Værd at læse

13

Rapport: Nedturen for "den britiske pub" skyldes rygeforbud

Rygeforbud dræber den engelske pub: - Indførslen af rygeforbud i England, Skotland og Irland bærer hovedansvaret for den konkursbølge, der har lukket mange tusinde pubber og barer på den anden side af Nordsøen de sidste 3-5 år.

Det viser en ny konsulentrapport fra London-virksomheden CR-Consulting, lavet for den engelske sammenslutning af pub-ejere og privatpersoner, "Save Our Pubs & Clubs Campaign".

Siden det engelske rygeforbud i 2007 er mellem 40 og 50 pubber lukket om ugen, hvilket ifølge rapporten har bragt det foreløbige antal pub-lukninger i England op på 5.500 siden rygeforbuddet. De tilsvarende tal i Irland er 1500 pub-lukninger, og i Skotland 750 lukninger.

"Resultaterne viser en tæt statistisk sammenhæng mellem indførsel af rygeforbud og acceleration i lukningen af britiske og irske pubber," hedder det i rapporten.

Det fremgår, at der allerede eksisterede et fald i antallet af pubber før rygelovene, men på et ganske svagt niveau. Dette niveau steg imidlertid markant efter rygelovenes ikrafttræden i perioden 2004-2007.

[ Updatet med link: Se udviklingen i antallet af britiske pubber 1980-2010 ]

"Introduktionen af rygelovene havde en pludselig og markant effekt. De er ikke den eneste årsag, men rygeforbuddene er beviseligt den stærkeste årsag til nedturen for den britiske pub," siger Oliver Griffiths, direktør i CR-Consulting til STV Skotland.

Andre årsager er konkurrencen fra supermarkedernes billig-øl tilbud og alkoholafgiften i England, som steg i perioden. 

Rapporten udelukker
imidlertid, at recessionen har haft indflydelse på pub-konkurserne, idet nøjagtig det samme konkurs-mønster udspillede sig alle landene efter deres rygeforbud. Det gælder også i Irland og Skotland, som indførte rygeforbud i 2004 og 2006, midt under det økonomiske opsving.

På baggrund af tallene fra Irland og Skotland, forudser rapportens forfattere yderligere 2.000 pub-konkurser i England i resten af 2010 og 2011.

England, Irland & Skotland har totalt indendørs rygeforbud - i modsætning til de fleste andre europæiske lande, der har undtagelser i deres rygelovgivning. Herunder Danmark, hvor rygning er tilladt i mindre værtshuse uden madservering. Dette har dog ikke forhindret, at rygeloven i Danmark også har en negativ økonomisk effekt på cafeer og barer.

Se Chris Snowdon's analyse af rapporten

Se KlausKblog: Rygeforbud dræber "The British Pub"

Læs artikel

127 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere