Så er vi der igen. Konflikt i Mellemøsten med Pal-araberne i offerrollen og deres halehæng af støtter fra venstrefløjspolitikere, kulturpersonligheder, herboende arabere og andre tosser.
Alle kendetegnet ved at man kan høre, at de ikke magter at sætte sig ind i fakta i forhold til konflikten, men på autopilot tager palæstinensernes sag, fordi man igennem myter, er hjernevasket til at se konflikten med det ene øje. Og hvordan kan man så tillade sig at sige det?
Jo, man kan såmænd bare høre på de argumenter, der konstant bliver brugt for at gøre Israel til skurken.
Man skal jo forstå, at de ’ONDE’ Israelere har stjålet Palæstinensernes land, besat deres områder og gjort det hele til en stor apartheidstat med undertrykkelse, Berlinmur, koncentrationslejre og hvad der ellers flyver over disken af løse påstande.
Derfor er det i deres øjne legitimt og forståeligt, at det regner ind over Israel med raketter. Det er jo befrielses kamp, ligesom den modstandsbevægelsen, Mandela og Gandhi førte.
Men nej! Der er bare ’INTET’ som helst sammenligningsgrundlag.
Hvis man kun følger danske medier, kunne man få det indtryk, at det kun er lejlighedsvist og berettiget, som når fx kriminelle Israelere bortfører og myrder en Palæstinensisk teenager, at der bliver skudt en ’ufarlig’ raket af sted. Et naturligt modsvar skal forstås!
Faktum er, at der siden 2001 er affyret intet mindre end 15.000 raketter og mortérgranater ind i Israel. Det er mere end 3 hver eneste dag året rundt.
Er det synd for palaraberne (palæstinenserne), at der nu for gud ved hvilken gang er optræk til stor konflikt?
Ja, det er det! Men de og deres arabiske naboer bærer selv en meget stor del af skylden for deres lange lidelses historie. De har siden 1920’erne haft utallige chancer for at få deres egen stat. ’The Peel Partion Plan’ i 1937, ’Woodhead Palestine Partition Commission 1938’ og ‘The UNSCOP Partition Plan 1947’ for at nævne nogle stykker. Alle delingsplaner, der stillede araberne ’MEGET’ gunstigt i det, de blev tildelt 40-50% af det nuværende Israel, mod under 20% til Jøderne. Forslag som Palæstinenserne ikke på nogen måder arealmæssigt vil få opfyldt I en kommende forhandling om en 2 statsløsning.
Alle forslag blev pure afvist af araberne, fordi man - 1: Ville have hele området og 2: Undgå oprettelse af nogen som helst Jødisk stat i området. Læg hertil at, af det oprindelige britiske mandatområde Palæstina havde araberne allerede fået de 80%, da man udskilte det nuværende Jordan (Transjordan). Og skulle nogen være I tvivl, var dette område selvfølgelig JUDEN FREI.
Fra 1948 til seksdagskrigens afslutning I 1967 var Gaza besat af Ægypten og Vestbreden af Jordan. Den tager vi lige en gang til. ‘BESAT’ af Ægypten og Jordan. Det vil sige, at de områder som Palæstinenserne lever I nu, og som er konfliktens omdrejningspunkt. Dem kunne man I 19 fuldgode år uden at skulle spørge nogen som helst have oprettet en Palæstinensisk stat. Endda besatte områder med den 1967 grænse, man har så travlt med skal danne grænse for en kommende 2 statsløsning. Denne arabiske og palæstinensiske dobbeltmoral er fuldstændig fraværende I debatten. Ej heller er der skarp fokus på, hvorfor alle palæstinenserne I nabolandende stadig lever I flygtningelejre. Kunne det skyldes den kendsgerning at under staten Israels oprettelse, mente de arabiske naboer, at man I løbet af ganske kort tid kunne udradere den nyoprettede stat, hvorpå alle araberne igen kunne vende hjem til deres områder? Historien ville det anderledes. Araberne har igennem talrige krige i mod Israel forsøgt at leve op til deres løfter, men har heldigvis ikke været I stand til at indfri dem. Derfor hænger palæstinenserne stadig fast i flygtningelejre. I den forbindelse ville det også være naturligt at rette fokus på det faktum, at var det lykkedes at slette Israel fra landkortet. Havde alt så været fryd og gammen for den nyopfundne befolkningsgruppe palæstinenserne?
NEJ! - dengang var oprettelsen af en suveræn palæstinensisk stat med et palæstinensisk folk end ikke på tegnebrættet. Realiteten var nok at uden Israel, var den arabiske befolkning nok blevet forbrødret med Ægypten, Syrien, Libanon eller Jordan.
De ulovlige bosættelser skal vi også igen høre om. Om end de er omstridte, så er der ingen, der er I stand til at redegøre for præcis, hvilken lov de strider imod. Som beskrevet er de palæstinensiske områder genbesat/befriet fra henholdsvis Ægypten og Jordan som igen havde erobret dem fra et britisk mandatområde. Det gør, at de i forhold til internationale konventioner befinder sig I en grå zone, og at man ikke lovmæssigt kan trække eksempelvis ’Geneve konventionen’ ned over dette følsomme område, da den alene omhandler eksisterende stater. Om det er en klog eller dum beslutning at fortsætte bosættelserne, er en helt anden diskussion.
En anden ofte fremført påstand er, at Israel fører brutal krig og proportionerne i forhold til dødsofre gør Israel til aggressoren. Er der nogen, der har stillet sig selv disse simple spørgsmål? Hvis alle Hamas raketaffyringsramper og mortérer var linet op på en stor mark med god afstand til nærmeste bebyggelse og med 0 civile indenfor en omkreds af 1 km. Hvor mange civile palæstinensiske tab, ville der så være? Og gør Hamas noget som helst for at beskytte civilbefolkningen? Israel har været så venlige at advare om, hvor de angriber. Dvs. Hamas har god tid til at få folk af vejen og I sikkerhed. Vi ved jo at Hamas er gode til at grave (tunneller), så I forhold til at bygge shelters, burde der ingen undskyldninger være. Under 2 verdenskrig var fx de russiske tab gigantiske i forhold til tykernes og de andre allieredes, men russernes strategi var også i forhold til menneskeliv hård og brutal. Så det nærliggende spørgsmål at stille? Gør Hamas noget som helst for at undgå civile tab, eller vil de gerne have så mange som muligt?
Den sidste myte vi hører igen og igen, er at Israel har lukket Gaza inde. Selv politikere der ellers har fuld adgang til information kolporterer denne myte, som var det den skinbarlige sandhed.
Men Gaza har 12 km grænse til Ægypten, der ikke kontrolleres af Israel. Denne hører vi desværre ikke så meget om. Vi hører heller ikke så meget om de mange varer, der til trods for denne påståede belejring stadig dagligt flyder ind/ud af Gaza. Hvorfor mon?
Til slut er det nærliggende at berøre den af FN eklatante dobbelt moral, der påhviler Israel/Palæstina i forhold til andre staters oprettelse rundt om i verden. Hvis fx Pakistans adskillelse fra Indien var underlagt samme opmærksomhed ville Indien og Pakistan være beseglet med FN resolutioner.
Havde palæstinenserne bare haft en Gandhi eller Mandela, så er jeg sikker på, at de havde haft deres egen stat for længe siden.
