EU Kommissionen blæser på budgetaftalen og insisterer på øget budget

Selvom kommissionen og de nationale regeringer allerede har aftalt en nedjustering af EUs budget, er budgetkommissæren allerede nu ude med hatten...

torbenmarkp

18/04/2013

Selvom kommissionen og de nationale regeringer allerede har aftalt en nedjustering af EUs budget, er budgetkommissæren allerede nu ude med hatten i hånden og bede medlemsstaterne om flere midler. 11,2 mia. euro indtil videre. Men snakken går at det ender med 16 mia. euro.


EUs budget kommissær Janusz Lewandowski har for nylig udtalt, at EU snart løber tør for penge og derfor må tilføres flere midler fra medlemsstaterne. Kommissæren har ved forskellige lejligheder angivet forskellige beløb og hver gang er beløbet blevet større. Senest er kommissæren så landet på hele 11,2 mia. euro, som han gerne vil have tilført fra medlemsstaterne i ekstra tilskud. De 11,2 mia. euro kan nemt blive til mere hen ad vejen, eftersom kommissæren allerede har opjusteret sit estimat flere gange. Der er allerede i parlamentets budgetudvalg tale om, at det er mere realistisk at kommissæren senere vil bede om flere midler og dermed endeligt lande på omkring 16 mia. euro. Uanset beløbets endelige størrelse skal det tørres af på netto bidragsyderne, herunder Danmark. Bemærk desuden at det er ekstra bemidling, dvs. at det er flere midler end der egentlig var afsat til budgettet ved budget forhandlingerne. Hvilket dybest set betyder, at al den storhej omkring en nedjustering af EUs budget nu er annulleret og gjort til skamme.