De fleste der har fulgt med i medierne de seneste dage har hørt om den tragiske hændelse i Santa Barbara, USA; hvor en 22 årig mand - Elliot Rodgers - dræbte 7 personer, heraf 5 mænd og 2 kvinder.
Drabsmanden efterlod sig en række video, forum indlæg og et manifest på 144 sider, hvori han indgående beskriver sit 'motiv' om man vil for mordene. Rodgers var opslugt af had til verden, kvinderne han mente han ikke kunne få og de mænd han var sygelig sjaloux på som derimod havde success.
Dertil er der enighed om fakta, men ikke meget længere efter at have læst Poul Høi's faktuelt forkerte makværk af politisk pappegøje agenda snakkeri:
http://www.b.dk/globalt/maend-der-hader-kvinder
"Mænd der hader kvinder" - grov fordrejning og politisk opportunisme
Poul Høi har altid slået mig som en person med begrænsede åndsevner, der mest af alt 'rapporterer' hvad man han læser på diverse amerikanske blogs, men i denne omgang er han virkelig faldet i fælden.
Der gik ikke længe inden Elliot Rodger historien var brudt, før feminister og 'the usual suspects' gik til angreb for igen-igen ikke at lade en krise gå til spilde for at angribe den forhadte hvide mand.
Disse amerikanske medier og bloggere har fremlagt Rodgers som personificeringen af en sexistisk misogyn hvid mand og hans angreb som fremprovokeret af en mandschauvinistisk kultur og samfund.
Det er intet mindre end komplet helt og aldeles misinformation.
Det er også derfor at Poul Høi er så pinlig, når han som en pappegøje skræpper efter hvad han hører i en lukket meget venstreorienteret kreds.
Sandheden var at Elliot Rodgers var en komplet modsætning til den maskuline sure hvide mand:
- Han var halvt asiatisk, halvt hvid og så åbenlyst ikke 'hvid' ud.
En hvilken som helst google søgning på Rodgers navn vil vise han tydeligvis ikke er 'hvid'. Hans eget manifest har flere henvisninger til at være usikker og forvirret på baggrund af hans blandede baggrund.
- Han var opdraget af en enlig mor
Rodgers far forlod familien som ung, hvorefter Rodgers voksede op med sin mor, der ikke tog sig meget af ham, ud over at købe hvad han pegede på og i øvrigt tilsyneladende udviklede et særdeles usundt følelsæsmæssigt afhængighedsforhold til sønnen. Rodgers ringede for eksempel ofte og græd til moren i telefonen som voksen. Det er hvad amerikanerne kalder 'co-dependent'. Sandheden var at Elliot Rodgers var en rigtig 'mommas boy'.
- Han havde en meget feminin personlighed og virkelighedsopfattelse
Der er meget langt fra Elliot Rodgers til en maskuline "misogyn" mand. Rodgers troede at hans udseende alene burde være nok til at tiltrække kvinder. Hans forsøg på at møde piger bestod i at gå ud og sætte sig på en bænk og vente på at pigerne selv tog initiativet. Enhver med bare en smule forstand kan se at denne tankegang mere hører hjemme hos en smuk ung kvinde end hos en ung mand. Rodgers var gennem feminiseret, i en sådan grad at mange har spekuleret om han var homo-seksuel. Hans manifet er fyldt med henvisninger til hvor smuk han synes han er og fuld af historier om voldsomme følelelsesmæssige reaktioner, i det hele taget en meget feminin ung mand.
- Han var alvorlig psykisk syg
Poul Høi påstår at Rodgers ikke var psykisk syg. Det er en helt vanvittig påstånd for enhver der har læst bare uddrag af manifestet, hvad Høi åbenlyst ikke har. Rodgers var splitterravende tosset, en psykiatiker havde udskrevet Risperidone til ham, et kraftigt anti-psykotisk. Desuden var han i behandling og hjælp for Asperbergs syndrom, en mildere form for autisme.
At man kan skrive at Rodgers ikke var sindsyg er absurd. Fuldstændig absurd. Hvis man altså bare havde sat sig en smule ind i sagerne, men det har Høi ikke.
Poul Høi skubber en klam politisk agenda foran sig
Poul Høi har måske, måske ikke, bevidst gjort sig til talsmand for den radikale del af Amerikansk feminisme der mener at alle ondskaber i verden skyldes heteroseksuelle hvide mænd. Denne radikale og hysteriske gruppe har misbrugt en tragedie til at angribe fjenden.
Problemet er bare at Rodgers ikke var en typisk vred hvid mand, han var et race-blandet barn, opdraget af en enlig mor, opdraget til med egne ord at være en 'supreme gentleman' og havde bestemt ikke en maskulin identitet.
Med andre ord var Elliot Rodgers nærmest det tætteste man kommer på det ideelle kultur-radikale og feministiske menneske. Et produkt af feminismen og post-modernismen. Og selvfølgelig rablende gal.
Men så langt kommer Poul Høi aldrig, for Høi har gjort det til en karriere at efterabet politisk korrekte holdninger - som så mange andre i øvrigt.
