Letlands borgerlige statsminister, Valdis Dombrovski, kan efter alt at dømme fortsætte på posten efter lørdagens parlamentsvalg.
Dombrovski siger, at det næststørste parti i hans regeringskoalition er gået med til at fortsætte samarbejdet. Det betyder, at han nu kan danne en ny regering.
Enhedsblokken under Dombrovski og Unionen af Grønne og Bønder danner for tiden en minoritetskoalition sammen med den nationalistiske blok. Valgetresultatet viser, at koalitionen har vundet et flertal af de 100 pladser i parlamentet.
»Vi diskuterede muligheden for et videre samarbejde, og vi er parate til at fortsætte arbejdet«, siger Dombrovski efter et møde med Unionen af Grønne og Bønder.
Dombrovski skal senere søndag have møde med den tredje koalitionspartner.
Med sine 39 år er Dombrovski den yngste regeringschef i Europa.