KRONIK. Tjekkiets præsident Václav Klaus kommer til København for at præsentere sin bog, Blå planet i grønne lænker, hos CEPOS den 2. februar 2010. I denne kronik fra 1992 præsenteres en anden side af Václav Klaus, nemlig hans bidrag til det østeuropæiske fløjlsrevolution og opgøret med kommunismen efter Murens fald.
--
Selv fløjshandsker kan tage hårdt fat.
Det er den tjekkiske republiks nyudnævnte regeringschef Václav Klaus et levende eksempel på. Gennem næsten tre år som tjekkoslovakisk finansminister har han bevist, han er en mand med meninger og handlekraft. Som den praktiske gris i præsident Havels regering har han afreguleret og privatiseret i en grad, der får Margaret Thatcher til at blegne. Ved valget i Tjekkoslovakiet den 5.-6. juni (1992) blev han med sit ODS-parti sejrherren i den tjekkiske del af landet med 34 pct. af stemmerne.
'VI HAR IKKE BRUG FOR MARGARET THATCHER - VI HAR VÁCLAV KLAUS'
Det specielle ved Klaus er, at han som ikke-statsoverhovede har gjort sig bemærket udenfor Tjekkoslovakiet med en elegance og gennemført politik, man skal lede længe efter. Han er blevet citeret i anerkendte medier som Times, Newsweek og Wall Street Journal og er blevet en myte i danske liberale kredse.
Ifølge Wall Street Journal har den 50-årige økonom kaldt sig selv for Tjekkoslovakiets Milton Friedman (amerikansk nobelpristager i økonomi). Selv siger Klaus: "Da fru Thatcher besøgte Tjekkoslovakiet for et års tid siden, blev hun budt velkommen med et banner, hvor der stod: 'Vi har ikke brug for Margaret Thatcher - Vi har Václav Klaus'."
VESTLIGE MEDIER FORDREJER FAKTA
Hvis det står til Klaus, er de tider forbi, hvor tjekkoslovakkerne bare kan gå til staten og få hjælp, når der er problemer. holdningen har medført, at vestlige medier har benævnt Tjekkoslovakiet som et laissez-faire samfund. Et samfund, der er 'gået over i den anden grøft', som det er blevet udtrykt. Men det er kun politiske slagord. For ser man på fakta, viser det sig at være en myte.
For det første befinder landet sig fortsat i en tilstand, hvor staten spiller en langt større rolle i økonomien, end det for eksempel er tilfældet i skandinaviske lande.
Og for det andet er der ikke planer om at skabe en økonomi, der er forskellig fra et gennemsnitligt EF-land. Der er indført sociale ydelser til arbejdsløse. Og den model, man arbejder med for et fremtidigt system, hvor der garanteres en minimumslevestandard af staten, er såmænd hentet fra Østrig.
Det er altså et fortegnet billede, der ofte viderebringes.
NØDVENDIGE REFORMER
Tricket med at kalde succesfulde politikere radikale og rabiate er set før. Under Den Franske Revolution stod udenlandske politikere af hinanden for at udlægge hændelserne. Og i de første år - inden der blevet gået til yderligheder - havde både tilhængere og modstandere i at præsentere reformerne som mere radikale, end de egentlig var. I Tjekkoslovakiet er der et ønske om et radikalt brud med den socialistiske økonomi. Men i forhold til politiske partier i Vesteuropa er der ikke tale om radikale målsætninger.
Finanspolitikken og pengepolitikken er stram i den forstand, at de offentlige finanser omtrent er i balance. Når man lægger vægt på det, hænger det sammen med de forventninger, et stort offentligt underskud kan give m.h.t. pengepolitikken. Det, der giver en tjekkoslovakisk økonom mareridt, er, at det skal gå ligesom i Sovjetunionen, hvor seddelpressen var i overgear for at finansiere offentlige udgifter. Derfor vil man undgå store offentlige underskud, der kan give anledning til forventninger om en inflationær politik. Derudover bruges målet om balance til gradvist at reducere statssubsidierne og statens rolle generelt.
'MARKEDSØKONOMI UDEN ADJEKTIVER'
Mens Vesten op gennem 80erne gjorde mange forsøg på at afregulere og privatisere, minder opgaven i denne geografisk set centrale del af Europa langt mere om et sisyfosarbejde. Det har ikke blot været en enkelt virksomhed, der skulle sælges, men flere tusinde. Målet er: 'Markedsøkonomi uden adjektiver'. Ingen blandingsøkonomi, ingen social økonomi. _Kun_ markedsøkonomi.
VK: 'I Vesten solgte staten ofte en virksomhed for at få indtægter til statskassen. Det gør vi ikke. Vi sælger for at sprede ejendomsretten. Det er der mange af vore vestlige konsulenter, der ikke kan forstå. De tænker kun på kroner og ører. De glemmer, at vor højeste prioritet er at skabe en markedsøkonomi. Ejendomsretten er central for, at markedet kan virke. Derfor tænker vi ikke så meget på at få statslige virksomheder til at se godt ud, før vi sælger dem. Det tager for lang tid'.
OPGØR MED 'DEN TREDJE VEJ'
Under Foråret i Prag i 1968 diskuterede intellektuelle ideen om 'socialisme med et menneskeligt ansøgt' også kaldet 'Den Tredje Vej'. At blande markedsøkonomi og planøkonomi ved at tage det bedste fra hvert system. Ikke overraskende afviser Klaus denne model: 'Den Tredje Vej' er den hurtigste vej til Den Tredje Verden'.
Mange vestlige kommentatorer har netop forbundet dissidentfløjen med ideen om en tredje vej. Det er ofte sket i sympati med både dissidentfløjen og ideen om Den Tredje Vej. Og som en afstandtagen til Václav Klaus. Den nyudnævnte regeringschef forklarer om sin holdning: 'Man kan ikke blande marked med socialisme. Markedet bliver drevet af borgernes profitmotiv. Borgerne er ivrige efter at opdage nye måder at tjene penge på, producere osv. Fjerner man retten til at beholde sin indtægt, fjerner man markedets brændstof'.
Nu tanker man altså op igen i Tjekkoslovakiet. Uden socialisme. Det skal igen være muligt at tjene penge. Det sker ved et statsligt udsalg af små og store virksomheder. Da de små virksomheder blev solgt, var efterspørgslen enorm. Men de store virksomheder har givet meget jordnære problemer. Der er ingen kapital i landet, og udenlandske investorer holder sig væk af frygt for, at det firma, de køber den ene dag, skal blive nationaliseret den næste. Klaus har alligevel snoet sig udenom problemerne:
FOLKEKAPITALISME: GRUNDSTENEN FOR ØKONOMISK FORANDRING
'For at alle borgere kan være med om buddet, udsteder vi kuponer. Hver borger har fået udstedt ikke aktier, men papirer, som de kan bruge til at købe aktier efter smag og behag.'
Med denne folkekapitalisme er grundstenen for en hurtig og sund opbygning af markedsøkonomien lagt. Når folk har byttet kuponerne med aktier og begynder at handle på børsen, kommer der for alvor liv i hele det økonomiske kredsløb. Det giver friske penge til genopbygning af den enkelte virksomhed, og på længere sigt bliver aktierne koncentreret hos professionelle aktiehandlere, der har en egeninteresse i at holde virksomheden på fode.
Det lyder umiddelbart som en dårlig forretning for staten, men med beskatning af transaktionerne har beregninger vist, at indtægterne fra de mange små aktiehandler faktisk overstiger indtægterne fra et samlet salg af hver enkelt af de mange tusinde virksomheder. Nogle store virksomheder er dog blevet solgt til udlandet. Det gælder blandt andet Skoda, som er blevet solgt til Volkswagen.
BRUG FOR VESTENS VELVILJE
Under kommunismen fik politikerne al magten. De bestemte i folkets hellige navn, hvor mange sko, lamper og lakridser, der skulle produceres, og ikke mindst hvem der skulle producere. Vi kender resultatet: Afmagt, undertrykkelse og elendig økonomi.
Om Klaus skal have held til at genopbygge sit land afhænger i høj grad af Vestens velvilje. Der er lukket for handelen med Rusland, fordi den vigtige eksport ikke længere støttes. Det truer med at dele landet i to (1. januar 1993 blev Tjekkoslovakiet fredeligt opdelt i Tjekkiet og Slovakiet, KB).
FJERNE VESTENS HANDELSBARRIERER
Løsningen ligger lige for: Handel med Vesten. Men for Tjekkoslovakiet er toldmurene i EF og USA et stort problem. Václav Klaus har tidligere takket nej til præsident Bush's tilbud om økonomisk udviklingsbistand og i stedet fremsat et ønske om fjernelse eller sænkning af amerikanske handels- og investeringsbarrierer.
'Jeg er modstander af ulandshjælp til Tjekkoslovakiet. Ikke fordi vi er for stolte til at modtage den slags. Mere fordi bistanden er symptombehandling. Først hindrer de vestlige lande os i at sælge vore varer frit. Når vi så ikke kan klare os selv, vil de give os bistand. Mit forslag til Vesten er: Fjern alle handelshindringer. Så skal vi bevist, at Vesten har brug for tjekkoslovakiske varer - ikke at, at det er Tjekkoslovakiet, der har brug for vestlig bistand!'
NOTER: Kronik af Kristoffer Bohmann, tidligere bragt i Fyens Stiftstidende d. 13. juli 1992. Alle citater er fra Christopher Arzrounis interview med Václav Klaus i VU's blad 'Ung & Fri' nr. 3/1991.
--
Selv fløjshandsker kan tage hårdt fat.
Det er den tjekkiske republiks nyudnævnte regeringschef Václav Klaus et levende eksempel på. Gennem næsten tre år som tjekkoslovakisk finansminister har han bevist, han er en mand med meninger og handlekraft. Som den praktiske gris i præsident Havels regering har han afreguleret og privatiseret i en grad, der får Margaret Thatcher til at blegne. Ved valget i Tjekkoslovakiet den 5.-6. juni (1992) blev han med sit ODS-parti sejrherren i den tjekkiske del af landet med 34 pct. af stemmerne.
'VI HAR IKKE BRUG FOR MARGARET THATCHER - VI HAR VÁCLAV KLAUS'
Det specielle ved Klaus er, at han som ikke-statsoverhovede har gjort sig bemærket udenfor Tjekkoslovakiet med en elegance og gennemført politik, man skal lede længe efter. Han er blevet citeret i anerkendte medier som Times, Newsweek og Wall Street Journal og er blevet en myte i danske liberale kredse.
Ifølge Wall Street Journal har den 50-årige økonom kaldt sig selv for Tjekkoslovakiets Milton Friedman (amerikansk nobelpristager i økonomi). Selv siger Klaus: "Da fru Thatcher besøgte Tjekkoslovakiet for et års tid siden, blev hun budt velkommen med et banner, hvor der stod: 'Vi har ikke brug for Margaret Thatcher - Vi har Václav Klaus'."
VESTLIGE MEDIER FORDREJER FAKTA
Hvis det står til Klaus, er de tider forbi, hvor tjekkoslovakkerne bare kan gå til staten og få hjælp, når der er problemer. holdningen har medført, at vestlige medier har benævnt Tjekkoslovakiet som et laissez-faire samfund. Et samfund, der er 'gået over i den anden grøft', som det er blevet udtrykt. Men det er kun politiske slagord. For ser man på fakta, viser det sig at være en myte.
For det første befinder landet sig fortsat i en tilstand, hvor staten spiller en langt større rolle i økonomien, end det for eksempel er tilfældet i skandinaviske lande.
Og for det andet er der ikke planer om at skabe en økonomi, der er forskellig fra et gennemsnitligt EF-land. Der er indført sociale ydelser til arbejdsløse. Og den model, man arbejder med for et fremtidigt system, hvor der garanteres en minimumslevestandard af staten, er såmænd hentet fra Østrig.
Det er altså et fortegnet billede, der ofte viderebringes.
NØDVENDIGE REFORMER
Tricket med at kalde succesfulde politikere radikale og rabiate er set før. Under Den Franske Revolution stod udenlandske politikere af hinanden for at udlægge hændelserne. Og i de første år - inden der blevet gået til yderligheder - havde både tilhængere og modstandere i at præsentere reformerne som mere radikale, end de egentlig var. I Tjekkoslovakiet er der et ønske om et radikalt brud med den socialistiske økonomi. Men i forhold til politiske partier i Vesteuropa er der ikke tale om radikale målsætninger.
Finanspolitikken og pengepolitikken er stram i den forstand, at de offentlige finanser omtrent er i balance. Når man lægger vægt på det, hænger det sammen med de forventninger, et stort offentligt underskud kan give m.h.t. pengepolitikken. Det, der giver en tjekkoslovakisk økonom mareridt, er, at det skal gå ligesom i Sovjetunionen, hvor seddelpressen var i overgear for at finansiere offentlige udgifter. Derfor vil man undgå store offentlige underskud, der kan give anledning til forventninger om en inflationær politik. Derudover bruges målet om balance til gradvist at reducere statssubsidierne og statens rolle generelt.
'MARKEDSØKONOMI UDEN ADJEKTIVER'
Mens Vesten op gennem 80erne gjorde mange forsøg på at afregulere og privatisere, minder opgaven i denne geografisk set centrale del af Europa langt mere om et sisyfosarbejde. Det har ikke blot været en enkelt virksomhed, der skulle sælges, men flere tusinde. Målet er: 'Markedsøkonomi uden adjektiver'. Ingen blandingsøkonomi, ingen social økonomi. _Kun_ markedsøkonomi.
VK: 'I Vesten solgte staten ofte en virksomhed for at få indtægter til statskassen. Det gør vi ikke. Vi sælger for at sprede ejendomsretten. Det er der mange af vore vestlige konsulenter, der ikke kan forstå. De tænker kun på kroner og ører. De glemmer, at vor højeste prioritet er at skabe en markedsøkonomi. Ejendomsretten er central for, at markedet kan virke. Derfor tænker vi ikke så meget på at få statslige virksomheder til at se godt ud, før vi sælger dem. Det tager for lang tid'.
OPGØR MED 'DEN TREDJE VEJ'
Under Foråret i Prag i 1968 diskuterede intellektuelle ideen om 'socialisme med et menneskeligt ansøgt' også kaldet 'Den Tredje Vej'. At blande markedsøkonomi og planøkonomi ved at tage det bedste fra hvert system. Ikke overraskende afviser Klaus denne model: 'Den Tredje Vej' er den hurtigste vej til Den Tredje Verden'.
Mange vestlige kommentatorer har netop forbundet dissidentfløjen med ideen om en tredje vej. Det er ofte sket i sympati med både dissidentfløjen og ideen om Den Tredje Vej. Og som en afstandtagen til Václav Klaus. Den nyudnævnte regeringschef forklarer om sin holdning: 'Man kan ikke blande marked med socialisme. Markedet bliver drevet af borgernes profitmotiv. Borgerne er ivrige efter at opdage nye måder at tjene penge på, producere osv. Fjerner man retten til at beholde sin indtægt, fjerner man markedets brændstof'.
Nu tanker man altså op igen i Tjekkoslovakiet. Uden socialisme. Det skal igen være muligt at tjene penge. Det sker ved et statsligt udsalg af små og store virksomheder. Da de små virksomheder blev solgt, var efterspørgslen enorm. Men de store virksomheder har givet meget jordnære problemer. Der er ingen kapital i landet, og udenlandske investorer holder sig væk af frygt for, at det firma, de køber den ene dag, skal blive nationaliseret den næste. Klaus har alligevel snoet sig udenom problemerne:
FOLKEKAPITALISME: GRUNDSTENEN FOR ØKONOMISK FORANDRING
'For at alle borgere kan være med om buddet, udsteder vi kuponer. Hver borger har fået udstedt ikke aktier, men papirer, som de kan bruge til at købe aktier efter smag og behag.'
Med denne folkekapitalisme er grundstenen for en hurtig og sund opbygning af markedsøkonomien lagt. Når folk har byttet kuponerne med aktier og begynder at handle på børsen, kommer der for alvor liv i hele det økonomiske kredsløb. Det giver friske penge til genopbygning af den enkelte virksomhed, og på længere sigt bliver aktierne koncentreret hos professionelle aktiehandlere, der har en egeninteresse i at holde virksomheden på fode.
Det lyder umiddelbart som en dårlig forretning for staten, men med beskatning af transaktionerne har beregninger vist, at indtægterne fra de mange små aktiehandler faktisk overstiger indtægterne fra et samlet salg af hver enkelt af de mange tusinde virksomheder. Nogle store virksomheder er dog blevet solgt til udlandet. Det gælder blandt andet Skoda, som er blevet solgt til Volkswagen.
BRUG FOR VESTENS VELVILJE
Under kommunismen fik politikerne al magten. De bestemte i folkets hellige navn, hvor mange sko, lamper og lakridser, der skulle produceres, og ikke mindst hvem der skulle producere. Vi kender resultatet: Afmagt, undertrykkelse og elendig økonomi.
Om Klaus skal have held til at genopbygge sit land afhænger i høj grad af Vestens velvilje. Der er lukket for handelen med Rusland, fordi den vigtige eksport ikke længere støttes. Det truer med at dele landet i to (1. januar 1993 blev Tjekkoslovakiet fredeligt opdelt i Tjekkiet og Slovakiet, KB).
FJERNE VESTENS HANDELSBARRIERER
Løsningen ligger lige for: Handel med Vesten. Men for Tjekkoslovakiet er toldmurene i EF og USA et stort problem. Václav Klaus har tidligere takket nej til præsident Bush's tilbud om økonomisk udviklingsbistand og i stedet fremsat et ønske om fjernelse eller sænkning af amerikanske handels- og investeringsbarrierer.
'Jeg er modstander af ulandshjælp til Tjekkoslovakiet. Ikke fordi vi er for stolte til at modtage den slags. Mere fordi bistanden er symptombehandling. Først hindrer de vestlige lande os i at sælge vore varer frit. Når vi så ikke kan klare os selv, vil de give os bistand. Mit forslag til Vesten er: Fjern alle handelshindringer. Så skal vi bevist, at Vesten har brug for tjekkoslovakiske varer - ikke at, at det er Tjekkoslovakiet, der har brug for vestlig bistand!'
NOTER: Kronik af Kristoffer Bohmann, tidligere bragt i Fyens Stiftstidende d. 13. juli 1992. Alle citater er fra Christopher Arzrounis interview med Václav Klaus i VU's blad 'Ung & Fri' nr. 3/1991.
