Dommer: NSA-overvågning af amerikanske telefoner er »sandsynligvis ulovlig« - Politiken.dk

»Jeg kan ikke forestille mig en mere 'hæmningsløs' og 'vilkårlig invasion' end denne systematiske og teknisk komplicerede indsamling og opbevaring ...

Ikke angivet Ikke angivet,

17/12/2013

»Jeg kan ikke forestille mig en mere 'hæmningsløs' og 'vilkårlig invasion' end denne systematiske og teknisk komplicerede indsamling og opbevaring af stort set samtlige borgeres personlige data med henblik på at behandle og analysere dem uden retslig kendelse«.

Det er første gang nogensinde, at en amerikansk retsinstands går imod de omfattende overvågningsprogrammer, og flere kommentatorer vurderer, at afgørelsen kan få vidrækkende konsekvenser.

Dommeren mener derfor, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA »sandsynligvis« handler i strid med den del af den amerikanske forfatning, som skal sikre borgernes ret til ikke at blive visiteret eller få sin ejendom ransaget på et »urimeligt grundlag«. Altså har dommerens kendelse ikke noget med NSAs indsamling af data i resten af verden at gøre, og amerikanernes ret til at indsamle oplysninger uden for USA er sikret gennem en række andre love. Det fremgår af flere amerikanske medier, at dommen med al sandsynlighed bliver anket af den amerikanske stat. Systemet fungerer sådan, at en anke vil blive bragt til en af landets 13 appeldomstole. Herefter kan sagen ende i højesteret.

Richard Leon lægger til grund for sin beslutning, at de amerikanske myndigheder retfærdiggør indsamlingen af oplysninger i en utidssvarende 34-årig amerikansk højesteretsdom. Lige siden de omfattende overvågningsprogrammer kom for dagens lys i juli måned - gennem omfangsrige læk fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden - har den amerikanske regering skiftet mellem at afvise og undlade at kommentere oplysningerne samt argumenteret for, at dataindsamlingen er nødvendig for at forhindre terrorangreb.

Richard Leyon har i forbindelse med sin behandling sagen også gransket kilder, som kunne godtgøre, at overvågningen har forpurret terrorplaner, men han har ikke kunnet finde en eneste.