunkter simpelthen for langt fra holdningerne på den religiøse fløj i partiet.
Alt tyder dog på, at det ender med at blive en kamp mellem Ron Paul og Mitt Romney om nomineringen, eftersom ingen andre kandidater har fået stemmetal, der retfærdiggør troen på, at de har en chance mod Mitt Romney. Derudover er for eksempel Newt Gingrich og Rick Perry ikke på stemmesedlen i en række centrale stater. Det er derfor sandsynligt at mange af de andre kandidater allerede vil trække sig, hvis de også får et dårligt valg i næste uge i South Carolina.
Der er dog ingen risiko for, at Ron Paul tækker sig. Han vil forsætte til den bitre ende, for i modsætning til de andre kandidater har han en mission, og han vil benytte enhver lejlighed til at være i det rampelys, han trods alt, nu endeligt har fået.
Grunden til at Ron Paul, selvom han nok ikke bliver præsidentkandidat, er ekstrem interessant at beskæftige sig med er, at hans stigende popularitet er et udtryk for en fundamental ændring i det republikanske parti og faktisk også i det amerikanske samfund.
Amerikanske kommentatorer taler om, at der ikke er set en større ændring i det republikanske parti siden slutningen af firserne, hvor en stor gruppe af religiøse strømmede ind i partiet. Med Ron Pauls opblomstring er militære nedskæringer, begrænsning af centralbankens magt, legalisering af marihuana og forsvar af de individuelle frihedsrettigheder pludselig blevet legitime emner i det Republikanske parti. Samtidig har Ron Paul tiltrukket en masse unge mennesker, en gruppe, som det gamle religiøst konservative republikanske parti har haft enormt svært ved at tiltrække.
Baggrunden for Ron Pauls succes er, at han har formået at positionere sig som modsætningen til den korruption blandt politikerne og på Wall Street, som mange amerikanere giver skylden for den økonomiske krise. Det har ført til, at han har formået at samle en række af de engagerede og aktivistiske unge, der i løbet af de seneste år har givet udtryk for deres utilfredshed i såvel Tea party som Occupy Wall street bevægelsen; personer der tidligere har tilhørt modsatrettede fløje. Det betyder at Ron Paul har tiltrukket en masse unge vælgere, som tidligere har betegnet sig selv som uafhængige og demokrater, og derfor er hans støtte altafgørende for Mitt Romney, hvis han vil vinde det næste præsidentvalg.
At Paul er den republikaner, der kan trække vælgere hen over midten bliver også understreget af, at for eksempel den indflydelsesrige demokratiske komiker Jon Stewart gang på gang er gået i brechen for Ron Paul i sit show.
Forskellige amerikanske analytikere er da også begyndt at antyde, at der er opstået en uhellig alliance mellem Mitt Romney og Ron Paul. De første tegn på en sådan alliance kom i Iowa, hvor Ron Paul i adskillige reklamer angreb Newt Gingrich, som dengang blev betragtet som Romneys værste udfordrer. Senest har Ron Paul i flere medier forsvaret Mitt Romney, efter at Newt Gingrich har beskyldt ham for at sende amerikanske job til udlandet som direktør i en kapital-fond.
Tesen er, at Romney indtil nomineringen vil stå stærkt på de konservative og religiøse dyder, for at lukke flanken for de andre kandidater, og at han så efter nomineringen vil give massive indrømmelser til Ron Paul i håb om at kunne bevare dennes unge vælgere i det republikanske parti.
Ron Pauls trumfkort er, at han kan vælge at stille op som en såkaldt third party candidate, hvis Romney ikke giver ham nok indflydelse, og så er Mitt Romney helt sikker på ikke at blive præsident. Pauls akilleshæl er sønnen Rand Paul, som har en stigende stjerne i det republikanske parti, og hvis chancer for at blive præsident vil blive ødelagt, hvis hans far forhindrer at en Republikaner bliver præsident i 2012.
Med andre ord. Det bliver ekstremt spændende at følge Ron Paul det næste halve år.
