Spansk landsby har besejret krisen. Med kommunisme - Politiken.dk

Er det bagsiden? Er det helt normal? Er det rokokoposten? Nej det såmænd Politikens kulturkorrespondent udstationeret i Barcelona

Ikke angivet Ikke angivet,

20/12/2013

Er det bagsiden? Er det helt normal? Er det rokokoposten? Nej det såmænd Politikens kulturkorrespondent udstationeret i Barcelona.

Det kommunistiske paradis findes. I hvertfald i følge Erik Jensen. Det lyder jo altsammen vidunderligt, dette glansbillede som han forsøger at male om denne lille landsby med navnet Marinaleda. Den onde kapital med Frau Merkel i spidsen er jaget på flugt, folket har taget magten i bedste Robin Hood-stil og nu er alle, der ellers tidligere var fattige og sultne, mætte og glade. En lang næse til højrefløjen og et lille diskret rygklap til venstrefløjen.

Erik Jensens reportage og analyse er dog voldsomt farvet og på grænsen til det tragikomiske. For det første, den spanske statsmagt samt overstatsmagten EU repræsenterer ikke kapitalismen. De kæmper for korporatismens udbredelse for at sikre mere magt til de magtfulde, og mindre magt til folket. For det andet, så ville denne lille landsby ingen beskæftigelse have, hvis ikke det for kapitalismen. De afgrøder de dyrker sælges udenbys. Pengene kommer altså ude fra. Sidst men ikke mindst, så er de ejedomme og prodktionsmidler de nu besidder tyvstjålet, og de oprindelige ejere er jaget på flugt. Det er meget nemt at føre Marxistiske drømme til virkelighed ved stjæle fra dem der har opbygget produktionen.