Geert Wilders tale i det britiske Overhus
Udgivet for 705 dage siden i Udland
Tilføjet 08/03 11:43 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
London, 5. marts 2010
Mange tak. Det er pragtfuldt at være tilbage i London. Og det er dejligt, at jeg denne gang har lejlighed til at se mere af denne vidunderlige by end politistationen i Heathrow.
I dag står jeg foran Jer i dette fantastiske sted. Faktisk et helligt sted. Det er, som Malcolm altid siger, Alle Parlamenters Moder, og jeg føler mig ydmyg ved at have chancen for at tale til Jer her.
Tak til Dem, Lord Pearson og Lady Cox, for invitationen og for at vise min film Fitna. Tak, kære venner, for at have inviteret mig.
Først har jeg nogle rigtig gode nyheder. Sidste onsdag blev der holdt lokalvalg i Nederlandene, og for første gang deltog mit parti, Frihedspartiet, i lokalvalgene. Vi deltog i to byer. I Almere, en af de største nederlandske byer. Og i Haag, den tredjestørste by; hjemsted for regeringen, parlamentet og dronningen. Vi klarede os fremragende! I første forsøg blev mit parti det største i Almere og det næststørste i Haag. Godt nyt for Frihedspartiet og endnu bedre nyt for borgerne i disse to smukke byer.
Og jeg har mere godt nyt. For to uger siden brød Nederlandenes regering sammen. Der er udskrevet valg i juni. Og fremtiden for Frihedspartiet ser fremragende ud. Ifølge nogle meningsmålingerne bliver vi det største parti i Nederlandene. Jeg foretrækker at være moderat – men hvem ved – måske er jeg premierminister om nogle måneder!
Mine damer og herrer, ikke langt herfra står en statue af den største premierminister Jeres land nogensinde har haft. Jeg vil gerne citere ham i dag:
Muhammedanismen er en militant og missionerende tro. Der findes ingen større bagstræberisk kraft i verden. Den har allerede spredt sig gennem Centralafrika, og har motiveret frygtløse krigere hvorend den kom frem (…) det moderne Europas civilisation kan falde, som civilisationen i det antikke Rom faldt.Disse ord er, hvad ingen andre end Winston Churchill skrev i sin bog ‘The River War’ fra 1899.
Churchill havde ret.
Mine damer og herrer. Jeg har ikke noget problem, og mit parti har ikke noget problem, med muslimer som sådan. Der er mange moderate muslimer. De fleste muslimer er lovlydige borgere og ønsker blot at leve et fredeligt liv som I og jeg gør. Det er jeg klar over. Det er derfor, jeg altid skelner klart mellem menneskerne – muslimerne – og ideologien, mellem muslimer og islam. Der er mange moderate muslimer, men der er ingen moderat islam.
Islam søger at opnå verdensherredømmet. Koranen befaler muslimer at udøve jihad. Koranen pålægger muslimer at indføre Sharia-lov. Koranen pålægger muslimer at påtvinge hele verden islam.
Som den tidligere tyrkiske premierminister Erbakan sagde: “Hele Europa vil blive islamisk. Vi vil erobre Rom.” Citat slut.
Den libyske diktator Gaddafi sagde: “Der er mange millioner muslimer på det europæiske kontintent i dag, og deres antal vokser. Det er en klar indikation på at det europæiske kontinent vil blive konverteret til islam. Europa vil på et tidspunkt være et muslimsk kontinent.” Citat slut. For en gangs skyld fortalte Gaddafi sandheden. For husk: Masseindvandring og demografi er skæbnen.
Islam er ikke bare en religion, det er først og fremmest en totalitær ideologi. Islam søger at dominere over alle forhold i livet, fra vugge til grav. Sharia lov er en lov, der styrer ethvert aspekt af det islamiske samfund, fra civilret over familieret til strafferet. Sharia bestemmer, hvordan man skal spise, hvordan man skal klæde sig, og endda gå på toilettet. Kvindeundertrykkelse er godt, at drikke alkohol er skidt.
Jeg tror ikke, islam er foreneligt med vestlig livsstil. Islam er en trussel mod vestlige værdier. Ligestillingen mellem mænd og kvinder, ligestillingen mellem homoseksuelle og heteroseksuelle, adskillelsen af kirke og stat, ytringsfriheden – alle er under pres på grund af islamiseringen. Islam og demokrati er ikke forenelige, de er modsatte værdier.
Det er ikke overraskende at Winston Churchill kaldte Adolf Hitlers ‘Mein Kampf’ ”den nye koran af tro og krig, bombastisk, overlæsset, ustruktureret, men alligevel svanger med sit budskab. Som I ved sammenlignede Churchill koranen og Mein Kampf i sin bog Den Anden Verdenskrig, et mesterværk der gav ham nobelprisen i litteratur. Churchills sammenligning mellem koranen og Mein Kampf er lige på kornet. Det centrale i koranen er dets kald til jihad. Jihad betyder mange ting, og er det arabiske ord for 'kamp'. 'Kampf' er det tyske ord for kamp. Jihad og Kampf betyder nøjagtigt det samme.
Islam betyder underkastelse, der kan ikke være nogen tvivl om dets mål. Det er givet. Spørgsmålet er, om vi i Europa og I i Storbritannien, med Jeres strålende fortid, vil underkaste Jer eller forblive tro mod Jeres arv.
Vi ser islam brede sig i Vesten med forbløffende fart. Europa bliver islamiseret i højt tempo. Mange Europæiske byer har store islamiske befolkningskoncentrationer. Paris, Amsterdam, Bryssels og Berlin er blot eksempler. I visse dele af disse byer er islamiske regler allerede i kraft. Kvinders rettigheder bliver undertrykt. Burkaer, tørklæder, polygami, kønslemlæstelse, æresdrab. Kvinder skal nu gå i separat svømmeundervisning, og håndtryk er forbudt. I mange europæiske byer er der allerede apartheid. Jøder forlader Europa i stigende tal.
Som I uden tvivl er klar over, mere end jeg er, øges masseindvandring og islamisering også i Jeres land. Dette har skabt et stort pres på det britiske samfund. Se for eksempel hvad der sker i Birmingham, Leeds, Bradford og her i London. Britiske politikere, der har glemt alt om Winston Churchill, springer over hvor gærdet er lavest. De har givet efter, de har givet op.
Sidste år bad mit parti Nederlandenes regering om at producere en rapport om indvandringens omkostninger. Men regeringen nægtede at svare os. Hvorfor? Fordi den er bange for sandheden. Tegnene er bestemt ikke gode. Ugemagasinet Elsevier anslog omkostningerne til 200 milliarder euro. Alene sidste år var omkostningerne 13 milliarder. Andre europæiske lande har regnet på prisen: Ifølge Danmarks Nationalbank koster hver indvandrer fra et islamisk land den danske stat over 300.000 euro. Du ser det samme i Norge og i Frankrig. Konklusionen af dette er: Europa bliver fattigere hver eneste dag. Fattigere på grund af masseindvandringen. Fattigere på grund af demografien. Og venstrefløjen elsker det.
Jeg er ikke sikker på, at det er sandt, men i flere britiske aviser har jeg læst, at Labour bevidst åbnede for mere indvandring i et forsøg på at ændre den sociale struktur i Storbritannien. Andrew Neather, tidligere regeringsrådgiver og manuskriptforfatter for Tony Blair og Jack Straw, sagde at målet med Labours indvandringsstrategi var, og jeg citerer: ”At stikke diversiteten op i næsen på højrefløjen og gøre deres argumenter forældede.” Hvis det er sandt, er det symptomatisk for venstrefløjen.
Mine damer og herrer, tag ikke fejl: Venstrefløjen fremmer islamisering. Venstreorienterede og kulturradikale glæder sig over enhver ny sharia bank, der oprettes, over hvert sharia lån, over hver ny islamisk skole, over hver ny sharia-domstol. Venstreorienterede anser islam for ligeberettiget med vores egen kultur. Sharia eller demokrati? Islam eller frihed? Det betyder ikke så meget for dem. Men det betyder noget for os. Hele den venstreorienterede elite gør sig skyldig i kulturrelativisme. Universiteter, kirker, fagforeninger, medier og politikerne. De forråder alle vores hårdt vundne friheder.
Hvorfor, spørger jeg mig selv, hvorfor er venstrefløjen og de kulturradikale holdt op med at kæmpe for dem? Engang stod de venstreorienterede på barrikaderne for kvinders rettigheder. Men hvor er de i dag? Hvor er de i 2010? De ser bort. Fordi de er afhængige af kulturrelativisme og afhængige af muslimernes stemmer. De er afhængige af masseindvandring.
Gudskelov er Jacqui Smith ikke længere i regeringen. Det var en sejr for ytringsfriheden at en britisk dommer underkendte hendes beslutning om at nægte mig adgang til Jeres land sidste år. Jeg håber, at dommerne i mit eget land er mindst lige så vise og vil frifinde mig for alle anklager senere på året i Nederlandene.
Desværre har de ikke klaret sig særlig godt indtil nu. For de ønsker ikke at høre sandheden om islam, eller at lytte til de bedste juridiske eksperter i ytringsfrihed. Sidste måned nægtede retten mig at føre 15 af de 18 ekspertvidner, jeg havde anmodet om, i den egentlige retssag senere på året i Nederlandene.
De gav kun tilladelse til at føre tre eksperter som vidner. Heldigvis er min kære ven og amerikanske psykiater Dr. Wafa Sultan et af dem. Men deres vidneudsagn vil blive holdt bag lukkede døre. Tilsyneladende må sandheden om islam ikke blive offentligt kendt, sandheden om islam skal holdes hemmelig.
Mine damer og herrer, jeg bliver retsforfulgt for mine politiske holdninger. Vi hører, at den slags forfølgelse finder sted i lande i Mellemøsten, som i Iran og Saudi-Arabien, men aldrig her i Europa, aldrig i Nederlandene.
Jeg står anklaget for at sammenligne koranen med ”Mein Kampf”. Det er latterligt. Jeg funderer over, om Storbritannien kunne finde på at sætte Winston Churchills ideer på anklagebænken. Mine damer og herrer, den politiske process, der føres mod mig, skal standses.
Men det handler ikke bare om mig, ikke om Geert Wilders. Ytringsfriheden er under angreb. Lad mig give et par andre eksempler. Som I måske er klar over, måtte en af mine heltinder, Oriana Fallaci, leve i frygt for udvisning til Schweiz på grund af hendes anti-islamiske bog ‘The Rage and the Pride’ (ikke oversat til dansk). Den nederlandske tegner Nekschot blev arresteret i sit hjem i Amsterdam af ti politimænd på grund af sine anti-islamiske tegninger. Her i Storbritannien blev den amerikanske forfatter Rachel Ehrenfeld sagsøgt af en saudisk forretningsmand for injurier. I Nederlandene blev Ayaan Hirsi Ali sagsøgt, og i Australien to kristne præster. Jeg kunne fortsætte. Mine damer og herrer, i hele Vesten står frihedselskende mennesker overfor en kontinuert ‘juridisk jihad’. Det er islamisk 'jurakrig'. Og, mine damer og herrer, det er ikke længe siden at den danske tegner Kurt Westergaard var tæt på at blive myrdet for sine tegninger.
Mine damer og herrer, vi bør beskytte retten til at ytre sig frit. Med hele vores styrke, med al vores kraft. Ytringsfrihed er en hjørnesten for vores moderne samfund. Ytringsfrihed er demokratiets luft, uden ytringsfrihed ville vores livsstil og vores friheder forsvinde.
Jeg regner det for vores pligt at beskytte arven fra de modige, unge soldater, der stormede i land på Normandiets strande. Det befriede Europa fra tyranni. Disse helte kan ikke være gået i døden for ingenting. Det er vores pligt at forsvare ytringsfriheden. Som George Orwell sagde: ”Hvis frihed har nogen mening, betyder det retten til at fortælle folk ting, de ikke bryder sig om”.
Mine damer og herrer, jeg tror på en anden politik, og det er tid til forandring. Der er ingen tid at spilde, vi kan ikke vente længere, tiden løber ud. Jeg vil citere en af mine favoritter blandt de amerikanske præsidenter, Ronald Reagan, der sagde: ”Vi er nødt til at handle i dag for at beskytte i morgen.” Derfor foreslår jeg følgende initiativer, blot nogle få, for at beskytte vores frihed:
Først og fremmest skal vi beskytte ytringsfriheden. Det er den vigtigste af vores friheder. I Europa, og ikke mindst i Nederlandene, har vi brug for noget i stil med den Amerikanske Forfatnings Første Tilføjelse.
Dernæst skal vi standse og fjerne kulturrelativismen. Til kulturrelativisterne, sharia-socialisterne, siger jeg med stolthed: Vores vestlige kultur er den islamiske langt overlegen. Vær ikke bange for at sige det. Du bliver ikke racist ved at sige, at din egen kultur er bedre.
Så skal vi standse masseindvandringen fra islamiske lande. For mere islam betyder mindre frihed.
For det fjerde skal vi udvise kriminelle indvandrere, og specielt udvise kriminelle med dobbelt statsborgerskab, som der er mange af i mit land.
For det femte skal vi forbyde opførelse af flere moskeer. Der er islam nok i Europa. Ikke mindst på grund af den mishandling, kristne udsættes for i Tyrkiet, Egypten, Irak, Iran, Pakistan og Indonesien, bør vi sætte en stopper for ethvert moskébyggeri i Vesten.
Sidst, men ikke mindst, bliver vi nødt til at skaffe os af med alle disse såkaldte 'ledere'. Færre Chamberlain'er, flere Churchill'er. Lad os vælge rigtige ledere.
Mine damer og herrer. I den foregående generation, mine forældres generation, var 'London' synonymt med håb og frihed. Da mit land var besat af national-socialisteren, gav BBC et dagligt glimt af håb i mit land, i Nazi-tyranniets mørke tid. Millioner af mine landsmænd lyttede til den, illegalt. Ordene ”Her er London” var et symbol på, at verden snart ville blive bedre.
Hvad vil der blive sendt fyrre år ude i fremtiden? Vil det stadig være ”Her er London”? Eller vil det være ”Her er Londonistan”? Vil det bringe os håb? Eller vil det udsprede værdierne fra Mekka og Medina? Vil Storbritannien byde på underkastelse eller standhaftighed? Frihed eller slaveri? Valget er Jeres. Og i Nederlandene er valget vores.
Mine damer og herrer, vi vil aldrig undskylde for at være frie mennesker. Vi vil ikke give efter og må ikke give efter. Og, som en af Jeres tidligere ledere sagde: ”Vi vil aldrig overgive os.”
Friheden skal sejre, og friheden vil sejre.
Mange tak for ordet.
De, der vil bringe Geert Wilders til tavshed, må forklare hvorfor.
Citat: "De fleste muslimer er lovlydige borgere og ønsker blot at leve et fredeligt liv som I og jeg gør. Det er jeg klar over. Det er derfor, jeg altid skelner klart mellem menneskerne – muslimerne – og ideologien, mellem muslimer og islam. Der er mange moderate muslimer, men der er ingen moderat islam."
Er det lykkedes for Geert Wilders at opretholde denne distinktion i sit politiske arbejde?
Jeg ved det ikke, men jeg er enig i at Islam er en religiøs begrundelse for et patriarkalsk menneske og samfundssyn, der ruller os tilbage før Kristi fødsel. Endog en militant og imperialistisk religiøs begrundelse, der er farlig for ethvert samfund, der sætter stat, demokrati og frihed over religiøst patriarkat.
Er det lykkedes for Geert Wilders at opretholde denne distinktion i sit politiske arbejde?Som du kan se, går det udmærket, og han vælger netop at fremhæve dette punkt i sin store tale i London. Han har nok været mindre opmærksom på det før og er blevet klogere - en meget fornem menneskelig kvalitet.
Tak for oversættelsen.
Fantastisk tale. Intet mindre. Helt korrekt skitsering af Europas største problem. Ærgeligt vi ikke har et parti i Danmark der tilbyder det som Wilders' Frihedsparti gør - økonomisk liberalisme, nationalkulturel konservativisme. Det bedste fra LA og DF i een pakke.
Et sådant parti har vi da haft i Danmark.
Det hed Fremskridtspartiet
http://www.youtube.com/watch?v=rgnqjMRJUJI
Jeg føler trang til, endnu en gang, at slå fast, at Geert Wilders ikke vil forbyde koranen (punktum).
Den 14 juni stillede jeg ham spørgsmålet i Landstingssalen i København. "Er det sandt, at du vil have koranen forbudt i Holland?"
Wilder svarede følgende: "Både ja og nej. Jeg vil ikke forbyde nogen bog - ikke engang koranen. I Holland fik Socialdemokratiet held med at forbyde Mein Kampf for 5 år siden. Jeg mener at skal, der være lighed for loven, da skal koranen også forbydes, idet jeg anser at koranen er lige så forkastelig som Mein Kampf. I virkeligheden skulle folk tvinges til at læse et par sider af koranen hver morgen til morgenmaden - så ville synet på islam hurtigt ændre sig radikalt!" (Det sidste var sagt som en ironisk mening).
12 ud af 14 medier og blogs, der beskrev Geert Wilders besøg og hans fremtræden i panelet om ytringsfriheden, arrangeret af Trykkefrihedsselskabet, refererede kun den halve mening! Den der gør Geert Wilders til en moderne SA sturmbahnführer, en bogbrænder og tilhænger af Krystallnatten! 12 ud af 14.
Berligeren og TV2 havde også begrundelsen med - at der skal være lighed "såvel som for Loke som for Thor"! På Naser Kaders blog, kan I stadigvæk læse den halve mening, der skaber et monster, i stedet for en ærlig mand med en liberal holdning.
Tak for indlægget Henrik. Det er som at få et sus fra Churchills tid. Nogen der tør stå op for det de tror på.
PS! De 300.000 er rigtige nok. De er bekræftede i flere medier, og kommer fra Nationalbanken.
Hans Erling Jensen - Eticha.dk
Oversættelse: Selv tak - det var en fornøjelse :)
Fantastisk tale!
Det var på tide, at briterne besindede sig til at give Wilders indrejsetilladelse. Man skammede sig, da han blev nægtet adgang i sin tid i Heathrow lufthavn
Hvad er det nu, 'totalitært' egentlig betyder..?
Vi mangler i dén grad nationalliberalismen tilbage i europa. Vi skal ud af de eurofile's ufrihedskløer og tilbage til nationalstatens ukrænkede sikring af vore frihedsrettigheder!
EU = Den rød-islamiske alliance, er krænkeren og europas borgerlige snorksover! Inden for 20 år er det europæisk borgerlige importeret til permanent politisk mindretal og venstrefløjen kan sige:
WE DID IT!!! DE OPDAGEDE DET SGU' IKKE!!!
Der skal handles NU!
Til HRC. Ja. det bliver det bestemt ikke bedre af. Men gør til gengæld beundringen for hans uangribelige og sobre tale endnu større.
Nu skal vi jo passe på, vi ikke lader os narre af hans veltalenhed. Ikke alle er enige med Wilders. Her er en række, ligeledes, velformulerede argumenter imod hans synspunkter:
http://www.youtube.com/watch?v=det7TUsLy8U
http://www.dr.dk/DR2/2sektion/2007/05/09113904.htm
Den er værd at se igen! :-D
http://www.nationalliberal.org/?page_id=10
"Supra-national bodies such as the European Union seek to destabiliseexisting nation states whilst ‘Globalisation’ is undermining nationalinterests, by rapidly increasing the movement of people and capitalaround the world in the interests of Big Business."
Det er ikke lige det jeg forstår ved "liberalisme".
"National - ikke ment som at danskerne er bedre end andre folkefærd, men at danskerne har ret til at begrænse adgangen til det territorie vi kalder Danmark".
Aaah... det lyder heller ikke lige som jeg havde tænkt det... :-)
Jeg går ind for fri handel mellem nationer - ikke nødvendigvis fri folkevandring. Det er lidt i kontrast til det national-liberale parti i UK.
Jeg har selv boet i Saudi Arabien i en periode og har rejst meget i regionen. Jeg kender derfor både til den Muslimske verden der findes i virkligheden og den i læser om i pressen. Jeg kan love jer alle at det i bruger så meget tid på at frygte og som markante nationalister bruger i deres markedsføring af sig selv, ikke udgør nogen trussel mod jer. I den Muslimske verden bor der ganske rigtigt en helt masse forfærdlige menesker, de stjæler, lyver, er fanatiske og der er en helt masse menesker der ikke ved meget om noget, heller ikke om os. De går faktisk rundt og tror at vi vil overtage deres lande og kultur, tage deres piger og udradere deres religion og at vi inden længe overtager dem. Men, det er også sådan at langt de fleste bare går på arbejde hver dag, passer deres børn, bekymrer sig om deres økonomi og er sammnen med deres familie. De spiser godt nok noget andet mad og er lidt mørkere - men jeg vil love jer, de vil bare leve ligesom alle os andre og helst være fri for Islamister, sydstatsbabtister, socialister og alle de andre der vil styre deres liv. I kan sove trygt i jeres senge i nat, de er ligeså bange for jer som i er for dem.
National Liberalister og Wilders er ikke dem der skal passe på os, Vi skal beskyttes os selv gennem indsigt, udannelse, frisind og innovation og en tro på at vi er gode nok . Også selv om den store verden på det sidste er blevet en del af os, og vi af den.
Flere artikler fra Udland
Iran er på vej med atomnyheder - Globalt | www.b.dk
Udgivet for 12 timer og 5 minutter siden i Udland
Tilføjet 11/02 20:47 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
JP Blogs: Republikanere og andet godtfolk - Blog forum - deltag i debatten
Udgivet for 22 timer og 6 minutter siden i Udland
Tilføjet 11/02 10:48 til Boblere af Christoffer Melson
Kilde: blogs.jp.dk
Lykken er en mzungu
Udgivet for 1 dag og 2 minutter siden i Udland
Tilføjet 11/02 09:35 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: metroxpress.dk
Ekstra Bladet - Somaliske terrorister optaget i al-Qaeda
Udgivet for 1 dag, 14 timer og 27 minutter siden i Udland
Tilføjet 10/02 18:19 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: ekstrabladet.dk
Maksim Gorkij - humanismens forfatter
Udgivet for 1 dag, 17 timer og 20 minutter siden i Udland
Tilføjet 10/02 14:11 til Boblere af Thomas Petersen
Græsk regeringsparti nægter at stemme for spareplan - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 10 timer og 49 minutter siden i Udland
Tilføjet 10/02 15:24 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: politiken.dk
Papkasselejren i Moskva med de gode hensigter
Udgivet for 2 dage siden i Udland
Tilføjet 09/02 14:55 til Boblere af Thomas Petersen
Grækenland løber bogstaveligt talt tør for euro
Udgivet for 3 dage siden i Udland
Tilføjet 09/02 09:22 til Boblere af Gold Standard
Kilde: business.dk
Storbritannien vil indføre kemiske våben mod uroligheder
Udgivet for 2 dage siden i Udland
Tilføjet 09/02 10:53 til Boblere af Hammersmeden
Kilde: youtube.com
Første Verdenskrigs sidste veteran er død
Udgivet for 2 dage siden i Udland
Tilføjet 09/02 14:41 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
For Greece a tear, for Brussels a blush
Udgivet for 3 dage siden i Udland
Tilføjet 08/02 19:02 til Boblere af jacobfiil
Kilde: blogs.telegraph.co.uk
Krig og heroisme
Udgivet for 3 dage siden i Udland
Tilføjet 08/02 14:50 til Boblere af Anti- Karl
Kilde: lewrockwell.com
SPIEGEL ONLINE: It's Time To End the Greek Rescue Farce
Udgivet for 4 dage siden i Udland
Tilføjet 07/02 21:42 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Romneys lead dips despite wins: Reuters/Ipsos poll | Reuters
Udgivet for 3 dage siden i Udland
Tilføjet 07/02 22:43 til Boblere af Michel Larsson
Kilde: reuters.com
EU støtter anti-semitisk terrororganisation
Udgivet for 4 dage siden i Udland
Tilføjet 07/02 11:57 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: euobserver.com
Nå, så skal vi vel erobre Skåne, Halland og Blekinge tilbage?
Udgivet for 3 dage siden i Udland
Tilføjet 07/02 16:05 til Boblere af abel
Kilde: nyhederne.tv2.dk
De lever af affald | information.dk
Udgivet for 5 dage siden i Udland
Tilføjet 06/02 14:58 til Boblere af Filip Ulrichsen
Kilde: information.dk
Grækerne vil skære 15.000 job væk
Udgivet for 5 dage siden i Udland
Tilføjet 06/02 20:50 til Boblere af Kristian Oestergaard
Kilde: epn.dk
Britisk dommer sætter »national sikkerhedstrussel« på fri fod - Politiken.dk
Udgivet for 5 dage siden i Udland
Tilføjet 06/02 21:59 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: politiken.dk
Kina nægter at betale CO2-afgifter for flyenes afgange og ankomster
Udgivet for 5 dage siden i Udland
Tilføjet 06/02 16:05 til Boblere af Hammersmeden
Kilde: de.euronews.net
|
Om Henrik Ræder Clausen Ned med skatten, op med humøret! Ny bog: Cypern i halvmånens skygge. Bestil hos boghandler eller bibliotek. ISBN 978-87-91107-37-5 Min... Se Henrik Ræder Clausens profil eller Følg Henrik Ræder Clausen |
Svend Auken: Betal mine dummebøder, eller jeg smadrer dig! 11/02 23:50 - 57 klik
Juicekæde risikerer kæmperegning efter kontrolbesøg - Media | www.business.dk 11/02 10:36 - 47 klik
Radikal: Jeg håber jeres kæreste dør 11/02 18:18 - 42 klik
Ny stramning af rygeloven er det rene vanvid. 11/02 22:58 - 37 klik
Juicekæde risikerer kæmperegning efter kontrolbesøg - Media | www.business.dk 11/02 10:36 - 919 klik
Gallup: Blå blok udbygger sit solide forspring 11/02 07:21 - 610 klik
Vindmøller og den forbudte kernekraft. 11/02 12:42 - 414 klik
Skal staten begrænse rygning? - se JBO i clinch med Flemming Møller Mortensen 09/02 20:41 - 407 klik
|
|
Danmark som forgangsland Tilføjet 09/02 17:21 af Allan H. Nielsen |
|
|
Fra Hayek til de Historieløse Tilføjet 05/02 13:50 af Kasper Planeta Kepp |
|
|
Tobinskat: Den forkerte løsning på det forkerte problem Tilføjet 31/01 09:44 af Henrik Ræder Clausen |
|
|
Er de nyuddannede og studerende simpelthen bare for forkælede? Tilføjet 28/01 19:19 af Maria Holme Overgaard |
|
|
Skolens stjernestunder Tilføjet 26/01 08:37 af Lasse Birk Olesen |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

