Hong Kong har været den frieste økonomi i verden de sidste tyve år

I år kan Hong Kong fejre 20års jubilæum som den mest økonomisk frie region i verden

Simon Espersen,

26/03/2014

I år kan Hong Kong fejre 20års jubilæum som den mest økonomisk frie region i verden. Efter briternes overdragelse af Hong Kong til fastlandskina i 1997, er der derfor intet nævneværdigt sket med Hong Kongs placering på tænketanken Heritages rangliste over de frieste økonomier, Trods manglen på naturlige ressourcer såsom olie, mineraler og så videre hører Hong Kong også i 2010'erne til blandt de 10 rigeste områder i verden, mens Danmark ligger på en 21. plads (2010-tal). I alle årerne har opskriften på velstand mere eller mindre været den samme: høj økonomisk frihed, frihed til at producere og handle; respekt for lov og orden, begrænset statsmagt og meget lidt politisk indblanding. Det samlede skattetryk er omkring 15 procent.