Først lidt baggrundsoplysning: For 2.000 år siden var Palestina beboet af jøder. Men i slutningen af 1800 talet dannes den zionistiske bevægelse, som havde til formål at genbosætte jøderne i Det Hellige Land. Det skete under sloganet: Et land uden folk for et folk uden land og den første bosættelse stammer fra 1879, men hvordan så Palestina egentligt ud dengang? Det kan bedst beskrives ved at citere en af samtidens kilder:
Richard Andree’s store Haand-Atlas i seks og otti karter med Norsk-Dansk forklarende Tekst bearbeidet efter den Tyske og Dr. Hjalmar Gullbergs Svenske Tekst af B. Geelmuyden , 1882:
Palæstina, Befolkningen:
I ældre tider var landet ulige tættere beboet end nu, og man har fra isralitternes tid regnet folkemængden til mellem 2 og 5 millioner mennesker. Nu findes der kun 650.000 eller efter andre endog næppe 1/2 million. Den gamle befolkning er forsvunden, og man finder nu syrere, arabere, tyrkere, jøder og frankere, efter religionerne muhammedanere, kristne og jøder. Hovedmassen af den bosiddende befolkning er en blanding af syrere og arabere, medens de nomadiserende beduiner har vedligeholdt den arabiske type ublandet. De er her som andetsteds fanatiske muhammedanere men tillige gjæstfrie. De behersker hele Østjordanlandet Me El Ghor og finde tillige mellem de dyrkede strækninger i det vestlige. Tyrkerne er lidet talrige og findes mest kun som embedsmænd og militære. Jøderne er næsten alle indvandrede fra Europa og deler sig i forskjellige afdelinger. Sefardim er spansk-portugisiske jøder, som endnu taler fordærvet spansk, Aschkenasim er russisk-tyske jøder der taler jødetysk. De er forresten ikke meget talrige. I Nablus bor en liden koloni af sameritaner.
Hellerikke de kristne er synderlig talrige. De til den græske kirke hørende staar under patriakeni Jerusalem og en mængde biskopper; de benytter det arabiske sprog saavel i daglig tale som ved gudstjenesten. Desuden findes armenske og koptiske kirke samt monofysitiske jacobiter, der til gudstjenesten benytter gammelsyrisk. Den romersk katholske kirke er, takket være den romerske propaganda, den græske langt overlegen og har grundet to nye filialer i Palæstina, den ene for grækere, den anden for syrere. Til denne kirke regnes ogsaa maroniterne paa Libanon, som i slutningen af det 16de aarhundrede forende sig med den, og til den hører de klostre, som har bestaaet fra ældre tider og er berømte for sin gjæstfrihed; de fleste munke er italienske franciskanere. Protestanter er der faa af; de fleste er vundne af amerikanske missionærer.
De vigtigste stæder er Jerusalem 16.000 indb., Gaza 16.000, Nabulus (Neapolis, Sichem) 13.000, Hebron (el. Chalil) 10.000, Jafa 10.000, Akka 5.000, Bethlehem 5.000, Safed 4.000
Jøderne var altså et lille mindretal i Palestina dengang og det var ikke "et land uden folk", det var simpelthen løgn!
Invandringen af jøder tog fart i begyndelsen af 1900-tallet, det førte til det første palestinensiske oprør imod indvandringen i 1936. Efter Anden Verdenskrig gennemførte FN i 1947 en delingsplan for Palestina, men mer' ville ha' mer', så jøderne med Lehi, Sterngrupperne og Haganah, som var bevæbnede militser og terrorgrupper, udvidede ud over det område de var blevet tildelt af FN, hvilket førte til at nabolandene greb ind for at hjælpe palestinenserne, men takket være forsendelser af moderne våben fra Tjekkoslovakiet var jøderne meget bedre rustede og kunne sætte sig på en betydelig del af det land som var blevet tildelt palestinenserne.
Zionisterne blev sultne efter land igen i 1956, hvor de i ly af Suez-krisen besatte Sinai-halvøen, kun hård armvridning fra amerikanernes side fik dem til at trække sig.
I Seksdageskrigen i 1967 satte zionisterne sig på, Gaza, Vestbredden, Østjerusalem samt Golan i Syrien og det sidder de på den dag i dag. Officielt har de trukket sig ud af Gaza, men de vil stadig bestemme hvem og hvad der kommer ind og ud derfra. Til gengæld breder de ulovlige bosættelser ud over Østjerusalem og Vestbredden, ulovlig iflg. FN Sikkerhedsrådsresulution 446:
Her står (i uddrag):
Determines that the policy and practices of Israel in establishing settlements in the Palestinian and other Arab territories occupied since 1967 have no legal validity and constitute a serious obstruction to achieving a comprehensive, just and lasting peace in the Middle East;
Altså klart ulovligt!
Det er en almindelig opfattelse, at Israel har stået foran udslettelse af arabiske naboer og derfor har ret til at gøre det de gør for at beskytte sig selv.
Det er klart i modstrid med hvad den jødiske militærhistoriker ved Hebrew University, Martin Van Creveld skriver i The Sword and the Olive: A Critical History of the Israeli Defense Force, New York : Public Affairs, 1998, ISBN 1-891620-05-3
Her skriver han at Israel har været militært overlegen fra dag 1, bedre rustet, bedre trænede og bedre motiverede soldater.
Forstil dig et tankeeksperiment at nogen kom og okkuperede Danmark og den danske befolkning blev henvist til at bo på Langeland for 1,5 mio vedkommende og resten på Den Nørrejyske Ø, de to områder har tilnærmelsesvis samme størrelse som Gaza og Vestbredden.
Forstil dig så at fjenden begyndte at bygge bosættelser og indtage store områder, oprette kontrolposter på Den Nørrejyske Ø. Og at en del af vejene måtte danskere ikke køre på, det var kun for besættelsesmagten og dens bosættere. Forestil dig at besættelsmagten opfører en mur og hegn spærring som reelt inddrager store bidder af Den Nørrejyske Ø og deler den i flere usammenhængende dele.
Det er den virkelighed palestinenserne lever med. Det er apartheid. Kendte sydafrikanske ANC folk fordømmer det som apartheid. De kender apartheid, de véd hvad apartheid er.
Richard Andree’s store Haand-Atlas i seks og otti karter med Norsk-Dansk forklarende Tekst bearbeidet efter den Tyske og Dr. Hjalmar Gullbergs Svenske Tekst af B. Geelmuyden , 1882:
Palæstina, Befolkningen:
I ældre tider var landet ulige tættere beboet end nu, og man har fra isralitternes tid regnet folkemængden til mellem 2 og 5 millioner mennesker. Nu findes der kun 650.000 eller efter andre endog næppe 1/2 million. Den gamle befolkning er forsvunden, og man finder nu syrere, arabere, tyrkere, jøder og frankere, efter religionerne muhammedanere, kristne og jøder. Hovedmassen af den bosiddende befolkning er en blanding af syrere og arabere, medens de nomadiserende beduiner har vedligeholdt den arabiske type ublandet. De er her som andetsteds fanatiske muhammedanere men tillige gjæstfrie. De behersker hele Østjordanlandet Me El Ghor og finde tillige mellem de dyrkede strækninger i det vestlige. Tyrkerne er lidet talrige og findes mest kun som embedsmænd og militære. Jøderne er næsten alle indvandrede fra Europa og deler sig i forskjellige afdelinger. Sefardim er spansk-portugisiske jøder, som endnu taler fordærvet spansk, Aschkenasim er russisk-tyske jøder der taler jødetysk. De er forresten ikke meget talrige. I Nablus bor en liden koloni af sameritaner.
Hellerikke de kristne er synderlig talrige. De til den græske kirke hørende staar under patriakeni Jerusalem og en mængde biskopper; de benytter det arabiske sprog saavel i daglig tale som ved gudstjenesten. Desuden findes armenske og koptiske kirke samt monofysitiske jacobiter, der til gudstjenesten benytter gammelsyrisk. Den romersk katholske kirke er, takket være den romerske propaganda, den græske langt overlegen og har grundet to nye filialer i Palæstina, den ene for grækere, den anden for syrere. Til denne kirke regnes ogsaa maroniterne paa Libanon, som i slutningen af det 16de aarhundrede forende sig med den, og til den hører de klostre, som har bestaaet fra ældre tider og er berømte for sin gjæstfrihed; de fleste munke er italienske franciskanere. Protestanter er der faa af; de fleste er vundne af amerikanske missionærer.
De vigtigste stæder er Jerusalem 16.000 indb., Gaza 16.000, Nabulus (Neapolis, Sichem) 13.000, Hebron (el. Chalil) 10.000, Jafa 10.000, Akka 5.000, Bethlehem 5.000, Safed 4.000
Jøderne var altså et lille mindretal i Palestina dengang og det var ikke "et land uden folk", det var simpelthen løgn!
Invandringen af jøder tog fart i begyndelsen af 1900-tallet, det førte til det første palestinensiske oprør imod indvandringen i 1936. Efter Anden Verdenskrig gennemførte FN i 1947 en delingsplan for Palestina, men mer' ville ha' mer', så jøderne med Lehi, Sterngrupperne og Haganah, som var bevæbnede militser og terrorgrupper, udvidede ud over det område de var blevet tildelt af FN, hvilket førte til at nabolandene greb ind for at hjælpe palestinenserne, men takket være forsendelser af moderne våben fra Tjekkoslovakiet var jøderne meget bedre rustede og kunne sætte sig på en betydelig del af det land som var blevet tildelt palestinenserne.
Zionisterne blev sultne efter land igen i 1956, hvor de i ly af Suez-krisen besatte Sinai-halvøen, kun hård armvridning fra amerikanernes side fik dem til at trække sig.
I Seksdageskrigen i 1967 satte zionisterne sig på, Gaza, Vestbredden, Østjerusalem samt Golan i Syrien og det sidder de på den dag i dag. Officielt har de trukket sig ud af Gaza, men de vil stadig bestemme hvem og hvad der kommer ind og ud derfra. Til gengæld breder de ulovlige bosættelser ud over Østjerusalem og Vestbredden, ulovlig iflg. FN Sikkerhedsrådsresulution 446:
Her står (i uddrag):
Determines that the policy and practices of Israel in establishing settlements in the Palestinian and other Arab territories occupied since 1967 have no legal validity and constitute a serious obstruction to achieving a comprehensive, just and lasting peace in the Middle East;
Altså klart ulovligt!
Det er en almindelig opfattelse, at Israel har stået foran udslettelse af arabiske naboer og derfor har ret til at gøre det de gør for at beskytte sig selv.
Det er klart i modstrid med hvad den jødiske militærhistoriker ved Hebrew University, Martin Van Creveld skriver i The Sword and the Olive: A Critical History of the Israeli Defense Force, New York : Public Affairs, 1998, ISBN 1-891620-05-3
Her skriver han at Israel har været militært overlegen fra dag 1, bedre rustet, bedre trænede og bedre motiverede soldater.
Forstil dig et tankeeksperiment at nogen kom og okkuperede Danmark og den danske befolkning blev henvist til at bo på Langeland for 1,5 mio vedkommende og resten på Den Nørrejyske Ø, de to områder har tilnærmelsesvis samme størrelse som Gaza og Vestbredden.
Forstil dig så at fjenden begyndte at bygge bosættelser og indtage store områder, oprette kontrolposter på Den Nørrejyske Ø. Og at en del af vejene måtte danskere ikke køre på, det var kun for besættelsesmagten og dens bosættere. Forestil dig at besættelsmagten opfører en mur og hegn spærring som reelt inddrager store bidder af Den Nørrejyske Ø og deler den i flere usammenhængende dele.
Det er den virkelighed palestinenserne lever med. Det er apartheid. Kendte sydafrikanske ANC folk fordømmer det som apartheid. De kender apartheid, de véd hvad apartheid er.
