I torsdags, d. 15. november 2012, blev 4-årige Mahmoud Sadallah dræbt i Gaza-striben lidt før klokken 10 om formiddagen. Hans lig blev bragt til det lokale hospital, hvor han var så uheldig at den egyptiske premierminister Hesham Kandil var på besøg sammen med terrorgruppen Hamas´ chef Ismail Haniyeh. Kandil er, sammen med andre medlemmer af den egyptiske regering, på solidaritets-besøg i Gaza-striben af åbenbare grunde: den egyptiske regering består af egyptiske medlemmer af Det Muslimske Broderskab, og terrorgruppen Hamas er broderskabets palæstinensiske afdeling.
Som det er vanen i en del arabiske lande skulle der propaganderes lidt, og en doktor blev sat til at finde et lig, Kandil kunne kysse lidt på. Det blev 4-årige Mahmoud Sadallah, det gik ud over, og billederne af lig-kysseriet gik selvfølgelig verden rundt. Kandil supplerede med lidt tårevædet patos:
The boy, the martyr, whose blood is still on my hands and clothes, is something
that we cannot keep silent about..
Det blev kombineret med et angreb på Israel, der selvfølgelig var gerningsmanden:
The Israeli aggression must stop. Egypt will spare no effort to stop the aggression and to achieve a truce
Både Hamas og den døde drengs far og tante var leveringsdygtige i beretninger om, at det var et ondt israelsk luftangreb, der havde slået drengen ihjel. Hvordan de vidste det var lidt svært at se - der var ingen vidner til "luftangrebet", og Hamas´ sikkerhedsstyrker skyndte sig at fjerne alle beviser fra gerningsstedet, før nogen kunne se nærmere på dem.
Selv om feks New York Times understregede at der var ting der tydede på at det kunne være et af Hamas´ missiler der havde dræbt drengen, forhindrede det ikke en lang række medier - blandt andet norske Dagbladet at viderebringe historien, ofte efter formlen "Det er Israel der har gjort det, men israelerne benægter jo bare". Her fra Dagbladets artikel (min fremhævning):
En rakett - sannsynligvis fra et ubemannet israelsk fly - en såkalt drone - skal ha slått ned like ved. Noe Israel benekter.
Det er "sannsynligvis"-delen, der er den interessante i denne historie. De arabiske terrorister drager nemlig fordel af, at få vestlige journalister kan forestille sig at terrorister faktisk slår dem ihjel de påstår at beskytte, selv om feks israelske undersøgelser har vist at Hamas indtil videre selv har bombarderet Gaza med 100 raketter i løbet af de seneste dages kampe. I de sidste 6 uger før kampene faldt gennemsnitligt 11% af Hamas´ raketter i Gaza-striben, ikke Israel.
Og alt tyder da også på, at det er en af Hamas´ egne raketter der har slået drengen ihjel. For de der tror på hvad regionens eneste vestlige demokrati siger er der Israels "benægtelse" - en konstatering af at IDF på tidspunktet overholdt en 3-timers våbenhvile i forbindelse med egypternes besøg. For dem der ikke stoler på israelere er der det anti-israelske Palestinian Centre For Human Rights, hvis´ eksperter siger de mener, drengen er blevet dræbt af en Hamas-raket.
