Kalifatet

Efter at have overvejet situationen i Tunesien og Ægypten er jeg blevet mere overbevist om, at revolutionerne desværre ikke kommer til at føre ti...

ThorkilVaerge

17/02/2011

Efter at have overvejet situationen i Tunesien og Ægypten er jeg blevet mere overbevist om, at revolutionerne desværre ikke kommer til at føre til et liberalt demokrati. Protestanterne, der sammen med det ægyptiske militær har væltet den tidligere præsident Hosni Mubarak af pinden, har mange forskellige agendaer. De er ikke en samlet enhed, men er i stedet en koalition af oppositionsgrupper, der er blevet enige om, at deres fjendes fjende er venner. Tilsyneladende er der ikke andet end deres had til Mubarak, der holder dem sammen. Oppositionen består af socialister, marxister, det Muslimske Broderskab og liberale partier - grupper som normalt er hinandens fjender. Hvordan kommer de til at kæmpe om magten?

F.A. Hayek beskriver i sin Road to Serfdom, hvordan det ofte er de mest brutale og forbryderiske ledere, der overtager i en ustabil situation. Ganske simpelt, fordi de ikke skyer nogen midler og kan dræbe modstandere eller skræmme dem til at indordne sig. Der er en naturlig tendens til, at en forbryderisk diktator vil overtage efter en revolution uden en opposition, der har en plan for landet. Det har vi set i Frankrig i 1789, i Rusland i 1917 og i Iran i 1979. Muligvis kan den åbne debat og gennemsigtighed, som ny kommunikationsteknologi muliggør, forhindre historien i at gentage sig. Muligvis.

En anden indikator for landenes fremtid kan findes i emigrationen fra både Tunesien og Ægypten. Over 5.000 tunesere og ca. 100 ægyptere har emigreret fra deres hjemland efter revolutionerne. Hver eneste person, der emigrerer, opgiver sit liv i hjemlandet for at søge lykken et andet sted. Det er ikke en beslutning, der tages nemt. Disse 5.000 tunesere har ikke tillid til, at det kommer til revolutionen ender godt. Det er 5.000 ekspertvidner om revolutionen, og deres forudsigelser er ikke positive!

Naturligvis har tunesere prøvet at undslippe til Europa i mange år, og der er ikke noget nyt i, at de kommer, men antallet er et ilde varsel. Mon ikke antallet af emigranter fra Tunesien og Ægypten er den bedste indikator for landenes fremtid? Vil driftige og forudseende mennesker ikke forsøge at flygte for at slippe for at leve under en diktator?

Hvis antallet af emigranter fortsætter med at være højt, så har landene dystre udsigter.

Om emigration fra Ægypten og Tunesien (artikel er på engelsk):
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2011/02/16/AR2011021

Kilde: