Mali-bistand for 500 mio. kr. blev spildt

I et sjældent tilfælde af ærlighed for en politiker indrømmer udviklingsministeren at bistand til Mali op til militærkuppet er blevet spildt

_slettet_bruger_14060 Ikke angivet,

11/04/2014

I et sjældent tilfælde af ærlighed for en politiker indrømmer udviklingsministeren at bistand til Mali op til militærkuppet er blevet spildt. 

Udviklingsminister Mogens Jensen (S) erkender, at den danske støtte blev misbrugt frem til militærkuppet i 2012, der fik Danmark og alle andre donorer til at standse bistanden til Mail.

Og han kan ikke udelukke, at de myndigheder, Danmark støttede, ligefrem samarbejdede med kriminelle netværk, der blandt andet står for kidnapninger og smugling af våben, narko og kvinder til prostitution.

Disse erfaringer skal dog ikke forhindre udviklingsministeren i at genoptage støtten til den nye regering.

Under besøget i Mali sagde Mogens Jensen, at hans "fornemmelse" var, at Malis regering mener "det alvorligt, når de siger, de vil gøre op med korruption. De virker meget faste i kødet".