En rapport bestilt af den franske regering anbefaler en skat på Googles reklameindtægter.Ifølge forslaget skal det amerikanske IT-firma betale, hver gang enbruger i Frankrig klikker på en af firmaets banner-annoncer, og skattenventes at indbringe op til 10 mio. euro om året. Pengene skal brugestil at hjælpe den franske pladebranche, som Google anklages for atskade ved at lade brugere søge efter piratkopierede sange påinternettet. Præsident Nicolas Sarkozy har udtalt sig positivt omregeringsrapporten og dens forslag til at bekæmpe "Googles dominerendeposition".
EU har allerede udtrykt betænkelighedved støtten til pladebrancen, som man frygter kan værekonkurrenceforvridende. Og tanken om at beskatte udenlandske firmaerfor transaktioner, der ikke foregår på fransk grund, er om ikke andetkreativ.
Kritikere mener, at det ikke er teknisk muligt at opkræve en sådanskat, og at forslaget vil tvinge Google til at bære en uretmæssig storbyrde.
"Hvor trækker man grænsen? Argumentet er, at Google erskyld i faldende musikindtægter fordi folk ofte bruger Google til atsøge efter ulovlige filer," siger Mark Mulliganfra det amerikanske analysefirma Forrester Research. "Men hvad medcomputere? Uden en computer er det ikke muligt at downloade. Og hvadmed elektriciteten, der får computeren til at køre?"
I stedet for at beskatte de annoncer, der gør det muligt at nydegratis indhold på internettet, skulle de franske politikere hellere fåøjnene op for det vækstmedie, som internettet er. Tjenester som iTuneskan introducere musikbrugerne til langt flere kunstnere, end hvis manvar nødt til at bladre igennem pladerne i den lokale musique boutiqu. Og internettet gør det lettere for både veletablerede og nyopstartede kunstnere at få deres værker ud til så mange som muligt.
Et godt eksempel på et band, der har forstået at udnytteinternettets muligheder, er britiske Radiohead. Da de udgav deressyvende album, "In Rainbows",skete det uden om de etablerede pladeselskaber. I stedet lagde gruppenhele albummet ud på deres hjemmeside, hvorefter folk kunne betale denpris for albummet, som de ønskede.
Franske politikere ville sikkert have grebet sig til hovedet med et sacrebleupå læben, men kommercielt endte "In Rainbows" med at blive gruppensmest succesfulde album. Ikke blot tjente Radiohead flere penge på dendigitale udgivelse end den samlede indtægt fra alle gruppens tidligerealbum. Men da albummet efter to måneder på hjemmesiden blev solgt somfysisk CD i butikker, strøg det op på førstepladsen af amerikanske ogbritiske hitlister. Og den efterfølgende turné blev gruppens størstenogen sinde, med 1,2 millioner solgte billetter. Flere fans betyderflere penge, uanset hvordan man vender og drejer det.
Den franske regering skal nok modtage mange klapsalver fra demusikere, der får en bid af skattekagen. Men at tro, at internettet ermusikkens fjende, er en fejltagelse.
EU har allerede udtrykt betænkelighedved støtten til pladebrancen, som man frygter kan værekonkurrenceforvridende. Og tanken om at beskatte udenlandske firmaerfor transaktioner, der ikke foregår på fransk grund, er om ikke andetkreativ.
Kritikere mener, at det ikke er teknisk muligt at opkræve en sådanskat, og at forslaget vil tvinge Google til at bære en uretmæssig storbyrde.
"Hvor trækker man grænsen? Argumentet er, at Google erskyld i faldende musikindtægter fordi folk ofte bruger Google til atsøge efter ulovlige filer," siger Mark Mulliganfra det amerikanske analysefirma Forrester Research. "Men hvad medcomputere? Uden en computer er det ikke muligt at downloade. Og hvadmed elektriciteten, der får computeren til at køre?"
I stedet for at beskatte de annoncer, der gør det muligt at nydegratis indhold på internettet, skulle de franske politikere hellere fåøjnene op for det vækstmedie, som internettet er. Tjenester som iTuneskan introducere musikbrugerne til langt flere kunstnere, end hvis manvar nødt til at bladre igennem pladerne i den lokale musique boutiqu. Og internettet gør det lettere for både veletablerede og nyopstartede kunstnere at få deres værker ud til så mange som muligt.
Et godt eksempel på et band, der har forstået at udnytteinternettets muligheder, er britiske Radiohead. Da de udgav deressyvende album, "In Rainbows",skete det uden om de etablerede pladeselskaber. I stedet lagde gruppenhele albummet ud på deres hjemmeside, hvorefter folk kunne betale denpris for albummet, som de ønskede.
Franske politikere ville sikkert have grebet sig til hovedet med et sacrebleupå læben, men kommercielt endte "In Rainbows" med at blive gruppensmest succesfulde album. Ikke blot tjente Radiohead flere penge på dendigitale udgivelse end den samlede indtægt fra alle gruppens tidligerealbum. Men da albummet efter to måneder på hjemmesiden blev solgt somfysisk CD i butikker, strøg det op på førstepladsen af amerikanske ogbritiske hitlister. Og den efterfølgende turné blev gruppens størstenogen sinde, med 1,2 millioner solgte billetter. Flere fans betyderflere penge, uanset hvordan man vender og drejer det.
Den franske regering skal nok modtage mange klapsalver fra demusikere, der får en bid af skattekagen. Men at tro, at internettet ermusikkens fjende, er en fejltagelse.
