Rigdom og åndsfrihed

85 procent af den franske befolkning mener ikke, at det er nødvendigt at tro på Gud for at være moralsk

Simon Espersen,

14/04/2014

85 procent af den franske befolkning mener ikke, at det er nødvendigt at tro på Gud for at være moralsk. Det samme gælder for 59 procent af israelerne, men kun for 4 procent af egypterne. Et flertal - nemlig 53 procent - af (USA-)amerikanerne mener at man skal tro på gud for at være moralsk. - For briternes vedkommende er det kun 20 procent, der mener at monoteistisk religion er en forudsætning for moral. Grækerne deles af spørgsmålet i to lige store lejre. Tallene stammer fra en rapport lavet af PEW Research Center i USA (marts 2014). 
Undersøgelsen viser også at man i rige lande alt andet lige er mere "gudløse" end i fattige. Blandt de mest fattige lande finder man altså også de mest religiøse befolkninger. De regioner der står længst fra hinanden når det gælder synet på moral og religiøsitet er måske ikke overraskende Europa på den ene (gudløse/agnostiske/ateistiske) side - og så Mellemøsten og Afrika på den anden (religiøse) side.