Norsk liberalist vil skabe fristat i Afrika

Den 31

Simon Espersen,

07/04/2011

Den 31. marts i år lancerede den norske forfatter og politiske debattør Onar Åm ”The Free State Initiative”.  Indtil videre består projektet af en hjemmeside på adressen http://freestateinitiative.org.  
 
Målsætningen med projektet er at tilskynde til dannelsen af minimal-stater baseret på en udbredt grad af respekt for den private ejendomsret, og hvor individet sikres de bedst mulige betingelser for at skabe velstand. 
 
Strategien for Åm handler om at finde øde områder, der i dag har begrænset værdi for de stater, som råder over dem, og hvortil der samtidig let kan hentes billig arbejdskraft fra ikke-industrialiserede lande. Fristats-projektets ledere skal således forhandle sig frem til udbredt selvstyre over et territorium, som en eksisterende værtsnation så efterfølgende skal give råderetten over. 
 
På projektets hjemmeside fremgår det, at ”The Free State Initiative” bevidst går efter områder uden naturlige ressourcer - eventuelt ørkenområder. Ifølge Onar Åm skal det ideelle værtsland have ”meget lidt at tabe og et desperat behov for økonomisk vækst”. Egnede stater skal  have et højt incitament til at tillade dannelsen af en fristat indenfor sit område i form af et ønske om at sikre vækst og stabilitet. 

Har fundet landet
Ovenstående lyder måske som den rene utopi, men Onar Åm har allerede fundet ét afrikansk land, hvor myndighederne har givet udtryk for interesse for projektet, og hvor initiativtageren er inviteret til at forklare mere om ideen: 
 
På det norske Liberale Folkepartis (DLF's) hjemmeside skriver Onar Åm at: ”Baggrunden for dette projekt handler om, at jeg via tilfældigheder kom i kontakt med myndighederne i et afrikansk land om et sådant fristatsprojekt og de har udtrykt stor interesse for projektet; og jeg har en stående invitation om at komme og mødes med regeringen i landet og præsentere det for dem. Selv om meget selvfølgelig kan gå galt, er sandsynligheden for at få en fristat for øjeblikket så stor som større end 10 pct. Det er bedre odds end  DLF har for at få kandidater i Stortinget indenfor de næste 10-15 år. Og endda bedre: Med lidt held kan fristaten blive en realitet indenfor kun et par år. ” 
 
Til 180Grader forklarer Åm: ”Årsagen til at det er realistisk med oprettelsen af en fristat indenfor to år, er netop fordi vi har været i kontakt  med en afrikansk stat som virker særdeles positiv. HVIS de siger ja til en tilsagns-aftale om oprettelsen af en fristat vil dette udgøre et vigtigt og hårdtslående argument for hvorfor investorer og organisationer bør overveje at bidrage til et sådant projekt. En sådan tilsagns-aftale kan være på plads indenfor 6 måneder, og det vil tage mindst 12-18 måneder at konstruere fristaten og samle de fornødne ressourcer. Implementeringen starter da tidligst i underkanten af 2 år.”
 
En stat i staten?
 På projektets hjemmeside nævnes ”The Free State Project”, der handler om at oprette en eller flere fristater indenfor Amerikas grænser – mest sandsynligt i New Hampshire - samt fænomenet  ”seasteading”, der handler om at skabe selvstændige politiske enheder til vands. The Free State Initiative handler i modsætning hertil  om at skabe en fristat indenfor et område, som formelt set vil høre under en selvstændig – eksempelvis afrikansk - stat. 
 
”Fristaten vil ikke være et anarki, men et minarki. Der vil være en begrænset regeringsmagt som kun opretholder freden, det vil sige sikrer ejendom, kontrakter og personer. Og regeringen vil blive sammensat af et team af eksperter og ordenshåndhævere fra kulturer der har en dokumenteret tradition for at have lav korruption. Der vil altså ikke være tale om en regering blot af navn, men om en virkelig autonom enhed på det sub-nationale niveau. Fristaten vil på mange måder minde om en stat i USA. En stat i USA har sin egen forfatning og er autonom i mange henseender. Den føderale regering er vokset langt større, end hvad der oprindeligt var tilsigtet, og staterne selv har også forladt deres minarkistiske fortid, men den politiske struktur er ikke ulig den forslåede fristats,” skriver Åm på en anden debatside.
 
Men hvis man bor trygt og godt i et højt beskattet - men politisk frit - land som Danmark eller Norge , vil det så ikke være en stor risiko at overlade sikkerheden til en afrikansk værtsnation (blot) for at slippe lavere i skat? Vil man ikke i starten leve på værtsnationens betingelser - al den stund at værtsnationen (i det mindste i begyndelsen) vil have overlegen fysisk magt?
”En helt grundlæggende præmiss for fristaten er at den er AUTONOM, det vil sige at den både har kontrol over sit eget politi, retsvæsen OG sikkerhedsstyrker. Alle disse instanser vil blive rekrutteret og vurderet ud fra deres integritet, og at de besidder en ikke- korrupt kultur. Sikkerhedsstyrkerne vil ikke udgøre et fuldbyrdigt militær, men det skal være stærkt nok til at forsvare fristatens grænser, - eller i det mindste virke tilstrækkeligt afskrækkende på en invaderende part. Dette er netop en forudsætning for at fristaten kan realiseres. Uden dette er det helt uaktuelt af netop den grund, som du nævner,” fortæller Onar Åm.
 
Åm nævner Singapore og Hong Kong som eksempler på områder med udbredt økonomisk frihed, der er oprettet med eksisterende staters beskyttelse og gode vilje. Men den stat som sikrede friheden var ikke desto mindre en stat med en kultur, hvor respekten og forståelsen for den private ejendomsret, lov og orden mv. var ganske solid – det vil sige den britiske. Spørgsmålet er om det samme kan lade sig gøre i Afrika.
 
I dag er behovet for sådanne frihandels-områder under alle omstændigheder større i Afrika end i Asian, argumenterer Åm: 
 
”Der sker en masse spændende ting i Asien, men der er andre regioner i verden og navnlig i Afrika og Sydamerika som mangler bastioner for fred og frihed. Tror du ikke at en afrikansk pendant til Hong Kong kunne blive et handelsknudepunkt for afrikanske varer og ligefrem sydamerikanske? Der er i dag 7 mia. mennesker på planeten. Kun 1 mia. af disse har en vestlig levestandard med 1 yderligere mia. på vej til at have det. 3 mia. har adgang til elektricitet, og 2 mia. lever i den yderste armod. Hundredvis af millioner af mennesker er i dag ivrige – ja desperate – for at flytte til et rigt/industrialiseret land for at finde arbejde, og kan ikke gøre det på grund af barrierer for  indvandring. Tror du ikke der er et marked for et sted, som tilbyder jobs til de lavt-løns immigranter, som er ivrige til at flytte til et industrialiseret land? Hver eneste dag er der mindst en ny million mennesker, som forlader fattigdommen og bliver i stand til at købe industrielle goder. Selv hvis Singapore og Hong Kong er virkeligt, virkeligt gode handelsknudepunkter, tror du så, at de er i stand til at holde trit med den efterspørgsel som en million nye industrielle forbrugere skaber hver eneste dag?" 
 
Økonomisk frihed på den politiske friheds bekostning?
Onar Åms projekt har allerede skabt en interessant debat på internettet, hvor kritikere påpeger, at det udover spørgsmålet om de eksisterende staters troværdighed som værtsnationer også må forvente at værtsnationen vil stille krav om begrænsninger med afsæt i kulturelle normer, der sandsynligvis ligger langt væk fra det som Åm selv kalder for ”the free state charter” - altså minimalstatens grundlæggende normer. Det gælder især hvis Åm forestiller sig at skabe en fristat et sted i Nordafrika. 
 
Dette fører frem mod en diskussion om hvorvidt ytringsfrihed er en form for ”luksus”: For er det ikke vigtigere at få brød på bordet, sikre sine børns og egen sundhed, opnå komfortabel transport og i almindelighed at kunne se frem til et langt liv med muligheder og perspektiver – frem for eksempelvis at have retten til at krænke andres religion? Åm er ikke i tvivl om hvordan størsteparten af  verdens fattige ville prioritere, hvis de fik mulighed for at tage til en fristat i eksempelvis Nordafrika. 
 
”Det eneste negative input er kommet fra rige spolerede folk fra vesten. Reaktionen fra fattige lande inklusive statslige embedsmænd har været fænomenal. Det er for tidligt at sige om det er en tilfældighed, men det lader ikke til at være det. Men de som lever i vesten er så rige, at de kan tillade sig at være kræsne. Fattige lande og fattige mennesker kan ikke”.


Kilder:


The Free State Initiative:
http://freestateinitiative.org/mission
http://no.wikipedia.org/wiki/Onar_Åm
http://onarki.no/blogg/

Debat om og kritik af projektet:
http://www.bitcoin.org/smf/index.php?topic=5256.0;all

To andre projekter: 

The Free State Project 
http://freestateproject.org/
http://en.wikipedia.org/wiki/Free_State_Project
 
Seasteading
http://seasteading.org/
http://en.wikipedia.org/wiki/Seasteading

Kilde: