Kofi Annan, Grækenlands premierminister, tidligere præsidenter fra Brasillien, Colombia, Mexico og Schweiz og George Schultz og Paul Volcker fra The Global Commision on Drug Policy holder et pressemøde d. 2 juni, hvor de formentligt vil opfordre FN til at lempe narkotikalovgivningen på et globalt plan, og måske ligefrem opfordre til en afkriminalisering eller legalisering af stoffer. Kommisionen kæmper for en narkotikalovgivning, der er baseret på videnskab og sund fornuft.
AVAAZ, en verdensomspændende organisation med 9 millioner medlemmer, har lavet en underskriftsindsamling om at følge kommisionens anbefalinger, og overlevere den til FNs generalsekretær Ban Ki-moon. På nuværende tidspunkt, er der over 349.000 underskrifter. I kan også skrive under her: http://www.avaaz.org/en/end_the_war_on_drugs/?rc=fb&pv=34
Pressemødet vil formentligt sætte gang i debatten om vores narkotikalovgivning, og skabe fokus på alle de negative konsekvenser som det nuværende forbud har, der bl.a. har ført til massiv død og ødelæggelse overalt i verden. Muligvis bliver dette et vendepunktet i debatten, der kan få FN og alverdens regeringer til at få øjnene op for at forbuddet mod stoffer bør ophæves hurtigst muligt.