Ekspert: Dansk Irak-indsats har ikke været spildt

Eksperten Peter Viggo Jakobsen trækker en stor veksel på sin troværdighed, når han uden substantielle argumenter påstår, at Danmarks 1,5 milliard s...

Henrik Ræder Clausen,

13/06/2014

Eksperten Peter Viggo Jakobsen trækker en stor veksel på sin troværdighed, når han uden substantielle argumenter påstår, at Danmarks 1,5 milliard store investering i Irak ikke har været spildt - samtidig med at de brutale ISIL-styrker nu marcherer mod Bagdad. Nogle centrale argumenter:

Vi har på den ene side nogle udmærket uddannede sikkerhedsstyrker, og på den anden side har vi et pilråddent politisk apparat, hvor der sidder en premierminister, Maliki, som overhovedet ikke tager hensyn til sunni-mindretallet [...]

Jeg ved ikke, hvordan det var gået, hvis ikke man havde været der. Så tror jeg, Irak havde set anderledes ud end det gør i dag. Så havde det nok været et regime, ingen bryder sig om - i hvert fald her i Vesten.

Men vi kan måske også have plantet nogle frø, som giver irakerne en interesse i at prøve at skabe et bedre samfund.

PVJ noterer også, at soldater fra Iraks regulære hær deserterer til ISIL. Det er mindre heldigt.

Interessant nok noteres der én succes - nemlig kurdernes ikke-erklærede nationalstat i det nordlige Iraq, hvor den etniske solidaritet har beskyttet befolkningen mod borgerkrigens kaos.

Bemærk:Der er forvirring om gruppen hedder 'ISIS' eller 'ISIL'.