I Danmark er alderen for hvornår man må købe alkohol for nylig blevet hævet. I Sydkorea har de gået skridtet videre for at beskytte de unge. Ifølge Aftonbladet arbejder regeringen i Sydkorea i øjeblikket på kunne forbyde, at unge under 15 år at spille computer fra midnat til kl. 6 om morgenen.
Det skyldes, at man hævder at 26 pct af de unge i Sydkorea er sygeligt afhængige af spil som Starcraft og World of Warcraft, hvilket derfor ifølge regeringen derfor gør det legat at lovgive på dette punkt.
Der er dog stadig lidt uvished om hvordan lovgivningen kommer til at falde på plads, da kulturministeriet mener lovgivningen kun skal gælde online spil, mens familieministeriet mener at alle platformspil skal være omfattet af lovgivningen.
Alt dette sker mens Starcraft betragtes som den uofficielle nationalsport, hvor de største stjerner har stjernestatus uden sammenligning i Danmark.
Mon vi i Danmark indenfor en kort årrække kommer til at møde debat om tilsvarende lovgivning?