Efter Ukraine valg: Separatister starter offensiv

Rusland har anerkendt valget i Donbass-regionen, men et spændende spørgsmål er i hvilken grad

_slettet_bruger_2607 Ikke angivet,

03/11/2014

Rusland har anerkendt valget i Donbass-regionen, men et spændende spørgsmål er i hvilken grad.

Er det blot som ’folkets ønske’ så er man stadig inden for Minsk-aftalen (aftalt våbenhvile der lagde en dæmper på kamphandlingerne) eller er det valget af de legitime magthavere, for så er vi uden for Minsk.

 l

I praksis er det nok ligegyldigt.

”De pro-russiske separatister” har startet en offensiv og vil bl.a. erobre den vigtige havneby Mariupol i syd og andre tabte byer som Sloviansk og Kramatorsk. ”separatisterne” består af Folkerepublikken Donetsk (DNR) og Folkerepublikken Lugansk (LNR) til sammen er Novorossiya.

Militær vurdering og tab

 Kijev havde ca. 60.000 tropper og 600 tanks ved borgerkrigens start. Nu er de nede på 40.000 tropper og 220 tanks.

Dertil kommer demoraliseringen, kulde, sult og det manglende formål for regeringsstyrkerne. 

Rapporterne (fra Ukraine) om øgede militære forsyninger til Novorossiya Armed Forces (NAF), der har krydset grænsen fra Rusland er stigende.

Lækkede tal fra det nationale sikkerhedsråd i Kijev viser borgerkrigen har kostet 11.000 liv, 19.000 sårede og at 5.000 er savnet. Altså noget helt andet end de 4.000 dræbte totalt, som FN vurderer.

Tilfangetagne ukrainske værnepligtige bliver behandlet som gæster af NAF. Officerer bliver dømt til at genopbygge byer som Donetsk, der er løbende blevet beskudt med klyngebomber. Tilfangetagne fra frivillige (nazi)bataljoner bliver likvideret på stedet. Denne skæbne vil formentlig overgå boksetræneren fra Birkerød og andre frivillige fra Danmark, hvis de tilfangetages.

Valgene

Der har været afholdt to valg. Et i Novorossiya d. 2. november og et i Ukraine ugen før.

Valget i Ukraine forrige søndag er i vestlige medier blevet beskrevet som en succes for at ukrainerne ønsker at vende sig mod Europa, dvs. EU, men det er en sandhed med modifikationer.

Krigspartierne har vundet valget. Præsident Poroshenkos parti er det mest moderate efter vores standard og fik cirka 20% i stedet for de forventede 30%.

Valgdeltagelsen var rekordlav på 50%, selvom Ukraine befinder sig i den værste krise efter Sovjetunionens opløsning. I Donbass-områder under Kijev-styrets kontrol var valgdeltagelsen lavest, cirka 30%. (ca. 40% i havnebyen Odessa ved Sortehavet, tæt på Krim, hvor 50+ ukrainske aktivister, der ønskede øget selvstændighed blev ofre i en massakre fra bl.a. Højre Sektor)

I Mariupol fik det ”pro-russiske” parti 51% af stemmerne. Nu har NAF formentlig startet en offensiv at befri/erobre byen og det rapporteres "de kan se byen".

Omvendt var stemmeprocenten på cirka 70% i Novorossiya, hvor der fra morgenstunden var lange køer til valgstederne.

Internationale valgobservatører var inviteret, men boykottede valget over en bred kam, da det som sagt ikke er anerkendt. En del højre-partier/personer fra Europa fungerede dog som observatører og valghandlingen forløb roligt.

Gas og betaling

Til trods for succeshistorien om den indgåede gasaftale, så er gassen ikke åbnet endnu. Ukraine har ikke betalt og hvis det viser sig Kijev har de penge de sagde de havde, så vil der stadig mangle ca $800 mio i løbet af ganske kort tid.

Den nødvendige erkendelse

Der er brug for et 2-cifret milliard indskud fra EU-lande – ikke som lån, men som ”free money”.

EU støttede et kup i Ukraine og efterfølgende en borgerkrig i den sydøstlige del. Dengang troede man det ville være en gratis omgang, men det har vist sig at være forkert.

EU og Ukraine må erkende Novorossiya er tabt som en del af Ukraine, ligesom Krim. Fokus bør sættes ind på at redde hvad reddes kan i den resterende del.

Det er på nuværende tidpunkt tvivlsomt om Putin overhovedet kunne stoppe udviklingen, hvis han ville – og han har ingen grund til det.

Politisk stædighed og frygten for at tabe ansigt vil stå i vejen for løsninger. Derfor har vi udsigt til en længerevarende frossen konflikt mellem Vesten og Rusland. 

Sanktionerne vurderes at koste 130.000 arbejdspladser i EU og 12.000 i USA. Lande som Italien og Ungarn er i mod. Fjernelse og optrapning skal så vidt vides besluttes i fællesskab. 

Kilde: