Selvom de lyder meget voldsomme, de seneste vestlige sanktioner mod Rusland som straf for ikke at stoppe krigen i det østlige Ukraine, så er de mere at ligne med en høne der kagler uden at lægge æg.
Ruslands part i begivenhederne i det østlige Ukraine er fastslået – seneste med videoer af Grad missiler affyret ind på ukrainsk territorium fra en russisk grænse by. I sagens natur må Ukraine forsøge at nedkæmpe oprørerne, blot er der den hage ved det, at den russiske præsident Vladimir Putin ikke så godt kan tåle den udgang på sagen: det ville skade hans popularitet i Moskva.
Den ukrainske præsident Petro Poroshenko er under betydeligt pres for rammer oprørerne med alt han har, og i den sammenhæng er der kun to måder hvorpå Vesten effektivt kan byde ind: yde militær bistand til Ukraine eller presse Rusland til at lave et kompromis, et kompromis der også tager højde for den kendsgerning at både EU og USA ikke anerkender ruslands annektering af Krim.
Begge disse muligheder er af indlysende grunde ubehagelige, men da vestlige politikere gerne vil ses som handlekraftige så er der sanktionerne. Men Gud forbyde hvis de skulle skabe problemer for amerikanske eller europæiske virksomheder.
Det amerikanske finansministeriums seneste meddelelse om sanktioner rettet mod Rusland er et sandt mesterværk af opfindsomhed. Her finder man navne på store betydningsfulde virksomheder som det statskontrollerede olieselskab Rosneft, den store naturgas-producent Novatek, den store Gazprombank og statsejede den udviklingsbank VEB. Det trækker immer nogle imponerende overskrifter. Men sanktionerne mod dem er aldelses ubetydelige.
Eksempelvis er bankerne ikke udelukket fra dollar clearing, det vil jo også være noget nær katastrofalt for en petro-økonomi som den russiske, og Gazprombanks udstedte Mastercard og Visa-kort vil fortsat fungerer. Det vil da også være at generer den russiske befolkning, at de ikke kan rejse på ferie og bruge kreditkort. Energiselskaberne kan stadig handle med amerikanske virksomheder.
Igor Sechin, Rosnefts CEO og Putins nære ven, siger han er overbevist om hans virksomheds store projekter med ExxonMobil fortsætter, og ingen i USA har modsagt ham.
Så vi venter sådan set bare på at Frankrig snart får leveret de to hangarskibe til Rusland. Det ene skal deployeres til Østersøen – I Kreml benævnt som Fredens Hav.
