General Jaruzelski - Polens sidste kommunistiske leder - er død

General Jaruzelski døde i går i en alder af 90 år

Michael Hardenfelt,

26/05/2014

General Jaruzelski døde i går i en alder af 90 år.


Som leder af det kommunistiske Polen introducerede han undtagelsestilstanden 1981-1983, men det var også ham som godkendte den fredelige magtoverdragelse fra en kommunistisk stat til demokrati. Som professionel soldat var han ikke ude efter en politisk rolle, men blev fanget af begivenhederne da den politiske og økonomiske situation i Polen gik i kaos. Som mange andre af Polens ledende kommunister var han primært pragmatiker, men accepterede at Polen lå i den sovjetiske indflydelsessfære. Han var ikke desto mindre klart mere patriot end kommunist.

Selv Walesa har erklæret at Jaruzelski under andre omstændigheder ville have været en stor patriot, noget som er relativt usædvanligt for Walesa når han taler om politiske modstandere, i hvert fald på det tidspunkt hvor han sagde det.


Jaruzelski fik det bedste han kunne ud af en håbløs situation, og han ledede en fredelig overgang fra diktatur til demokrati – en udvikling med paralleller til hvad der tidligere var sket i Spanien, og senere skulle ske i Sydafrika.


Han foretog sig en masse grimme ting, men hvor mange ledere af demokratiske stater har ikke også gjort det. Hvis han havde ønsket at han selv og kommunistpartiet skulle være forblevet ved magten kunne han have knust den demokratiske bevægelse med hæren, blodsudgydelser og det hemmelige politi.


Det gjorde han ikke, og det fortjener han respekt for.


Jeg prøvede ikke at opsummere den generelle holdning til Jaruzelski set fra et polsk synspunkt, med derimod et generelt synspunkt, hvor jeg udtrykker min beundring for at lederen af et diktatur afgiver magten uden blodsudgydelser.


Jaruzelski var uden tvivl ansvarlig for interneringer, og muligvis også nogle drab, men Polen var sovjetisk inflydelsessfære - du kan ikke sammenligne med Polen i dag eller Skandinavien. Der var bestemt ikke tale om "masser af blod".


Holdningen i Polen er delt. Mange hader Jaruzelski, men med årene er der stadig flere som accepterer at undtagelsestilstanden blev indført for at forhindre en sovjetisk invasion. Det er ikke afklaret om en sådan var under forberedelse, men der er ingen tvivl om at Jaruzelski selv troede det. Hans holdning til Sovjetunionens militære politik var præget af at han selv havde været forvist til Sibirien (derfra brillerne), hans far havde kæmpet mod en Sovjetisk invasion i 1920, og hans bedstefar havde været med i en opstand mod den russiske besættelsesmagt i 1863. Hans skepsis overfor demokratike ændringer i Sovjetunionen har været dybtfølt, indarbejdet over flere generationer.


http://www.polenguide.pl/


Kilde: