»EU er ikke skabt af Gud« - Nationalt | www.b.dk

»Opfattelsen er, at der er nogle nede i EU, der har stoppet nogle regler ned i halsen på os

Ikke angivet Ikke angivet,

11/05/2014

»Opfattelsen er, at der er nogle nede i EU, der har stoppet nogle regler ned i halsen på os. Regler, som vi ikke bryder os om. Vi glemmer i Danmark, at EU også er os. Det er min hovedpointe.

EU er ikke skabt af Gud. Det er ikke kanoniseret af paven på Peterspladsen.

Det er lavet af mennesker, af regeringer, af parlamentarikere. Det kan også ændres.

Det er et af mine hovedbudskaber: Forstå det nu. EU er en helt almindelig politisk kampplads.

Der er folk, der gør noget, man er enig i, og folk, der gør noget, man er dybt uenig i.

Hvis man gerne vil præge og påvirke det, så skal man sørge for at sende nogle mennesker ind i systemet, som præger og påvirker det i den retning, man gerne vil,« siger Connie Hedegaard.