Blot fire dage efter det tyske angreb på Sovjetunionen den 21. juni 1941 blev Vilnius erobret. Og et mareridt, især for byens jøder, tog sin begyndelse. Den jødiske befolkning udgjorde i begyndelsen af 1900-tallet næsten halvdelen af Vilnius´s befolkning. Det jødiske kvarter, der lå i byens centrum, var et samfund i sig selv, havde egne institutioner som for eksempel kulturhuset Mefitze Haskole, der rummede bibliotek, læsesal, arkiv, statistisk kontor, studierum, museum, boghandel og eget postkontor. Tyskerne samlede kort efter besættelsen jøder fra hele Litauen i to ghettoer i det gamle jødekvarter. Det kulturelle liv forsøgtes videreført af jøderne imod alle odds og på trods af de nye forhold. Men forsøget blev kun kortvarigt og endte tragisk. Den mindste ghetto blev fysisk udryddet allerede i oktober 1941. Og det samme skete med den anden og større ghetto i efteråret 1943 efter et dårligt forberedt forsøg på jødisk opstand. De få jøder, der undslap udslettelsen, sluttede sig til den litauiske modstandsbevægelse i landets skove. Omkring 95% af Litauens 265.000 jøder blev udryddet ved de to aktioner. Og sammen med dem en meget betydelig del – ikke blot af Litauens, men også af Centraleuropas kulturelle arv.
Men det er ikke denne del af Litauens kulturarv, der skal være denne artikels hovedtema. Det skal derimod en maler og komponist, der omkring 1900 var med til at give litauerne den nationale identitet, der den dag i dag er en levende realitet i det nye og siden 1991 atter selvstændige Litauen. Denne maler og komponist, Mikolajus Konstantinas Ciurlionis (1875-1911) hører imidlertid slet ikke til i Vilnius, men derimod i Kaunas.
I årene mellem de to verdenskrige var Vilnius-området nemlig slet ikke en del af det efter Versailles-freden i 1920 genopstandne Litauen, men derimod af det ligeledes genfødte Polen. I den periode var derfor ikke Vilnius, men den næststørste by Kaunas hovedstad i den selvstændige republik Litauen. Kaunas (polsk Kovno) er en charmerende og hyggelig by med små 400.000 indbyggere. Den ligger ved sammenløbet af to floder, Nemunas og Neris. Det var her, Napoleon under sit i øvrigt fejlslagne togt mod Rusland i 1812, på såvel udturen som på den mindre heroiske hjemtur passerede floden Nemunas eller Neman, som den hed den gang. Kaunas fik byrettigheder og selvstyre (Magdeburgsk ret) i 1408. Det var også i Kaunas, at de første offentlige protester mod Sovjetunionen fandt sted – helt tilbage i 1972, hvor en student begik politisk begrundet selvmord. Byen har desuden verdens eneste djævlemuseum, hvor man har samlet djævlefremstillinger fra hele kloden. Kaunas bevarede hovedstadsværdigheden indtil den sovjetiske besættelse 1939-40, hvorefter Vilnius blev hovedby.
Men tilbage til litauernes kulturelle fyrtårn – Ciurlionis .Det er i Kaunas, at hans museum ligger, og det er i nærheden af byen, han blev født og voksede op. Som den førstefødte i en børneflok på ti. På det tidspunkt var Kaunas en provinsby i Det russiske Imperium. Mikolajus´s far var organist og supplerede den sparsomme løn ved at skrive officielle dokumenter for lokale mennesker, der ikke forstod sig på det kancellisprog, skrevet på russisk og kalligraferet, som myndighederne krævede. Hjemme talte familien polsk, samtidig med at den også beherskede litauisk. Men polsk var forudsætningen for, at faderen kunne beholde sit arbejde som organist – og desuden ansås det litauiske sprog generelt for at være bondsk. Hvis man ville frem i verden, var beherskelse af polsk eller russisk en tvingende forudsætning. Og familien havde ambitioner. I første omgang tvang faderen alle børnene til at spille klaver. Men den lille Mikolajus havde som den ældste et forspring. Som treårig kunne han spille efter gehør, og som syvårig efter noder. Han kom på konservatoriet i Warszawa, studerede her 1894-99 og skrev kor- og orkesterværker i en nationalromantisk stil. Samtidig var han optaget af filosofi, oldtidshistorie, kosmologi og naturvidenskab.
Han fik endvidere smag for malerkunst. Det er blevet sagt om ham, at Ciurlionis malede musik ind i sine billeder. Især i billedrækker, ofte med musikalske betegnelser og i et symbolistisk formsprog, der grænser til ren abstraktion. Men han fortsatte også sine musikstudier – fra 1901 på konservatoriet i Leipzig. Indtil nu var hans studier blevet støttet økonomisk af forskellige velgørere. Men da de døde ud, måtte han ernære sig ved at give privattimer. Han afslog adskillige tilbud om gode og faste jobs. Måske, fordi maleriet optog ham mere og mere. I efteråret 1903 fuldførte Ciurlionis sit første seriøse malerværk – karakteristisk nok med titlen Skovens musik. Ikke desto mindre lod han sig – meget mod sin vilje - optage på malerskole i Warszawa i 1904. Men maleriet kom hurtigt til at opsluge ham helt. Nu suppleret med studier af Nietzsche, hypnose og indisk filosofi – især forfatteren og filosoffen Tagore Rabindranath (1861-1941). Dennes religiøse poesi og kærlighedslyrik løftede sig op over det specielt indiske og blev universel. Den fascinerede Ciulionis og inspirerede ham. Desuden var Rabindranath en begavet maler.
1905-revolutionen i Rusland bragte Ciurlionis nærmere den litauiske historie og kultur. Allerede som student i Warzsawa havde han fået tilnavnet ”den litauiske bjørn”. Revolutionen i 1905 fjernede forbuddet mod at trykke litauiske bøger med latinsk skrift og åbnede for udvikling af en litauisk national og kulturel renæssance. Og Ciurlionis blev en aktiv og medlevende aktør i den, da han i 1907 flyttede til Vilnius. Han blev modtaget som en national helt. Men Vilnius behagede ham ikke helt - den var for provinsiel, og allerede i efteråret 1908 tog han til Imperiets hovedstad, Skt. Petersborg. Blev godt modtaget og optaget i Det russiske Kunstnerforbund. Ciurlionis blev gift med sin Sofia, der var journalist og skribent. Livet tegnede lyst , og ”ovnen lød som et symfonisk poem af Liszt”, som han poetisk bemærkede.
Men lykken varede kun kort – han blev ramt af sygdom. Lægerne var i vildrede, om den var fysisk eller psykisk. Han ødelagde de malerier, han lige havde lavet. Samtidig voksede hans ry som maler og komponist. Hans billeder blev udstillet både i Vilnius og Skt. Petersborg. Men en forkølelse og påfølgende lungebetændelse slog ham ud. Ciurlionis døde den 10. april 1911 – kun 36 år gammel og uden at se den datter, som Sofia fødte måneden efter. Det nye og fra 1991 selvstændige Litauens første præsident, musikprofessoren Vytautas Landsbergis, har begejstret skrevet følgende om sin landsmand: ”I dag stråler Ciurlionis på grund af sine brilliante og originale malerier, der fremtræder som sonater, preludier og fugaer. Han er den nutidige og moderne kunsts forgænger – og en meget original en af slagsen. Hans værk Verdens skabelse hører til hans tidlige periode. Det er vigtigt, fordi det viser Ciurlionis´s stil i farvesammensætning og rytme, hans specielle komposition og streg”.
Som medlem af såvel Nato og EU har Litauen sammen med Letland og Estland fundet sin plads i det Europa, som det altid har sig som en del af, og som det altid har ønsket. Ciurlionis har sammen med fremragende litauiske videnskabsmænd, sprogforskere og andre kunstnere udgjort den kulturelle arv og det kulturelle fundament, som Litauen i dag bygger sin fremtid på.
